Fitness og Wellness: Sculpture by the Sea Løbetur, Natur og Kultur

Under overskriften Kunst med puls lokker Folkeuniversitet i Århus til en løbetur i forbindelse med den årlige kunstbegivenhed Sculpture by the Sea, som er spændende kunstværker langs stranden ved Århus Syd.

Der kommer flere og flere løbeevents, alligevel skiller denne sig ud: Motion kombineret med både natur og kultur i form af kunstværker og foredrag om dem.

Sculpture by the sea løb Mimi Dennett - Land Sew no. 4

Fed brugskunst fra Sculpture by the Sea, 2009.
Foto: http://www.sculpturebythesea.dk > Galleri
(mens jeg leder efter mit eget foto af nål, tråd og ar i landskab).

Det er anbefalet er, at man kan løbe 5 km: Ruten er 7 km, men der er stop ved de mange kunstværker, så der er ikke krav om stor udholdenhed. 

Det bliver nok ikke den løbebegivenhed, hvor man får højest puls eller størst træningsudbytte, men kombinationen er spændende, så det bliver sandsynligvis en velbesøgt aktivitet.

Læs: Hurtig tilmelding er nok en fordel; de forrige år har rekordstore antal besøgende set Sculpture by the Sea udstillingen.

Mærk pulsen i dig og i kunsten til Sculpture by the Sea
Oplev sommerens Sculpture by the Sea på en ny og anderledes måde. Tag med på kombineret løbetur og guidet rundtur til udstillingen sammen med en kunsthistoriker og en motions- og sundhedskonsulent, og få et unikt indblik i skulpturerne og inspiration til din løbetræning.
Kunst med puls 3/6 Kunst med puls 9/6 Kunst med puls 10/6 Kunst med puls 24/6

117 Gode grunde til at dyrke fitness

Af Marina Aagaard, MFT

Du ved det jo godt. Fitness er sundt. Men ikke kun det. Fitness er alsidigt, sjovt, motiverende og målrettet. Fordi:
Der findes alle former for fitness for begge køn, i alle aldre, på alle træningsniveauer og i alle afskygninger; en og en fitness, to og to fitness, hold fitness, blid fitness, vild fitness, indendørs fitness, udendørs fitness, land fitness, vand fitness, kold fitness, varm fitness, kropsvægt fitness, redskabsfitness, vægtfitness, maskinfitness.
Kun fantasien sætter grænser. Så der kan da ikke mangle motivation?
Ellers er her ikke bare de vanlige 10, men 117 gode grunde. 

