Fitness Musik: Top 10 Træningssange DK

Af Marina Aagaard, MFT

Så er der musiknyt fra Spotify, som afslører: Det træner danskerne til.
En liste over de sange, der topper i træning i Danmark og på verdensplan. 
Samtidig har Spotify sammensat en særlig liste ud fra deres bud på, hvordan man sammensætter en perfekt træningsspilleliste, der sikrer at man får maksimal træningseffekt.

iPhone løbMusik og træning går hånd i hånd. “Jogging with our iPhones” af Ed Yourdon.

Spotify, en digital musiktjeneste med over 20 millioner sange, fortæller her om musik, tempo og træningsmusik og giver en Top 10 og en Ultimate Workout playlist. Jeg har forsynet listerne med tid, varighed, min kommentar og links, så du kan se video og høre musik og træffe dine egne valg (alternativt tjek mine lister: Top 10 træningsmusik lister).

Vurderet ud fra min egen brede smag: Stort set al Top 10 listens musik er ret iørefaldende og til et bredt publikum (bortset fra tekster) og flere slags træning; rimelig mainstream og poppet (rock mangler). Workout listen er mere speciel og med både ‘hot’ og ‘not’ sange.

Top 10 Træningssange i Danmark

1. Pitbull: “Timber”   3:35   130 BPM   Dance popmusik, godt drive   ?????

2. Eminem: “The Monster”   5:19   110 BPM   Poppet melodisk hiphop   ?????

3. Contiez, Djuro Remix: “Trumpsta”   4:20   128 BPM   Monoton electro  ????? 

4. Jason Derulo (ft 2 Chainz): “Talk Dirty”  3:08  100 BPM  Etnisk Poprap  ?????

5. Avicii: “Wake me up”   4:33   124 BPM   Dynamisk dance pop country   ????? 

6. Avicii: “Hey Brother”   4:19   125 BPM   Populærmusik pop country   ????? 

7. Eminem: “Till I Collapse”   5:09   86 BPM    Insisterende mm hiphop     ?????

8. Macklemore & Ryan Lewis ft RD: “Can’t hold us”  6:14  146 BPM  Pop/rap ?????

9. Martin Garrix: “Animals” (original)   3:12   128 BPM   Tung/let electronica   ?????

10. Fort Minor: “Remember the Name”   3:49  85 BPM  Melodisk hiphoppop   ?????

Træning og musiktempo

For at optimere træningen, er det hensigtsmæssigt, at den musik man vælger, passer til den træningsform, man skal udøve. Det gør man ved at se på beats per minute, BPM, der er antal taktslag per minut.
Tjek det ved at Google titel efterfulgt af bpm (se efter dj sider) eller ved at klappe grundrytmen på låret og tælle hvert slag i et minut.

Vejledende BPM tal ifølge Spotify (og kommentar):

Yoga : 60-80 BPM [eller derunder, new age musik uden rytme]
Løb, opvarmning : 100 BPM [til gang, eller lidt derover, hvis man jogger]
Løbetræning : 120 og 180, mange løber bedst ca. 125 BPM [hurtigere er bedre]
Spinning, opvarmning : 120-130 BPM

Spinning, spurt : 180-190 BPM [musiktempo (måske), ikke omdrejningstal!]
Aerobics og anden hurtigere pulstræning : 130-150 BPM [over 140 er bedst]

Find din egen rytme

Du kan finder din egen rytme, bevægelseshastighed, og den musik, der passer bedst ved at tælle, hvor mange bevægelser, du laver per minut i den træning, du dyrker, fx hvor mange løbeskridt du tager. Se fx dette link:Run 2 Rhythm.

Ifølge Spotify skal man så gange det tal med to, og så har man antallet af taktslag eller beats per minute (BPM) og kan derefter finde sange med dette tempo.
Det kan jeg ikke få til at passe, med mindre de mener ‘tæl i et halvt minut’ eller ‘tæl trin med højre ben’ (og gang med to). Kom gerne med din kommentar.   

