Fitness Ordbog: Hedder det stræk eller udspænding?

Af Marina Aagaard, MFT

Jeg afholdt for nogen tid siden et holdtræningskursus i en fysioterapi klinik og der blev talt om stræk. I løbet af samtalen udbrød en af kursisterne: Mange kender ikke forskellen på stræk og udspænding!
Sandt nok, selvom det måske er knapt så kritisk under træningen. Alligevel er det en fordel at kende udtryk og vide, hvad der er hvad, når man læser om forsøg, diskuterer med andre eller formidler træningsviden.

Stræk strækøvelser udspænding og stretching

Inden for fitness og træning bliver mange udtryk brugt i flæng. Drejer det sig om metoder til at øge ledbevægeligheden eller modvirke stramhed i musklerne, bliver der brugt følgende udtryk; mobilitetstræning, bevægelighedstræning, smidighedstræning, smidighedsøvelser, fleksibilitetstræning, stretching, udspændingsøvelser, udstrækning, stræk og strækøvelser.
De overlapper i vid udstrækning hinanden, selvom der findes discipliner, bøger og forsøg, hvor flere af begreberne tillægges egne betydninger og metoder.

Ifølge Finn Bojsen-Møller i PULS-artiklen Stræk og udspænding – sådan er effekten, så dækker begreberne stræk og udspænding over hver sin tilstand:

Stræk   En forlængelse af vævet [i praksis høres 'stræk' og 'udstrækning' på skift].

Udspænding   En øgning af spændingen i vævet. [Holdes stræk, falder spænding].

PULS-artiklen Stretching af Peter Magnusson og Nina Beyer omhandler stretching og bl.a. at spændingen i vævet, strækmodstanden, aftager som funktion af tiden.
Ordet stretching benyttes ikke alene internationalt, men også i Danmark, fx i holdtræning om hold med strækøvelser. I artiklen er definitionen som følger:

Stretching   Udspændingsteknikker, der har til formål at øge bevægeligheden eller nedsætte den passive muskelmodstand.

Uanset udtryk er stræk vigtige; som hovedregel aktive dynamiske stræk før aktivitet og passive statiske stræk efter aktivitet. Fra artiklen Stræk og udspænding – sådan er effekten:

“Når man strækker ud før en sportspræstation, vil de korteste/strammeste aponeurosestrøg stressafslappes mest, hvorved en ensartethed i vævet opnås, så efterfølgende stræk bliver fordelt over hele tværsnittet af musklen.
Hvert element kommer derved til at bære sin egen del af byrden og risikoen for en efterfølgende overbelastning og skade, når de store belastninger kommer, vil derfor blive mindre”.

“Et langt, roligt efterstræk gør det lettere for muskelceller og aponeurosestrøg at holde sig ensartet afslappede og afspændte, hvilket er af betydning for at undgå lokale skader i efterforløbet”.

Læs mere om stræk, metoder og mængder, i disse tre artikler:

Udstrækning? Ja. Hvordan? Sådan.

Strækøvelser? Ja. Hvorfor? Fordi!

Stræk? Udstrækning? Ja. Hvem? Hvor? Hvornår?

Stræk? Udstrækning? Ja. Hvem? Hvor? Hvornår?

Af Marina Aagaard, MFT

Det er veldokumenteret, at strækøvelser har positive effekter. Kravet er, at man vælger de rigtige stræk i relation til formål og formåen og strækker med den rigtige metode i den rigtige mængde og på det rigtige tidspunkt. 

Motionister, som ønsker at vedligeholde eller udvikle deres bevægelighed, kan følge de internationale anbefalinger for smidighedstræning, også kaldet strækøvelser; udstrækning 2-3 gange om ugen med stræk a 10-30 sekunders varighed gentaget 2-4 gange (ACSM, 2011).

Idrætsudøvere, der har særlige behov for bevægelighed relateret til idrætten, skal følge sportens krav med hensyntagen til eget helbred og grundform.
Det betyder, at kravene til en idrætsøvers udstrækning kan være en del anderledes end de generelle anbefalinger.

Straek ACSM

Hvilke muskler skal strækkes?
Træningstiden skal udnyttes tidseffektivt. Derfor bør man vurdere, hvilke muskler, der har behov for stræk; det er individuelt.
Det kan gøres nøjagtigt med testning efter testmanualer med anbefalinger for bevægeudslag ved hjælp af en ledvinkelmåler, goniometer.
Alternativt kan man forsøge at udføre de ønskede bevægelser og vurdere, hvilke muskler, der føles for stramme, så de bør strækkes.

Muskler, der generelt har behov for udstrækning (ACE, 2004):
Lægge, baglår og hoftebøjer,
den store brystmuskel, øverste del af trapezius,
den skrå halsmuskel og skulderen, forreste/mellemste del.

Hvordan skal musklerne strækkes?
Formålet med udstrækningen afgør hvilken strækmetode, der skal anvendes.

Stræk kan være aktive, med muskelaktivitet, passive, med ydre hjælp, dynamiske, med bevægelse, og statiske, uden bevægelse.

Kropsdelen kan bevæges i flere vinkler, multi-angular stretching under strækket. Det virker behageligt og kan samtidig forbedre strækresultatet.
Eksempel: Baglårsstræk, hasestræk, med foden lige frem og med benet og foden drejet udad og indad.