Fitness sundhed præstation og velvære

  1. Forbedrer humøret; øger glæden bl.a. via socialt samvær, udfordringer og succesoplevelser.
  2. Giver mere overskud via større mental og fysisk styrke.
  3. Forbedrer sexlivet; giver større lyst, mere behændighed, større udholdenhed – og forebygger rejsningsproblemer.
  4. Reducerer stress, virker afstressende på kort og lang sigt.
  5. Virker afslappende og beroligende.
  6. Virker opkvikkende, modvirker almen træthed.
  7. Modvirker depression, forbedrer livskvalitet og mindsker depression (nogen evidens).
  8. Træner hjernen, skaber nye synapser, forbindelser ml. nerveceller.
  9. Forebygger kognitiv svækkelse, fx demens.
  10. Mindsker risikoen for Alzheimers sygdom, der omfatter svigtende hjernefunktion, hukommelse og demens.
  11. Mindsker risikoen for Parkinsons sygdom; langsomme bevægelser, stivhed i muskler og rysten, pga. mangel på dopamin i hjernen.
  12. Mindsker nakkespændinger, hovedpine og migræne.
  13. Forbedrer koncentrationsevnen.
  14. Forbedrer afspændingsevnen.
  15. Skærper sanserne.
  16. Øger selvtilliden.
  17. Forbedrer selvværdet.
  18. Styrker kreativiteten, pga. mere ilt og større klarhed.
  19. Øger velværet, følelsen af velbehag og tilfredshed.
  20. Forlænger holdbarheden, fx er styrketræning bedste anti-aging middel.
  21. Modvirker aldersrelateret muskeltab, bevarer muskelmasse.
  22. Forbedrer funktionsevnen; evnen til at klare sig langt op i årene.
  23. Forebygger overvægt og fedme.
  24. Slanker på den gode måde; fremmer fedttab.
  25. Letter vedligehold af vægten; livsvarig normalvægt.
  26. Forbedrer kropskompositionen; optimerer fordelingen af muskler og fedt.
  27. Giver flottere former, toner musklerne, bygger musklerne op.
  28. Giver en flottere hud, giver bedre blodcirkulation og spændstighed.
  29. Styrker den generelle modstandskraft, mentalt og fysisk.
  30. Forbedrer immunforsvaret (immunforsvaret svækkes dog midlertidigt efter træning, fra 8 timer til 3 døgn, afhængigt af intensitet og varighed).
  31. Forebygger metabolisk syndrom, insulinresistenssyndromet: Abdominal fedme (mavefedt), insulinresistens, hypertension og hyperlipidæmi.
  32. Forebygger og indvirker positivt på hyperlipidæmi, forhøjet koncentration af kolesterol og triglycerid (fedtstoffer) i blodet.
  33. Beskytter mod åreforkalkning.
  34. Sænker mængden det ‘lede’ LDL-kolesterol i blodet.
  35. Øger mængden af det ‘herlige’ HDL-kolesterol i blodet.
  36. Øger blodkarrenes elasticitet (og fortynder blodet).
  37. Mindsker risikoen for blodpropper.
  38. Styrker hjertet, hjertet får større slagkraft og pumper mere blod, ilt, rundt.
  39. Sænker hvilepulsen; det slider mindre på hjertet og årerne.
  40. Øger antallet af kapillærer (de mindste blodårer), dvs. forbedrer ilttilførsel.
  41. Øger antallet af mitokondrier (små ‘energifabrikker’ i muskelcellerne).
  42. Øger arbejdskapaciteten, giver større kapacitet, når kroppen er under pres.
  43. Forbedrer stofskiftekonditionen, giver en bedre energiomsætning.
  44. Forbedrer kredsløbskondition, aerob og anaerob kondition, udholdenhed.
  45. Øger forbrændingen under aktivitet.
  46. Øger efterforbrændingen.
  47. Øger forbrændingen i hvile.
  48. Øger forbruget af fedt ved langvarig træning.
  49. Forbedrer evnen til at spare på energien, sukker, ved langvarig træning.
  50. Forbedrer insulinfølsomheden og glukoseoptaget (flere glukosetransportører).
  51. Mindsker mælkesyreproduktionen ved submaksimal træning.
  52. Forbedrer iltoptagelsen; mere ilt ind, større iltoptag, mere energi.
  53. Styrker respirationsmusklerne; forbedrer vejrtrækningen, øger ilttilførslen.
  54. Sænker blodtrykket (hypertension), hvilket skåner hjertet og blodårerne og mindsker risikoen for sygdom og pludselig død.
  55. Styrker musklerne, så al aktivitet i hverdag og idræt bliver lettere.
  56. Gør musklerne hurtige (eksplosive).
  57. Gør musklerne udholdende.
  58. Øger kropsbevidstheden.
  59. Forbedrer finmotorikken.
  60. Forbedrer grovmotorikken.
  61. Forbedrer koordinationen, styringen, af arme, ben og krop.
  62. Forbedrer koordinationen i bevægelser med bolde og udstyr.
  63. Forbedrer timing, muskulær spændingsregulering.
  64. Forbedrer reaktionsevnen.
  65. Forbedrer rytmen. Alle kan fx danse, det er et spørgsmål om øvelse.
  66. Forbedrer rumsansen.
  67. Forbedrer generel stabilitet.
  68. Forbedrer statisk balance; fx stå på tæer for at nå noget.
  69. Forbedrer dynamisk balance; fx trappegang eller hink.
  70. Mindsker risikoen for fald og uheld, fx knoglebrud.
  71. Forbedrer behændigheden (agility), reaktion og hurtighed.
  72. Forbedrer præstationsevnen i alle sportsgrene.
  73. Øger oplevelsen, fornøjelsen, ved alle idrætsaktiviteter.
  74. Gør musklerne smidige.
  75. Modvirker stramhed og begrænset funktion.
  76. Øger leddenes bevægelighed, letter alle bevægelser i dagligdag og idræt.
  77. Mindsker smerter, ubehag og sygdom som følge af nedsat bevægelighed.
  78. Forbedrer holdningen; giver et flottere rankt, slankt udseende.
  79. Forbedrer søvnkvaliteten.
  80. Forbedrer synet; ikke linsen, men evnen til at bruge øjnene, se kort, se langt, aktivere øjenmusklerne, fx rulle med øjnene.
  81. Giver frisk luft (ved alle udendørs aktiviteter; helst i ren luft).
  82. Giver tid og mulighed for selvudvikling.
  83. Giver nye oplevelser, variation til job og andre fritidsaktiviteter.
  84. Giver noget andet at snakke om end vejret og tv.
  85. Man ser noget nyt.
  86. Man hører noget nyt.
  87. Man mærker (føler) noget nyt.
  88. Man dufter (og smager måske) noget nyt.
  89. Man hygger sig med familie og venner.
  90. Man møder nye venner.
  91. Man finder kærester (ægtefæller).
  92. Forebygger, helbreder eller lindrer type 2-diabetes (sukkersyge).
  93. Forbedrer helbredet, øger bl.a. insulinfølsomhed, ved type 1-diabetes.
  94. Forebygger visse kræftformer, fx tarm, bryst, prostata.
  95. Forbedrer helbred, fysisk og psykisk modstandskraft under kræftsygdom.
  96. Forebygger og lindrer mange hjerte-kar-sygdomme.
  97. Forebygger, behandler og forbedrer overlevelse ved iskæmisk hjertesygdom, åreforsnævring eller åreforfedtning, tidl. åreforkalkning.
  98. Forebygger og reducerer beniskæmi (åreforkalkning i ben), anfaldsvise smerter (claudicatio intermittens).
  99. Forbedrer overlevelsen og mindsker trætheden ved hjertesvigt (flere tilstande).
  100. Forbedrer funktion, gangfunktion, motorik og følesans efter slagtilfælde.
  101. Forebygger og mindsker knogleskørhed (osteoporose).
  102. Forebygger og helbreder mange muskel- og skeletlidelser.
  103. Forebygger rygproblemer (styrketræning er næsten en mirakelkur).
  104. Forebygger, mindsker, lindrer eller helbreder mange rygsmerter (styrker, stabiliserer og bevæger).
  105. Forebygger, mindsker, lindrer eller fjerner mange hoftesmerter.
  106. Forebygger, mindsker, lindrer eller fjerner mange knæsmerter.
  107. Forbedrer kondition og mindsker smerter ved fibromyalgi, diffuse sene- og muskel-smerter af minimum 3 måneders varighed.
  108. Forebygger, lindrer eller mindsker artrose, ledsvigt, eller slidgigt.
  109. Lindrer, styrker og øger mentalt velbefindende ved leddegigt (reumatoid artrit).
  110. Forbedrer styrken, konditionen og insulinfølsomheden, sundheden (nogen evidens), ved PCOS, Polycystisk Ovariesydrom (æggestokke med mange blærer (cyster)), og relaterede symptomer.
  111. Forbedrer (gang)funktion, styrke, kondition og livskvalitet ved sklerose (dissemineret eller multipel sklerose), gentagne udfald fra forskellige dele af nervesystemet; bl.a. manglende muskelkontrol, lammelser og træthed.
  112. Forbedrer modstandskraften og lindrer overfølsomhedssygdomme (allergi).
  113. Forbedret kondition, styrke og livskvalitet for HIV-smittede (ingen indvirkning på virusmængde eller immunsystemet).
  114. Forbedrer konditionen, ventilationen, modstandskraften og livskvaliteten ved astma.
  115. Forebygger, helbreder og lindrer psykiske lidelser på forskellig vis, fx angst og skizofreni. 
  116. Forbedrer kondition og mindsker træthed ved kronisk træthedssyndrom (vanskeligt definerbar tilstand; træthed af mindst 6 måneders varighed og forskellige symptomer, fx feber, muskelsmerter, hovedpine o.l.
  117. Forbedrer almen modstandskraft, lindrer, forbedrer ventilationen og mindsker træthed og åndenød ved kronisk obstruktiv lungesygdom, KOL (Rygerlunger)

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er sandt.

Krav: At det er drømmefitness, efter egne ønsker og behov (eventuelt efter en optræningsfase) og sund fitness, der er individuelt tilpasset til helbred, form, fysik og mål, dvs. specifik med hensyn til frekvens, intensitet, tid (varighed) og type for at give de rette resultater.
Find fitness forslag ved at søge på ønsket aktivitet. Se eksempel på dosis ved sygdom: Otte gode grunde til at dyrke fitness: Undgå de otte folkesygdomme

Fitness for alle.
Rigtig god fornøjelse!

Referencer

Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling
Sundhedsstyrelsen (2011)

Pedersen, Bente Klarlund (2003): Recept på motion – motion som forebyggelse. NNF.

Pedersen, Bente Klarlund (2005): Motion på recept – motion som behandling. NNF.

Aagaard, Marina (2006): Fitness – i bedre form på kortere tid.

Aagaard, Marina (2012): Fitness og styrketræning – øvelser, programmer og metoder.