På globalt plan topper Macklemore og Ryan Lewis listen

Spotify har analyseret 6,7 millioner spillelister og fundet frem til, hvad vi lytter til i træningscenteret. På globalt plan er Macklemore og Ryan Lewis nummer 1 med ?Can?t Hold Us? efterfulgt af ?Wake Me Up? med Avicii, ?Till I Collapse? af Eminem samt ?Don?t You Worry Child? af Swedish House Mafia feat. John Martin.

Musikken kan øge motivationen

For at hjælpe folk godt i gang med træningen, har Spotify i samarbejde med Music in Exercise and Sport Group ved Brunel Universitet i London udarbejdet et bud på den ultimative træningsspilleliste.
Spillelisten er baseret på sangenes globale popularitet og er også sange, der beviseligt [ja, der er evidens for at musik i en bestemt hastighed og stil forbedrer præstationsevnen] får dig til at yde mere i forhold til BPM, stil og lyrik.

Professor Costas Karageorghis fra School of Sport & Education på Brunel Universitet, der har publiceret en del interessant forskning om musik, fortæller:
?Når man synkroniserer sine bevægelser til musikkens taktslag, øger man også intensiteten af sin workout ved at øge sin indsats med et eller to BPM over den normale ydeevne. I praksis betyder det, at man øger sin indsats og dermed på sigt sin form, men samtidig er forskellen så lille, at den vil være næsten umærkelig.? 

Spotify spillelisten herunder er udviklet til at matche et træningspas med populære sange, først opvarmning, så høj intensitets- [konditions] og styrketræning og til sidst cooldown (nedkøling) musik. Samtidig er den udviklet til, at man skal kunne holde motivationen til at fortsætte træningen ud over de første uger af januar!

Der er både motiverende og mindre motiverende numre på listen, smagen er jo forskellig, så for at få din ultimative spilleliste, skal du måske justere lidt.
De valgte numre er nok mest velegnede til almen fitness og ikke høj-intensiv interval træning eller tung styrketræning, da rytmer veksler eller er ret ‘lette’ uden et tungt drive.
Nedvarmningsnummeret må være faldet ud, hvis den skulle være sidst, for den musik bør være langsommere end resten, gerne < 100 BPM, hvis pulsen skal helt ned.

Spotify Top 10 Træningssange: Ultimate Workout Playlist

1. Katy Perry: “Roar”   4:30   90 BPM   [… ikke til min opvarmning/liste/smag]

2. Jason Derulo (feat 2 Chainz): “Talk Dirty”   3:08   100 BPM   [o.k., varieret]

3. Rizzle Kicks: “Skip To The Good Bit”   4:05   105 BPM   [Fed! sjov, varieret]

4. Daft Punk ft. Pharrel Williams: “Get Lucky”  4:08 116 BPM  [… til træning?]

5. Little Mix: “Move”   3:44   112 BPM   [o.k. varieret, men til træning?]

6. Duke Dumont ft. AME: “Need U 100%”   3:11   124 BPM   [Stadigvæk Fed!]

7. Avicii: “You Make Me”   4:00   124 BPM   [yes! tidligere hits er bedst til workouts]

8. Viralites: “Feel My Rhythm”    3:35   125 BPM   [nix; kedelig (og hardsell video)]

9. Pitbull: “Timber”   3:35   130 BPM   [halbal start, men o.k. partypop/rytme]

9. Martin Garrix: “Animals” (original)   3:12   128 BPM   [fed start, så pil op/ned]

10. Lady Gaga: “Applause”   140 BPM   [(fed stil/look), musik o.k.]

Har du input eller tips til træningsmusik eller endda en top 10? Så er du meget velkommen til at kommentere.

Flere top 10’er: Fitness musik: Top 10 træningsmusik til kondi, styrke og stræk.