Otte gode grunde til at dyrke fitness: Undgå de otte folkesygdomme

Af Marina Aagaard, MFT

Føler du dig fit og sund? Et godt tegn, men vær alligevel opmærksom. 
Mange tænker på visse sygdomme som uundgåelige, som genetisk bestemte eller aldersbetingede … hvilket langt fra altid er tilfældet.
Andre tænker “sygdom rammer ikke mig; jeg lever usundt, men er jo sund og rask” … mens en livsstilssygdom i ubemærkethed nedbryder kroppen.

Uanset anskuelse er det nu kendt, at mange sygdomme skyldes livsstilen, så det gælder om at være på forkant og passe på sig selv.

I forbindelse med Forskningens Døgn, en videnskabsfestival, der finder sted i maj hvert år overalt i Danmark, holder jeg i dag foredrag om ‘Sund Fitness – Motion som medicin’ med udgangspunkt i min forskning inden for Fitness i Sundhedsfremme og Forebyggelse. Høj-aktuelt lige nu, da emnet er i fokus i DR programmet U-turn, der omhandler motion og andre livsstilstiltag som medicin.

Motion som medicin Fitness i sundhedsfremme og forebyggelse

Mit udgangspunkt er, at en sund livsstil, ud over positive tanker, indbefatter:

  • Sundt åndedræt; jævnt, dybt, langsomt, og frisk luft (undgå røg og rygning).
  • Sund kost; varieret, groft, grønt, sunde olier og proteiner (æg, kød, nødder).
  • Fysisk aktivitet; varieret og af forskellig intensitet
  • Hvile, især 7-8 timers kvalitetssøvn

Specifikt i relation til fysisk aktivitet, fx fitness, målrettet træning, gælder det, at:

Regelmæssig fysisk aktivitet, fx fitness, nedsætter risikoen for sygdom og for tidlig død – og giver en lang række fordele sundheds-, velvære- og præstationsmæssigt, fysisk, mentalt og socialt.

Fysisk inaktivitet, under 2,5 time fysisk aktivitet om ugen ved moderat intensitet, forbindes med en øget risiko for udvikling af sygdom og for tidlig død.

I Danmark er der otte sygdomme, der desværre er så udbredte, at udtrykket folkesygdomme er berettiget. Trods det: Tag dem ikke for givet. Det er i høj grad muligt at forhindre disse sygdomme – bl.a. ved brug af motion som medicin.

Selv en sygdom som kræft, cancersygdom, som de fleste opfatter som genetisk bestemt, kan i mange tilfælde forhindres med motion:
“Fysisk aktivitet mindst 30 minutter pr. dag vil alene spare 300 tilfælde af kræft i tyktarmen og 400 tilfælde af brystkræft om året” (Pedersen, 2003).

Rygproblemer, ud over at være smertefulde og invaliderende, er et enormt samfundsmæssigt problem: Ifm. personer, der enten har rygsygdom eller rygsmerter, udgør de samlede samfundsmæssige omkostninger ca. 13 mia. kr.
Forskningen viser samtidig, at de fleste rygproblemer – hvilket også er min egen erfaring fra praksis – kan forebygges eller helbredes helt via fysisk aktivitet, fx så lidt som 10-20 min. rygstyrketræning om ugen! 

Folkesygdommene, der i vid udstrækning altså både kan forebygges og behandles med træning, er:

De otte folkesygdomme

1. Type 2-diabetes (sukkersyge)

2. Forebyggelige kræftformer

3. Hjerte-kar-sygdomme

4. Knogleskørhed (osteoporose)

5. Muskel- og skeletlidelser

6. Overfølsomhedssygdomme (astma-allergi)

7. Psykiske lidelser

8. Kronisk obstruktiv lungesygdom, KOL (Rygerlunger)


Træningsanbefalinger

I Sundhedsstyrelsens håndbog om Fysisk Aktivitet anbefales motion både i forebyggende øjemed, for at forhindre sygdom, og som medicin, sundhedsfremme, mod alle de ovenstående sygdomme. Afhængigt af sygdommens sværhedsgrad skal man starte på forskelligt niveau og evt. med supplerende tiltag, men generelt anbefales i alle tilfælde følgende (med visse modifikationer ved særlige forhold):

  • Styrketræning 2-3 gange om ugen. Styrker muskler og knogler; forebygger og modvirker fx knogleskørhed (osteoporose), aldersrelateret muskeltab og dårlig balance.
  • Konditionstræning 2-3 gange om ugen med høj puls (i starten lav puls). Desuden anbefales, at voksne er moderat fysisk aktive mindst ½ time pr. dag.
    Styrker hjerte, kredsløb, lunger, knogler (hvis aktiviteten er vægtbærende som fx gang, løb, dans, aerobic o.l.) og forbedrer balancen afhængigt af aktivitet.

Desuden anbefales generelt balance- og motoriktræning samt bevægelighedstræning. 

Forbliv selv sund og rask – og spred budskabet omkring dig – ved at passe på kroppen og helbredet. Spis sundt, sov godt og dyrk livslang motion, der motiverer.

Sundhedstjek: For voksne 40+ kan det være en fordel med et årligt lægetjek af bl.a. kolesteroltal, blodsukker og blodtryk. Flere af de ovennævnte sygdomme kan være under udvikling uden at man kan se det udefra, før det er alvorligt. Bliv derfor undersøgt, så evt. sygdom kan tages i opløbet.

Læs også disse råd fra Chris MacDonald om, hvordan du kommer i gang med en bedre livsstil, din egen U-turn: 10.000 skridt om dagen er en god start på ny livsstil.

Som DR siger: ‘Lev Nu’ [godt].

Referencer

Fysisk inaktivitet – konsekvenser og sammenhænge
Motions- og Ernæringsrådet (2007) omhandler konsekvenserne af en fysisk inaktiv livsførelse. Fokus er på effekten af fysisk inaktivitet i sig selv, så selvom inaktivitet kan føre til overvægt og fedme, tages der udgangspunkt i normalvægtige.

Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling
Sundhedsstyrelsen (2011)

Pedersen, Bente Klarlund (2003): Recept på motion – motion som forebyggelse. NNF.

Pedersen, Bente Klarlund (2005): Motion på recept – motion som behandling. NNF.

U-turn derhjemme: Lav din egen U-vending væk fra livsstilssygdom!

Af Marina Aagaard, MFT

DR TV har netop haft premiere på tv-programmet U-turn; u-vending.
I programmet sætter Chris MacDonald fokus på livsstilssygdomme.

Der er otte programdeltagere: Over halvdelen døjer med overvægt og alle lider af en eller flere af de danske folkesygdomme, eksempelvis type 2 sukkersyge og hjerte-kar sygdom, og tager medicin for det.
De otte skal under Chris’ ledelse i løbet af et halvt år
 forsøge at blive raske og medicinfri udelukkende ved hjælp af omlægning af deres livsstil med sundere kost, motion og søvn.

Et interessant eksperiment. Utallige forsøg har allerede vist, at ‘motion er medicin’ og hvis man dertil lægger kernesundere kost, sødere søvn og passende peptalk, så skulle der være (næsten) alle chancer for at missionen lykkes.

Livsstilssygdom og overvægt

Alligevel gør det ikke noget, at budskabet gentages. Selvom de fleste unge, voksne og ældre godt nogenlunde ved, hvad sundhed drejer sig om, så mangler der stadig handling og især vedholdenhed – så reality tv kan forhåbentlig give flere livsstilsramte seere et puf i den rigtige retning.

Programoplægget lover, at “de otte personer bliver presset hårdt både fysisk og mentalt”. Det lyder hårdt, men er naturligvis ‘godt tv’ …

Hårdt fysisk og mentalt pres er dog heldigvis ikke den eneste vej. Det fungerer for nogen, men mange får lige så gode eller bedre, langtidsholdbare, resultater med ‘små skridt’ metoder.
Personligt har jeg gennem mere end 25 år som træner set kraftigt overvægtige tabe sig over 20 kg på et halvt år helt uden ekstreme aktiviteter, kun med moderat motion og opbakning, så der er flere veje til målet: Der er en vej og strategi for alle og enhver.

Lav din egen U-turn
Har du skavanker og problemer a la deltagerne i U-turn? Så lav din egen ‘u-vending’. Lad dig inspirere af udsendelsens generelle tips og ideer – og tilpas dem til dit eget niveau – eller gå ud fra små skridt principperne (klik på link til hjemmeside og gratis e-bog) og lav dit personlige program ud fra det.
Støtte er vigtigt: Har du behov for hjælp, så få en personlig træner til at hjælpe dig en eller flere gange.
Og lige så vigtigt: Få familie eller venner til at støtte og hjælpe dig.

Obs.: Tager du medicin, skal du lave en strategi i samråd med din læge.
Obs.: Er du svært overvægtig, kan kommunale vægtstoprådgivere evt. hjælpe. 

Generelle indsatsområder:

  • Vejrtrækning – frisk luft dagligt og dybt, roligt åndedræt i hvile, stress af.
  • Kost – flere grøntsager og grovere (fuldkorn) kost.
  • Motion – vær fysisk aktiv i hverdagen, 2-3 gange pr. uge med højere puls.
  • Hvile – en god nattesøvn på 7-8 timer i et helt mørkt og køligt soveværelse.

Tre tips:

  1. Vælg en enkelt lillebitte vaneændring ad gangen. Lad den nye vane sætte sig fast over 1-2 måneder. Tag så fat i en anden overkommelig ændring. Små ting kan gøre en stor forskel.
  2. Falder du i … for 117. gang? Ingen problem, så er du 117 erfaringer rigere og ved hvad du kan gøre bedre næste gang. Giv dig selv et klap på skulderen for at give dig selv en ny chance.
  3. I relation til nye vaner behøver alt ikke at være enten sort eller hvidt. Der er plads til grå nuancer. Lev fx efter 80/20 (eller 95/5) reglen, hvor du er sund(ere) det meste af tiden … med plads til at skeje (lidt) ud i weekenden. 

Lev livet lige her og nu – med mere fornøjelse, glæde og overskud!

Fit og Slank? Højere fedtforbrænding? Glem alt om Fedtforbrændingszonen!

Af Marina Aagaard, MFT

Mange fitnessmotionister har som primært mål at tabe sig. De bruger derfor lang tid på fitnesscenterets cardiomaskiner: Langvarig udholdende kredsløbstræning.
En af årsagerne er, at de har hørt fra instruktører eller læst i ugeblade, at moderat intensiv træning i lang tid er bedst til fedtforbrænding …
Alligevel taber de sig kun lidt og bliver frustrerede over den ringe effekt.

Cardiotræning og fedtforbrændingCardiotræning (foto: Technogym)

Det er egentlig lige til: Jo hårdere man træner, desto mere får man ud af det.
Både her og nu under træningen og efter træningen; efterforbrændingen.
Det er rigtigt, at efterhånden som intensiteten stiger, falder den procentvise fedtforbrænding. MEN: Det totale antal forbrændte kalorier bliver højere, den samlede fedtforbrænding øges, og man får en bedre kondition.

Derfor: Er man i nogenlunde form og vant til træning, og er det primære mål fedttab eller almen fitness, er der ingen grund til at spilde tiden med moderat intensiv træning; det er til opvarmning, langdistancetræning og restitution.
Sæt intensiteten i vejret, fx med intervaltræning, og få bedre resultater.

Er man ikke i nogenlunde form, er der gode grunde til, at trænere ifm. med vægttab anbefaler fx distancetræning, kontinuerlig moderat intensiv træning (kort/lang tid):

For de, der er i dårlig form eller overvægtige, vil selv små mængder træning ved lav til moderat intensitet give gode resultater i starten, så der er ingen grund til at overdosere.

Og når man starter, især hvis man har mange ekstra kilo at bære på, er det vigtigste, at man mentalt og fysisk – kredsløb, muskler, sener, led og knogler – vænner sig til træningen og gradvist opbygger en stabil grundform som fundament for videregående træning.
Samtidig er det afgørende, at man undgår at blive overbelastet, hvilket kan ske, hvis man starter for hurtigt; gør for meget, for tit eller for hårdt.
Obs.: Ved sygdom skal man blive tjekket og få rådgivning hos egen læge.

Effektive strategier til fedttab for raske rørige normalvægtige

  • Styrketræning med komplekse øvelser: Forbedrer stofskifte/forbrænding.
  • Intensiv intervaltræning. Vekslende høj-intensive programmer, korte/lange.
  • Varieret træning (cardio/styrke), så kroppen ikke vænner sig til træningen.

Effektive strategier til fedttab for overvægtige og fysisk inaktive

  • Styrketræning for store muskler: Cirkeltræning og supersæt (forside/bagside).
  • Distancetræning (tilvænning) og moderat-intensiv intervaltræning.
  • Stabil basistræning (cardio/styrke), så kroppen vænner sig til træningen.

Vælg den rigtige strategi til dit behov – og bed om råd og vejledning i fitnesscenteret, så du kan få de resultater, du ønsker.

Du kan få mere inspiration til træning ved at klikke på de ønskede områder her til højre og du kan læse mere om fedtforbrænding og fedtforbrændingszonen i denne gode artikel:

Glem fedtforbrændingszonen

Rigtig god træningslyst.

3 Typiske Fitness Fejl: 3 Tips Til at Undgå Fitness Skader

Af Marina Aagaard, MFT

Nordjyske kontaktede mig på et tidspunkt for at få kommentarer til de to artikler “Motionister kan få skader ved fitness” og Fitness skulle være så sundt men… alt for mange træner forkert”, som egentlig udsprang af en nordjysk fysioterapeuts frustrationer.