Rigtig god træningslyst!

Reference

www.spotify.com

Foto:
Ed Yourdon via photopin cc

Idrætsmusik og fitnessmusik: Musikken driver værket

Af Marina Aagaard, MFT

Musik er alle tiders sammen med træning. Musikken løfter stemningen og motiverer, og det at skulle holde rytmen til musikken træner grund-koordinationen, hvilket forbedrer præstationsevnen i de fleste idrætter.

Music is the key … not volume
Marina Aagaard

Jeg bliver hyppigt spurgt af studerende og journalister: Hvorfor musik? Hvilken musik? Hvordan finder man god musik? Her er udvalgte forslag.

Hvorfor musik?

Ud over at musikken, dvs. rytme- og koordinationstræning, forbedrer motorikken fremadrettet, kan man desuden forbedre den aktuelle præstation, fx løbe hurtigere, mens man lytter til motiverende hurtig musik.

  • Musikken fremmer motivationen via tempo, tone og associationer, de ting man forbinder med musikken.
  • Musikken kan forbedre præstationsevnen via påvirkning af følelserne, så man føler sig mindre træt og mere energisk.
  • Musikbrug under træning med høj intensitet, fx løb og spinning, kan reducere følelsen af den oplevede anstrengelse, hvor hårdt det føles.
  • Synkron musik, hvor tempoet, rytmen, passer til træningsaktiviteten, virker præstationsfremmende ved at man træner mere effektivt og sparer energi.
  • Asynkron musik, forskellig fra træningstempoet, kan fremme præstationen, men skal så være hurtig, >120 taktslag pr. min., og opløftende.
  • Musikken kan påvirke det sympatiske nervesystem, sætte gang i produktionen af noradrenalin (hormon), der er med til at gøre kroppen ‘kampklar’ eller træningsklar.

Music is the festive dress of silence
(musik er festtøj for stilheden).
Shaman Chamalu

Hvilken musik?

Al musik (næsten). Der er hundredvis af musikgenrer; det er spændende og motiverende at bruge noget forskelligt og lære ny musik at kende.

Det meste af den musik, man hører i radioen er populærmusik, der er lettilgængelig og kan motivere alene ved sin kendisfaktor.
Alligevel er (for megen) popmusik kedeligt i længden; det er mere interessant med musik med mange nuancer og musikalske finesser som kan høres i klassisk, jazz, metal (hård rock) og electronica.

Til dans: Alle former for musik (til relevant dansestil), fx verdensmusik inklusive instrumental trommemusik, jazz og nu-jazz til moderne dans, fx St Germain, Bugge Wesseltoft, Niels Lan Doky, Trentemøller.

Til aerobic pulstræning og gymnastik: Alle former for musik fra klassisk over pop og electronica til rock ? de forskellige tempi harmonerer med hhv. opvarmning, pulstræning og stræk. Til træning med serier er det en fordel, hvis musikken er i 4/4 og har en rimelig regelmæssig vers-refræn-mellemspil struktur. 

Til biking/spinning: De fleste former for musik. Forskellige tempi harmonerer med hhv. opvarmning, pulstræning og stræk. Afhængigt af træningsoplægget behøver musikken ikke nødvendigvis at være 4/4 eller regelmæssigt struktureret.

Til styrketræning: Tempomæssigt kan masser af musik bruges, men jeg foretrækker (hård) rockmusik i alle genrer fra 70’erne og frem sammen med tungere rap, hip-hop, der i særlig grad understøtter træningstempo og -stemning.
Til holdtræning med et stort blandet publikum kan fx lounge music og dance, evt. poprock, med tungere rytmer være et bud, fx Avicii, Deadmau5, Skrillex.

Til løb: Alle genrer, der passer til ens egen musiksmag og har en jævn rytme og et vist tempo.
Selv  foretrækker jeg naturens egne lyde … eller alternativt Ibiza techno/dance eller hurtige rocknumre; fx Rammstein Keine Lust, Megadeath Paranoid (ny version) og Joe Satriani Surfing with the alien.

Hvordan finder man musik?

Man lytter sig frem i alle sammenhænge. Selv kan jeg foreslå:

  • Lyt til radio, også mere smalle programmer (find evt. playliste på nettet)
  • Tjek YouTube music (finder man et godt nummer, kommer flere forslag)
  • Spørg en DJ, hører man fx godt nummer på disco/klub; spørg DJ om titel
  • Læs musikanmeldelser ? lyt til de albums/sange, der får seks stjerner (uanset hvilken genre det er og om man kender kunstneren)
  • Gå til dans, gymnastik eller aerobic/puls og spørg instruktøren om musik; fx er der alsidig og varieret musik til ZumbaFitness – fx Danza Kuduro – og til BTS programmer som BodyCombat og BodyPump.
  • Tjek siden Idrætsmusik, der er masser af forslag til idræts- og løbemusik, hastighed fra 145-200 bpm (taktslag), i alle genrer.

Volume_MusicLæs mere i den korte artikel Hør hør om lyd og musik.

Læs DR artiklen: Derfor giver musik et ekstra sports-gear.

Foto: Dora Pete

Løb og løbeprogrammer og løbeskader: To ting enhver løber bør vide

Af Marina Aagaard, MFT

Er der behov for flere løbeartikler? Ja, det tror jeg nok. Der er tusindvis af løbeprogrammer på nettet og måske virker de eller også giver de skader?
Er du løber eller vil du i gang med at løbe og vil du løbe uden at få skader, så er der to fundamentale ting, du bør vide om kroppen og løb.

Loeb_skov_IMG_6122I løbetræning og løbeprogrammer kan der forekomme fejl. Derfor er det en fordel med viden, så man kan tage sine forholdsregler …

  • Praksis p.t. På min egen løbetræneruddannelse forestået af to unge toptrænede mandlige eliteløbere og idrætskandidater fik jeg en inspirerende velfunderet teoriundervisning i løb. I praksis blev en del af teorien glemt og vi kørte løs, blandt andet uden tilstrækkelig opvarmning.
  • Programmer p.t. Under forberedelser til et kursus i kredsløbstræning tjekkede jeg for nylig løbeprogrammer. Beregningerne påviste mange fejl; for hård træning for hurtigt …
    Mange løbere spørger mig “er det virkelig nok kun at løbe få sekunder eller minutter i starten?” Ja, det er smartest på sigt.
  • Skader p.t. Som træner møder jeg hver eneste uge løbere med skader; det er utroligt ærgerligt, når det er nemt at undgå.

Vigtig viden om løb # 1: Træningsmængde

Selvom gode løbesider anbefaler, at man går gradvist frem og fx ikke øger med mere end 10 % løb pr. uge, forløber selve programmerne ofte anderledes.

Ved en nylig beregning af et begynderprogram (0-21 km på 20 uger!) var stigningen i de første uger: 52 % (uge 1-2), 43 % (uge 2-3) og 42 % (uge 3-4) og den type oplæg er snarere reglen end undtagelsen, så det er ikke underligt at mange får skader. Faktisk er det heldigt, at ikke flere får skader …

En klassisk anbefaling for træningsprogression i motionstræning og løb er, at man ikke bør øge sin ugentlige træningsmængde med mere end 10 %. Det er dog værd at vide, at det normalt er maksimum og anbefalingen for normalvægtige.
Enkelte undersøgelser peger på at man i kortere perioder kan øge løbedistancen mere ved løbetræning, helt op til 30 %, men jeg ville være meget forsigtig med den praksis, især da overvægt (som i dag er status hos mange danskere) øger til belastningen.