Indledningen i den første artikel lød:

“For mange motionister kommer galt af sted, når de arbejder på at komme i form i maskinerne på de nordjyske fitnesscentre.
Det ærgrer Jan Heinrich, der er indehaver af Fysiofitness midt i Aalborg, at han jævnlig får kunder i butikken, der har pådraget sig en skade, fordi de har trænet forkert (…). Han anslår, at der kommer en motionist, der pludselig er blevet til en patient, cirka en gang om ugen.
Jeg synes det er ærgerligt, at en mand, der begynder at gå til fitness for at tabe sig, ender med at komme her og skal have behandling for en dårlig ryg, siger Jan Heinrich.”

Biceps curl armtræning med overdrevet lændesvaj

En typisk fejl: Armtræning med lidt for meget sving i ryggen
(fra: Fitness – i bedre for på kortere tid. CPhotography)

Ifølge artiklen mener han, at de skader motionisterne pådrager sig, skyldes, at:

  • Motionister ved ikke, hvordan maskinerne skal betjenes. Det er blevet udbredt, at man betaler særskilt for instruktionen; det frister mange til at vælge instruktionen fra og nøjes med at prøve sig frem. Og: Det er et dumt sted at spare, for selvom en maskine ser enkel ud, er der mange muligheder for fejlbetjening. Alle motionister har gavn af 1-3 instruktioner.
  • Motionister har af og til skader som kan forværres. Fx de, der har fået at vide af lægen, at nu skal de til at motionere, fordi de eksempelvis har en svag ryg; hvis man med en svag ryg på egen hånd begynder at træne i fitnessmaskiner kan det meget let gå galt.
  • Motionister træner med forkert kropsholdning. En af klassikerne er, at man begynder at trække med krum ryg, hvor ryggen skulle have været ret. Det udsætter ryggen for stor belastning og er den sikre vej til en skade.

Artiklen peger også på, at det fysioterapeuterne oftest ser, er skader i albuer, nakke- og skulder-regionen samt rigtig meget i ryggen; det anslås, at ud af ti skader er de syv rygskader.

Squat bentræning med knæ problemer

Endnu en fejl: Bentræning med ringe muskelkontrol, knæ vrider
(fra: Fitness – i bedre for på kortere tid. CPhotography)

I den anden artikel (også af Jørn Larsen) blev jeg bedt om at komme med konkrete eksempler og anvisninger og blev blandt andet citereret: “Min vurdering er at måske 75 procent af udøverne laver øvelserne lidt forkert. De har måske fået øvelserne vist under prøvetimen, men har glemt teknikken undervejs”. 

I artiklen og her på bloggen gør jeg opmærksom på, at det er ikke alle fejl, der er kritiske, men problemet med skader i fitness er, at det er overbelastningsskader, som kommer snigende; en lillebitte fejl, som gentages hver uge gennem mange måneder, kan blive til en generende overbelastningsskade.

Tre anbefalinger til nye fitnessmotionister

  • Få en programlægning (prøvetime). Tag en indgående snak med instruktøren, før den første træning. Fortæl om småskavanker, helbred og træningsønsker, så det træningsprogram du får, er designet til dig.
  • Vær opmærksom under instruktionen, lyt efter, hvad der bliver sagt. Og husk endelig at spørge, hvis du er i tvivl om noget. Spørg, og spørg og spørg. Og træn med opmærksomhed, når du går i gang.
  • Bliv tjekket engang imellem. Senest efter nogle måneders træning er det anbefalet, at tage en time med en instruktør eller personlig træner, så denne kan se, om du har fået nogle dårlige vaner, der skal korrigeres. Det koster måske 300-500 kroner, men det er småpenge i forhold til, hvad det kommer til at koste, hvis man får en skade, der kræver behandling.

Rigtig god træningslyst.

Kost, krop og træning: Kend Din Y, T, E Tallerken.

Af Marina Aagaard, MFT

Kosten er afgørende for din præstationsevne, din kropskomposition, dvs. fordeling af fedt og muskler, din sundhed og dit velvære.
Der er desværre en jungle af informationer omkring kost og ernæring, så det er let at fare vild undervejs og næsten helt opgive at følge med.
Heldigvis kan du gøre det lettere at komme godt i gang med at leve sundere ved hjælp af disse enkle huskeregler til madvalg og portionsanretning.  

Den nemme løsning som fungerer helt uden at måle og veje: Gå ud fra tallerkenmodellen, når du tager en portion mad. Der er i øjeblikket disse tre overordnede modeller, Y, T og E. Vælg den der passer bedst til dig og dit behov:

Y Tallerken Modellen

Y tallerken modellen kost og ernæring

For normalbefolkningen (lavt – normalt aktivitetsniveau)
Fødevarestyrelsen anbefaler Y-modellen, hvor 2/5 af tallerkenen fyldes med kulhydratrige fødevarer, 2/5 med grøntsager og 1/5 med en god proteinkilde.
Y-tallerkenen er for den almindelige dansker med et lavt-moderat aktivitetsniveau med under 1-1½ times træning per dag.

Kulhydratbehov per dag: Minimum 130 g (hjernens behov). Min. 2-3 g – 5 g / kg.

Proteinbehov per dag: 0,7 (K) – 0,8 (M) g pr. kg kropsvægt.
Maximum for normalbefolkningen ca. 1-1,5 g / kg for (undgå at overbelaste nyrer).

T Tallerken Modellen

T Tallerken modellen kost og ernæring

For normalbefolkningen (lavt – moderat aktivitetsniveau) og vægttab
Det Amerikanske Landbrugsministerium, U.S. Department of Agriculture (USDA) har introduceret en overskuelig kostguide i form af modellen: MyPlate, min tallerken, som skal gøre det lettere for amerikanerne at lære at spise sundere.

Den originale model viser en halv tallerken frugt og grønt (dog opdelt i to dele med lidt mindre frugt), omtrent en kvart tallerken korn og en kvart tallerken protein, lidt mindre protein end korn. Desuden er der ved siden af et glas fedtfattig mælk (mælkeprodukt).

T-modellen, som jeg kalder den, er baseret på amerikanske ernæringsanbefalinger og ligner tendensen her hjemme i de senere år, hvor mange kostvejledere har anbefalet færre kornprodukter og lidt mere protein, især i forbindelse med diæter med henblik på fedttab. Debatten på det område er stadigt er i gang.

Kulhydratbehov per dag: Minimum 130 g (hjernens behov). Min. 2-3 g – 5 g / kg.

Proteinbehov per dag: 0,7 (K) – 0,8 (M) g pr. kg kropsvægt.
Maximum for normalbefolkningen ca. 1-1,5 g / kg (undgå at overbelaste nyrer).

E Tallerken Modellen (TD Elite-model)

Elite Tallerken Modellen

For trænende (moderat til høj aktivitetsniveau)
Team Danmark fortæller i hæftet Kost og Elitesport, at når man træner hårdt i 1½-2 timer eller mere om dagen, er behovet for kulhydrater stort: Det er afgørende for præstationsevne, muskelopbygning og restitutionsevne, at der er energi nok.

Team Danmark kalder deres tallerkenmodel for Elitemodel, hvilket jeg forkorter til E model. På dage med over 1½-2 timers træning bør fordelingen på tallerkenen til frokost og aften være ½ tallerken med kulhydratrige fødevarer, 1/4 tallerken med en god proteinkilde og 1/4 tallerken med grøntsager.

Kulhydratbehov; moderat træning
(~4-5 x/uge, <1-1½ t/dag, moderat-høj intensitet):
5-7 g pr. kg kropsvægt.

Proteinbehov ved moderat (puls)træning
(4-5 x/uge, ~45-90 min./gang, høj intensitet):
0,9 (K), 1,0 (M) g pr. kg kropsvægt.

Proteinbehov ved moderat styrketræning (vedligehold):
0,9-1,0 (K), 1,0-1,2 (M) g pr. kg kropsvægt.

Kulhydratbehov ved intens træning
(7 x/uge, > 1-1½ t pr. dag, moderat-høj intensitet):
7-10 g pr. kg kropsvægt (ekstrem træning >6-8 t/dag; 10-12 g pr. kg kropsvægt).

Proteinbehov ved intensiv kredsløbstræning
(7 dg/uge, > 1-1½ t/dag, høj intensitet):
1,0-1,4 (K), 1,2-1,6 (M) g pr. kg kropsvægt.

Proteinbehov ved intensiv styrketræning (opbygningsfase):
1,3-1,4 (K), 1,5-1,7 (M) g pr. kg kropsvægt.

Gode generelle anbefalinger

  • Drik vand i løbet af hele dagen, hver dag. Drik to glas vand fra morgenstunden og ca. 2 liter, ca. 8 glas, vand i løbet af dagen. Mere, hvis du vejer meget eller træner meget.
    Drik vand i stedet for sukkerholdige drikke som sodavand, saftevand og juice. Det er sundere og sikrer desuden et hurtigt fedttab.
  • Spis grøntsager, spis masser af grøntsager, hver dag, fordel dem ud over dagen; start lige fra morgenstunden. Anbefaling: Mindst 600 gram per dag.
    Minimer frugt, for selvom der er vitaminer i, er der også sukker.
    Rød peber, spinat og andre mørkerøde og mørkegrønne grøntsager indeholder mange sunde mikronæringsstoffer.
  • Spis groft. Hvis du spiser brød, pasta, ris o.l., så sørg for at det altid er fuldkornsvarianten, for det smager bedre, mætter bedre, er bedre for sundheden og bedre for figuren.Spis mange forskellige rodfrugter, rødbeder og kål, som smager godt og er super sundt.
  • Spis fede fisk og sunde olier. Makrel i tomat, ørred, laks, torskerogn o.l. er fuld af sunde olier, så sørg for at få fede fisk mindst to gange om ugen, meget gerne flere.
    Spis sunde olier hver dag, fx et par spiseskefulde olivenolie over salaten og rapsolie til madlavningen.
  • Spis magert. Reducer fedtindtaget fra mættet fedt i mælkeprodukter og kød. Minimer indtaget af rødt kød, varier med andre former for kød. Gå fra 3,5 % fedt til 0,1-0,5 % fedtindhold i fx mælk og yoghurt. Det smager lige så godt, er lige så proteinindholdigt og feder ikke nær så meget.
  • Spis varieret og med måde. Du behøver ikke at veje eller tælle kalorier, men begræns kalorieindtaget ved at nøjes med en portion.
    Begræns indtaget af mindre sunde fødevarer (og alkohol) til weekenden og nyd det langsomt med fuld opmærksomhed, mindful spisning.
  • Spis afbalanceret. Spis kulhydrat, protein og sundt fedt i hvert måltid, også hvis du spiser et mellemmåltid. Spis fx ikke gulerødder eller æbler alene, men spis en lille håndfuld mandler til og eller en grovbolle med kerner.

    Daglig energifordeling af energigivende næringsstoffer: Cirka: 55 (50-65) E% kulhydrat, 15 (10-20) E% protein, 30% (20-35) E% fedt. Den nøjagtige fordeling er individuel og hænger også sammen med fysisk aktivitetsniveau.
    Desuden skal kosten indeholde vitaminer og mineraler og vand (væske).

    Tommelfingerregel: Morgenmåltidet kan udgøre 20-25 % af dagens energiindtag, frokosten 25-35 %, middagsmaden 25-35 % og mellemmåltiderne 5-30 %.

    (altomkost.dk).

Får du nok ud af din træning? Er du low eller high responder?

Af Marina Aagaard, MFT

Uretfærdigt?! Nogen motionister træner meget lidt og får fantastiske resultater, mens andre træner og træner uden at mærke de helt store forandringer …

I forbindelse med et foredrag i denne weekend fik jeg spørgsmålet:
Jeg så i et tv program for nylig, at nogen er non-responders (fortolket som ‘
reagerer ikke’); kan det så betale sig at træne? Svaret er klart ja.

Træningsrespons træningseffekt og responder type

Inden for medicin betyder nonresponder:
En person eller celle, som ikke reagerer på en medicinsk behandling eller et stof.

Inden for træning benyttes udtrykkene (præcis definition mangler):
(High) responders og non responders (af og til low responders) om personer, der reagerer godt henholdsvis begrænset på (kredsløbs)træning.

I en gruppe af personer, der følger den samme træningsprotokol, vil der være både responders, de som opnår markante forbedringer, og non-responders, de som opnår meget begrænsede eller ubetydelige (insignifikante) forbedringer.

Personligt synes jeg, at non responder er et misvisende udtryk: low eller slow responder er mere præcist, for når man starter med at træne får man en effekt, lille eller stor, på en række områder, fx motorisk, muskulært og metabolisk (stofskifte).
Så ja, det kan altid betale sig at gå i gang med at motionere.

Bemærk, at udtrykket non-responder har – også i den i spørgsmålet nævnte udsendelse – været brugt i forbindelse med konditionsforsøg, hvor den maksimale iltoptagelse ikke forbedredes signifikant (i forskningsmæssig tilstrækkelig grad), mens andre områder udvikledes markant og positivt.

Forskningen bekræfter, at arv (gener) spiller en afgørende rolle for, hvor godt en person reagerer på træning, fx Heritage Family Study forsøget, der viser at både maksimal og submaksimal kredsløbskondition påvirkes af generne.