Musklerne og kredsløbet kan holde til en del, mens udfordringen er, at det kan sener, knogler og led ikke altid Kroppen er kun så stærk som det svageste led.
Begyndere bør gå lineært frem, mens øvede kan anvende ‘bølgende’ belastning.

Ikke bare nye, men også overvægtige, bør starte forsigtigt. Løb er en vægtbærende aktivitet, hvor man ved hvert fodisæt belastes med >2-3 gange kroppens vægt.
Selv få ekstra kilo, ganget med rigtig mange skridt, betyder en forøget risiko for overbelastning. Derfor kan det være nødvendigt at halvere træningsmængden i det begynderløbeprogram, som man har fundet på nettet.

Vigtig viden om løb # 2: Træningsrespons 

Vi er alle forskellige ? krop, køn, alder, træningsalder og livsstil ? og reagerer vidt forskelligt på de belastninger, vi udsætter kroppen for. På et løbehold, hvor alle følger samme program, vil nogle undertræne, mens andre overtræner.

Nogle mennesker er high responders, reagerer hurtigt og let på træningen, andre er low responders, tager lang eller længere tid om at få resultater.
Samtidig er nogle forsynet med robuste kroppe, som kan tåle store belastninger uden mén, mens andre er mindre modstandsdygtige og lettere overbelastes.
Hvilken kategori, man hører under, er ikke til at vide før start.

De fleste vil gerne have mest muligt ud af træningen med mindst mulig risiko for skader. Det er en balancegang og den er særligt vanskelig, fordi overtræning og overbelastningsskader mærker man tit ikke før det er for sent; fx irriterende skinnebensproblemer, som er svære at slippe af med.

Vær ekstra forsigtig i starten og ved start på en ny type (interval)program. Vær altid opmærksom på kroppens signaler, lyt efter om den har det godt.

  • Sæt realistiske mål ? 0-10 km på 10 uger er generelt urealistisk
  • Start med en lille træningsmængde 
  • Gå frem med små skridt ? øg maksimalt (2,5-5 %?) 10 % pr. uge
  • Få en god træning nu og fremover

God træningslyst. Læs mere om løb og programmer her:

Kom rigtig i gang med løb: Godt løb for begyndere

Løb Dig Slank? Slankeløb?!

Kend din træningsform: Løb er danskernes foretrukne motion

Løbeglæde: 10 Tip til En Sjovere Sundere Løbetur


Nielsen RØ, Parner ET, Nohr EA, Sørensen H, Lind M, Rasmussen S. (2014). Excessive progression in weekly running distance and risk of running-related injuries: an association which varies according to type of injury. J Orthop Sports Phys Ther. 2014 Oct;44(10):739-47. doi: 10.2519/jospt.2014.5164. Epub 2014 Aug 25.

Conclusions:
Novice runners who progressed their running distance by more than 30% over a 2-week period seem to be more vulnerable to distance-related injuries than runners who increase their running distance by less than 10%. Owing to the exploratory nature of the present study, randomized controlled trials are needed to verify these results, and more experimental studies are needed to validate the assumptions. Still, novice runners may be well advised to progress their weekly distances by less than 30% per week over a 2-week period.


Nielsen RO, Bertelsen ML, Parner ET, Sørensen H, Lind M, Rasmussen S. (2014). Running more than three kilometers during the first week of a running regimen may be associated with increased risk of injury in obese novice runners. Int J Sports Phys Ther. 2014 May;9(3):338-45.

Conclusions:
Obese individuals were at greater risk of injury if they exceeded 3 km during the first week of their running program. Because of a considerable injury risk compared with their non-obese peers, individuals with a BMI>30 may be well advised to begin running training with an initial running distance of less than 3 km (1.9 miles) the first week of their running regime. Large-scale trials are needed to further describe and document this relationship.

Løb dig til fantastisk form og flot figur på 11 uger. Er det muligt?