Inden man dog giver generne skylden for dårlige træningsresultater, og kalder sig selv for ‘non-responder’, skal jeg hilse fra nogle af verdens førende trænere og sige, at træningsindsatsen fører én meget, meget langt.

Mine egne observationer er, at mange motionister ‘undertræner’, dvs. træner for let, for upræcist og for ukoncentreret. Så der vil være højere ‘respons’, hvis træningen er:

  • Mere målrettet; specifikt program med effektive øvelser
  • Mere fokuseret; 100 % koncentration under øvelserne og timede pauser 
  • Mere intensivt; større belastning – med opretholdelse af god teknik

God træningslyst!

Referencer

Bouchard C, Shephard RJ, Stephens T, Sutton JR and McPherson BD (Eds.), Exercise Fitness and Health (pp. 147-153). 1990. Champaign, IL: Human Kinetics

Couzens, A. What Type of Athlete Are You? www.endurancecorner.com. 17.3.2013.

Feitosa, MF et al. Major gene effects on exercise ventilatory threshold: the HERITAGE Family Study. J Appl Physiol. 2002. vol 93 no 3 1000-1006.

Green HJ, Jones S, Ball-Burnett M, Farrance B, Ranney D. Adaptations in muscle metabolism to prolonged voluntary exercise and training. J Appl Physiol. 1995 Jan;78(1):138-45

Saltin B, Nazar K, Costill DL, Stein E, Jansson E, Essen B, Gollnick D. The nature of the training response; peripheral and central adaptations of one-legged exercise. Acta Physiol Scand. 1976 Mar; 96(3):289-305

Fitness og Wellness? Ferie er begge dele og ultimativ restitution!

Dyrker du fitness, så har du også behov for wellness, som ikke bare omfatter forskellige spaaktiviteter, men også tiltag, der fremmer den mentale og fysiske restitution, så kroppen hurtigere kommer sig oven på en hård periode. 
Restitution foregår i dagene efter hård fysisk aktivitet, træning eller arbejde, og restitutionstiltag omfatter pause fra aktiviteterne samt søvn, sund kost, varme (fx sauna) og massage.
Har du gennem lang tid kørt på fulde omdrejninger, har kroppen brug for en endnu længere pauseperiode med mental og fysisk rekreation: Ferie!

IMG_3600Nikki Beach Club. Miami Beach, FL, USA.

Sørger man ikke for afslapning og tid væk fra dagens dont, kan det resultere i stress, derfor må ferie regnes som en afstressende og dermed sundhedsfremmende aktivitet.

Og hvem vil ikke gerne have ferie?

Bemærk, at mange familier oplever ferietid som stressende, fordi forventningerne er tårnhøje og samværet mere intensivt end i hverdagen. Løsning:

1) Skru forventningerne ned.
2) Læg realistiske planer.
3) Lav gode aftaler med hinanden.
4) Nyd hvert et øjeblik, især hyggestunder og nye oplevelser sammen.
5) Forvent intet af vejret. Tag det som det kommer; hav alternativer til alt vejr.

Ferie behøver ikke at være en tur til den anden side af jordkloden og det behøver heller ikke at være to uger ad gangen, selvom nogen påstår at det er minimum for at nå at slappe af. Dejligt, hvis det kan lade sig gøre, men mindre kan gøre det.

Ferie handler om at koble af og hvile hjernen. Det kan foregå alene ved at lægge arbejdet fra sig, slukke mobiltelefonen og tv’et og gerne, hvis muligt, flytte ud af hjemmet og ud af byen.

Ti top tips til billigere ferier

  • Bo hos en ven eller familie i en anden by, se noget nyt.
  • Lån et sommerhus af familie eller venner, kom væk fra byen.
  • Tag på camping, det er bedre – og kan være mere luksuriøst – end mange umiddelbart tror.
  • Byt med bolig i udlandet (google: home exchange, home swap, house swap).
  • Rejs til Tyskland, der er uhyre billige overnatningsmuligheder og uendeligt mange muligheder for fantastiske kultur- og naturoplevelser.
  • Rejs til Sverige, det er billigt at handle og naturen er ekstremt flot (ditto i Norge, men der er ekstremt dyrt, desværre, med mindre man bor i hytte og har alt med selv).
  • Book i rigtig god tid i forvejen og få rabat.
  • Book i sidste sekund; en afbudsrejse (en rigtig; mange ‘afbudsrejser’ er fup).
  • Rejs uden for sæsonen, hvis muligt.
  • Skaf rabatter; fly/hotel bonuspoint og bookingbureauers bonusovernatninger.

For at undersøge flere feriemuligheder besøgte jeg messen FERIE FOR ALLE 22.-24. februar 2013 i MCH Messecenter Herning. Der findes også en tilsvarende, knapt så stor messe i Bella Centret i København.

Jeg besøgte messen om fredagen i den tro, at der ville være fred og ro og til at komme frem. Fejlagtig antagelse: Fra åbningstiden klokken 10 var der bilkøer ind ad alle indfaldsvejene til Herning, klokken 11 var alle parkeringspladser tæt ved indgangen fuldt optaget og i messehallerne var der hele dagen et hav af mennesker.

Ferie er populært!

P1000374

Ifølge Herning Folkeblad var der 20.319 gæster allerede om fredagen, mens lørdag traditionelt er dagen med størst besøgstal.
Sidste år var der på de tre dage i alt 66.295 gæster og i år var der for fjerde år i træk igen over 60.000 gæster: 63.840.

Og messedeltagerne, som betalte 100 kroner per næse for at komme ind, var ikke kun ude for at snuse. Alene ét af rejsebureauerne solgte 350 rejser i løbet af de første to timer, 1700 i alt på messen og 3000 på internettet i løbet af weekenden.

Ifølge rejsebureauerne er top tre over danskernes mest populære charterdestinationer Mallorca, Kreta og Alanya i Tyrkiet.

Ferie for alle stand

På messen var der i øvrigt masser af konkurrencer med præmier, der omfattede rejser og hotelophold … og for de uden held i spil var der store rabatter på rejser, fra 500-2500 kroner ligesom mindst et selskab havde ‘betal for 1, rejs 2′.

Min vurdering er, at hvis man vil købe en rejse, kan det betale sig at tage på feriemesse.
Et par herningensiske messedeltagere, der er vant til at handle, vurderer dog, at man året rundt kan opnå gode handler ved at søge efter tilbud og handle om prisen.

Ifølge Berlingskes messemagasin ‘Rejser og ferie’ var de besøgende interesseret i følgende rejsedistinationer i prioriteret rækkefølge:

  • Sydeuropa
  • Danmark
  • Norden
  • Asien
  • Nordeuropa 
  • Australien og New Zealand
  • Nordamerika
  • Østeuropa
  • Afrika
  • Sydamerika
  • Mellemøsten

I kategorien Nordeuropa var Tyskland meget stærkt repræsenteret med mange stande og spændende destinationer fra nord (ved Flensburg) til syd med alt fra kultur, natur (cykling og vandring) og wellness.
Det er et rejsemål som varmt kan anbefales; ud over masser af interessante storbyer og romantiske småbyer og et utal af topklasse fitness- og wellnesscentre er der utallige attraktioner; besøg fx Stuttgart (Porsche og Mercedes museum), Ingolstatt (Audi museum) og Wolfsburg (VW og Bugatti Veyron museum) eller eventyrslottet Neuschwanstein i Sydtyskland.

På feriemessen var der stande for både de store charterselskaber, rejsebureauer med fokus på bare en enkelt destination, lande med generelle turistinformationer og tilbud samt stande for hoteller. Formel 1 stand
Feriemessen havde 1031 udstillere fra flere end 30 lande med stande fordelt i 13 haller med temaerne Camping, Dansk Golfshow, Udland (Europa og Oversøisk), Danmark og Udeliv.
Der var rigtig mange flotte stande, blandt andet standen med LeMans og Formel 1 rejser … med en flittigt brugt F1-simulator.

Sidst men absolut ikke mindst. Halvdelen af hallerne handlede om camping. Ikke underligt, for campingvogne fylder mere i landskabet end feriekataloger.
Og selvom man ikke er campist var det interessant at se campinghallerne. En campingvogn er helt åbenlyst ikke bare en campingvogn … og de store af slagsen med anhænger til egen helikopter og speedbåd eller rum til motorcykler og lignende til priser op over 3 millioner kroner havde mange tilskuere. Max camping:

P1000366Konklusion:
Der er uendeligt mange muligheder for ferie, rekreation og restitution i alle prislejer, fra under 1000 til op over 100.000 kroner – hvis man vil til oversøiske destinationer, tropeøer og (næsten) uopdagede eksotiske lokaliteter. Alligevel, måske, som nogen siger: Ude godt, hjemme bedst: Der er også mange spændende hjemlige oplevelser. Tjek VisitDenmark.

Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg skal på feriemesse.
Det lugter altid lidt af ferie …

Sundhed og fitness bog: Wellness – lev længere, sundere og gladere

Af Marina Aagaard, MFT

NYHED: NU SOM E-BOG Wellness – lev længere, sundere og gladere er en praktisk orienteret populærbog om sundhed og livsstil.
Den omhandler områderne vejrtrækning, kost, body-mind motion og hvile, restitution, og er for alle, fysisk inaktive såvel som motionister og trænende, der vil optimere sundhed, velvære og præstationsevne med forskellige tiltag.
1. udgave blev udgivet af forlaget Hovedland, 2. udgave blev udgivet af forlaget Aagaard. Begge udgaver er udsolgt fra forlagene.
Kan nu fås som E-bog.

Sundhedsbog Wellness - lev længere, sundere og gladere

Bogen har 6 hovedafsnit. Efter indledning omhandler første afsnit wellness og hvad der påvirker det. Det efterfølgende afsnit handler om luft, åndedrættet og vejrtrækning samt øvelser. Det næste afsnit omhandler ernæring med fokus på nemme kostråd og tips til mere mindful spisning. Herefter følger et kapitel om motion, bodymind træning, med eksempler på aktiviteter inklusive stræk og yoga øvelser. Det efterfølges af et kapitel om afslapning og pleje med informationer om spaaktiviteter og terapier og praktiske forslag til egne tiltag.
Bogen afrundes med afsnittet Kom godt i gang med wellness med nemme forslag sundere dage og sundere livsstil.

Bogen blev skrevet med henblik på at tilbyde en informativ og let læselig dansk bog om wellness med informationer omkring de mange muligheder, hjælp til at komme i gang med velværeaktiviteter og overkommelige velgørende praktiske øvelser.

Bogen er skrevet på baggrund af omfattende litteraturstudier inden for sundhed og wellness samt praksis; mind-body træning og besøg på danske og internationale spacentre med afprøvning af alle typer bade og behandlinger.

Fordele: En flot opsat bog, der giver et godt overblik over wellness og mulighed for at forbedre egen sundhed og velvære med nemme metoder:

  • Wellness definition og mulige stresspåvirkninger og strategier.
  • Vejrtrækningsøvelser.
  • Skøn motion: Strækøvelser og De 5 Tibetanere.
  • 10 konkrete tips til en sundere dag og 10 tips til et længere og sundere liv.
  • Ordliste over wellness- og spaudtryk samt guide til gode spa-besøg.

Begrænsninger: Der kunne være flere uddybninger og referencer til de relevante forsøg, fx dokumentation for effekt (udeladt for at gøre teksten lettere læst).

Bibliotekernes anmeldelse (lektøranmeldelse; Anne Grete Jacobsen, DBC):

Aagaard, Marina: Wellness – lev længere, sundere og gladere / Marina Aagaard ; redaktion Helene Lund Sylvestersen – Hovedland – 124 sider – DK 61.3

Marina Aagaard er bl.a. træner, livsstilscoach og under navnet Marina Aagaard E. Salminen forfatter til en lang række bøger om forskellige træningsformer. I bøgerne om fitness og wellness, som supplerer hinanden, giver hun råd om, hvordan man opnår fysisk og psykisk velvære.
Wellness er defineret som en tilstand af velbefindende og velvære, et harmonisk liv med velbehag, sundhed og glæde, og at personen er i balance mht. krop, psyke, sjæl og omgivelser.
I bogen er der gode råd om, hvordan man opnår wellness med fokus lagt på områderne frisk luft, kost, bevægelser og afslapning og pleje. Det er fx korte omtaler af vejrtrækningsøvelser, bodymind-træning, de fem tibetanere og forskellige former for bade.
( …).
Begge bøger er lige til at gå til, de er indbydende og virker motiverende.
Ønsker man at fordybe sig i udvalgte emner, vil jeg foreslå, at man går til nogle af bibliotekets mere uddybende bøger.

Til 2. udgave, anmeldt af Katja Larsen, var der disse tilføjelser:

“Ordet mindfulness beskriver egentlig også denne bog om wellness på trods af at den udkom, inden dette begreb blev rigtig moderne. Informationerne gives på en lettilgængelig måde der virker motiverende”.
“Samlet konklusion: En overskuelig og lettilgængelig introduktion til wellness og mindfulness”.

Fakta om bogen 
Titel: Wellness – let længere, sundere og gladere
Forfatter: Marina Aagaard
Sideantal: 128. Gennemillustreret, fuld farve.
Udgave: E-bog: 1. udgave, 1. oplag (trykt: Scandinavian Book A/S).
ISBN: 978-87-926936-7-9
Udgivet: 2012. (E-bog. 1. og 2. udgave, trykte udgaver udsolgt).
Vejledende udsalgspris: DKK 75. (paperback DKK 148).
H
os aagaard og netforhandlere.