Af Marina Aagaard, MFT

Så fik jeg det seneste TV 2 GO’ kur nyhedsbrev ind i mailboksen; med tips om dit og dat, mad, motion med mere.
Denne gang lyder en af overskrifterne ‘Få fantastisk form og flot figur på 11 uger’. Ved nærlæsning drejer det sig mere konkret om at lære at løbe 5 km på 11 uger …

Løb igen. Ja, løb er et effektivt middel til fedtforbrænding, men 1) er det dog virkelig ikke muligt at være lidt mere fantasifuld og motiverende, når det drejer sig om ‘fantastisk form og flot figur’ og 2) de 5 km på 11 uger er altså ikke for de, der virkelig trænger til at tabe sig.

Meget typisk for løbeprogrammer er også dette udformet af en mandlig veltrænet løber på absolut eliteniveau.
Er du derfor 1) kvinde, 2) uden løbeerfaring og 3) med lidt for mange kilo på bagen, så er programmet nok ikke for dig.

loeb_loebeprogram

Programmet er flot sat op. Det er let overskueligt og det er et af de mere spændende løbeprogrammer med fin intervalvariation, tre niveauer med forskellig intensitet, og to uger med nedsat løbemængde.

Alligevel behøver man ikke være træningsspecialist for at se, at hvis man ikke er vant til at løbe, dvs. skal lære at løbe, så går det ret stærkt med at komme i gang.

Muskler og kredsløb kan tåle hurtig fremgang, men som det ses igen og igen, så kan sener, knogler og led ikke holde til for hurtig fremgang. For det meste bliver resultatet overbelastning.
Undtagelse: Er man slank, i rimelig form og har gode gener, så kan kroppen holde til ret meget, så der er altid nogen, der ‘overlever’.

I træningsplanlægning anbefales det generelt, at man maksimalt øger belastningen uge for uge med 2,5 % for begyndere op til 10 % for øvede for at undgå overtræning og overbelastning.

For sjovs skyld regner jeg lidt på programmet; løbetiden i den første uge og hvor meget løbetiden øges med fra uge til uge i de første fire uger.

Selvom det ikke virker af voldsomt meget, så har jeg haft en del til træning, for hvem det ville være for hård en start med i alt 21 minutters løb den første uge, også selvom det er fordelt ud over intervaller på 3 x 2 minutter, 3 x 2 minutter og 3 x 3 minutter.

Og allerede de næste uger stiger mængden rigtig meget; den samlede træningstid inklusive gang stiger med 22 %, 33 % og 8 %.
Og løbetiden stiger med 67 %, 63 % og 23 % fra uge til uge …

Så kommer der en restitutionsuge med kun to ganges lettere træning ? en rigtig god ide; så kan kroppen nå at komme sig lidt.
Til gengæld sker der i de følgende uger både en øgning af løbetiden og en øgning af intensiteten, belastningen. Så selvom løbetiden øges mere ‘moderat’, 5-21 %, så kan der være en højere grad af belastning.

Fornuftigt nok anbefales der i indledningen til programmet at man lytter til kroppen undervejs. Problemet er bare, at overbelastning kan man ikke altid høre, mærke, før det er for sent.
Derfor bør man uanset program være påpasselig og opmærksom.

Det nævnte program vil jeg anbefale til de, der løber lidt i forvejen og primært kontinuerligt 2-3 km. De vil få variation og fremgang.

Til de, der ikke løber i forvejen, som måske vejer lidt for meget og har lyst til at komme i gang med at løbe, vil jeg anbefale dette program:
Løb dig let med let løb.

Som svar på spørgsmålet, om det er muligt at løbe sig til en fantastisk form og flot figur på 11 uger: Det kommer an på hvem man er, hvad udgangspunktet er og hvordan man definerer ‘fantastisk form’ og ‘flot figur’.
Det, som man kan regne med, er, at et godt løbeprogram ? dvs. et der passer til én vil give bedre kondition og forbrænde fedt, så man bliver (lidt) slankere … men fantastisk form er efter min mening mere end det.

Rigtig god fornøjelse.

Smerter i foden under løb? Find årsagen og find alternativer.

Af Marina Aagaard, MFT

Fødderne bærer hele kroppens vægt, så de skal holde til store belastninger. Også når man løber, hvor landingen er tungere end under gang; belastningen under løb er ca. 2-3 gange kroppens egen vægt.
Belastning i den rigtige dosis er en fordel, for det styrker knoglerne. Omvendt kan for høj belastning og forkert belastning give smerter, fx i fødderne. I det tilfælde er det vigtigt at finde årsagen, så man kan sætte ind med den rigtige løsning, så smerterne ikke forværres eller bliver kroniske.

Jeg har løbet 2 x 40 minutter om ugen i cirka et halvt år. Og nu er jeg begyndt at få ondt under den ene fod i svangen.  Hvad gør jeg forkert? Er det måden jeg løber på, sætter jeg foden forkert, når jeg lander, er det skoene, er det mine fødder (jeg har fået at vide, at jeg er platfodet) eller kan det være, at jeg skal dyrke en anden form for motion?

Det er ikke sikkert, at du gør noget forkert. Det kan være at dine fødder ikke er gearede til at løbe (længere distancer). Det kan også være p.g.a. løbestilen, skoene eller løbeprogrammet. Her under er nogle forslag, men da enhver krop er unik, bør du få kigget på dine fødder og løbesko samt få tjekket din løbestil hos en specialist, så du kan finde årsagen og en passende løsning for dig.

Loeb_og_smerter_i_fodFødderne
Hvis man har platfod, er fodbuen ikke så god til at absorbere stød og det kan være problemet. Ved platfod eller overpronation kan man i nogle tilfælde fint løbe videre ved at vælge andre sko eller benytte specialsåler eller indlæg. Det er dog væsentligt, at det er en specialist, der finder ud af om det er den rette løsning. Man bør ikke selv eksperimentere med indlæg, da det kan forværre problemet.
Bemærk, at barfodsløb også kan være en mulighed (kræver gradvis optræning).

Overbelastning
Årsagen til smerter kan også være overbelastning, fx kan 2 x 40 minutter om ugen være for lang en distance i starten og måske er distancen per uge øget for hurtigt.
Er det overbelastning, kan man forsøgsvis sætte løbedistancen ned og måske veksle med gang, hvor der ikke er så stort et stød op i foden og kroppen.
Et alternativ er træning på en crosstrainer i fitnesscenter; man træner med en bevægelse der ligner løb, men uden så stor belastning på fødderne.

Løbestilen
Af og til er det løbestilen, der skal pudses af. Når man løber, bør man fordele belastningen ud over foden. Løbet skal helst være relativt hurtigt og ‘let’, ikke for langsomt og tungt, hvilket kan være ekstra belastende.
Jeg vil anbefale en løbetest hos en fysioterapeut, som også kan tjekke fødderne.

Handleplan
Af og til ‘driller’ kroppen. Det sker. Giv ikke op. Find ud af årsagen: Får man ikke i første omgang et svar, må man spørge en anden (fysioterapeut, læge, træner).
Måske bliver man midlertidigt nødt til at trappe ned med sit løb, men man skal ikke opgive løb eller håbet om at løbe, før man har undersøgt ovenstående og afprøvet andre midler (sko) og metoder (stil).

Løb er dog ikke altid det bedste valg som motionsform. Et tilsvarende alternativ er powerwalking, rask gang. Her får man mange af de samme fordele: Frisk luft, natur og konditionstræning samtidig med at belastningen på fødderne er mindre.
Cykling er også et oplagt alternativ eller supplement til løb: Konditionen bliver trænet uden at fødderne bærer kroppens vægt, så det fungerer fint som en aflastende aktivitet.

Rigtig god fornøjelse.