Hvor, hvornår og hvordan man strækker er ikke helt ligegyldigt ift. effekt: Forhold, som mindsker spændingen i en muskel og fremmer afslapning
(Menneskets Fysiologi):

  • Ro
  • Dæmpet, rolig musik
  • Dæmpet lys, lukkede øjne
  • Varme
  • Rytmisk påvirkning (fx af hudsanser, synssans).
  • Langsom udspænding af musklen
  • Bevidst afslapning – inhibering

Resultatet, hvordan udstrækningen virker, påvirkes af følgende faktorer:

  • Frekvens/hyppighed (hvor ofte, hvor mange gange per uge)?
  • Intensitet (teknik, hvor hårdt strækkes musklen)?
  • Tid/varighed (hvor længe, hvor mange repetitioner)

Der er utallige strækmetoder med vekslende intensiteter, varigheder og antal gentagelser, så der findes flere veje til at opnå et ønsket resultat.

Stræktiden kan meget generelt kobles til disse overordnede resultater:

  • Skadesforebyggende – Korte stræk 15-20 sek.
  • Vedligehold – Mellemlange stræk 30-60 sek.
  • Udvikling – Lange stræk 2-5 minutter

Hvornår skal der strækkes?
Man kan strække morgen, middag eller aften efter behov.
Man kan strække et par dage om ugen eller alle ugens syv dage efter behov.
Man kan strække med eller uden opvarmning, for man kan strække sig varm.
Strækøvelserne virker bedre, jo varmere kroppen er.

Før træning: Strækøvelser kan udføres i forbindelse med opvarmning. Typisk er der tale om aktive dynamiske stræk før aktivitet.

Under træning: Strækøvelser er normalt ikke nødvendige under aktivitet, fordi aktiviteten opretholder den bevægelighed, der opnået i opvarmningen.
Helt kortvarige stræk kan dog hjælpe til at løsne op, hvis man føler sig anspændt, fx under fitness styrketræning.

Efter træning: Strækøvelser, især passive statiske stræk, der er med til at sænke pulsen og fremme muskelafspænding og afslapning, er relevante i nedkøling, nedvarmning, efter aktivitet.

Mellem træningspas: “Statiske stræk i separate pas, mellem træninger, kan øge bevægeudslaget i sundhedsfremmende øjemed”
(Behm DG, Chaouachi A (2011).

Referencer
ACE (2004). Group Fitness Instructor Manual. ACE.
Alter, MJA (1996). Science of Flexibility, 2nd Edition. Human Kinetics.
Behm DG, Chaouachi A (2011). A review of the acute effects of static and dynamic stretching on performance. Eur J Appl Physiol.
Boysen-Møller F (1998). Stræk og udspænding – sådan er effekten. Puls.
Garber et al., ACSM (2011). Quantity and Quality of Exercise for Developing and Maintaining Cardiorespiratory, Musculoskeletal, and Neuromotor Fitness in Apparently Healthy Adults: Guidance for Prescribing Exercise. Med Sci Sports Exerc. Vol 43. 1334-1359.

Strækøvelser? Ja. Hvorfor? Fordi!

Stræk med Christina Udstrækning

Af Marina Aagaard, MFT

Er det virkelig nødvendigt og fornuftigt at strække ud? Ja. Over tid vil musklerne forkortes på grund af muskelarbejde under træning eller hverdagsaktiviteter. Det vil sige, at musklerne bliver strammere, så de hæmmer ens bevægelser og mindsker præstationsevnen.
American College of Sports Medicine, verdens største organisation inden for idrætsmedicin og træningsvidenskab, anbefaler, at man laver strækøvelser to til tre gange om ugen, gerne flere (ACSM, 2011).

Mange undlader at strække ud, fordi de tror, at stræk ikke virker; en antagelse, der tit er baseret på visse skribenters fejlfortolkninger af den eksisterende forskning:
Der har gennem årene været en lang række avis- og magasinartikler med overskrifter og faktabokse, der kan forlede trænende til at tro, at strækøvelser er uvæsentlige, fx ‘Stræk ud, eller køl bare af’ (JP Puls, 2011).

Kulturen i nogle idrætsklubber, hvor “vi gør, som vi altid har gjort”, er også med til at fastholde mange fysisk aktive i de gamle traditioner, bl.a. uden stræk, hvor man ikke udnytter den seneste viden til at komme i bedre form hurtigere.
Det er muligt at opnå resultater med en moderat effektiv træning, men ville det ikke være mere fordelagtigt at nå bedre resultater på kortere tid og med mindre skadesrisiko?

Myterne omkring udstrækning er også med til at afholde mange fra at strække ud. Blandt andre, at 1) det skal gøre ondt før det gør godt, 2) der skal strækkes meget og længe for at det virker og 3) hele kroppen skal strækkes.

Realiteten er, at de fleste kan få en positiv effekt med få, behagelige og relativt kortvarige stræk. Det er nemlig langt fra sikkert, at det er nødvendigt at strække ret meget ud, for generelt er det ingen fordel at være alt for smidig. Kroppen har større behov for at være stærk og stabil.
Alligevel er styrken ikke til megen nytte, hvis bevægeligheden mangler.
Så en vis mængde udstrækning er anbefalet, fx:
2-3 gange om ugen, 10-30 sekunder stræk, 2-4 gange.

Stræk især de stramme muskler; typisk lægmuskler, baglår, hoftebøjer og brystmuskler.

Strækmetoden og strækvarigheden kan variere meget, det afhænger helt af, hvad formålet er med strækøvelserne og hvem man er; helbreds- og træningstilstand.

Formål, gode grunde til at strække, er der flere af:

Formål med stræk

  • Indgå i opvarmning for at forberede musklerne på belastninger og yderstillinger, der kan forekomme under aktiviteten.
  • Indgå i nedkøling som en del af restitutionstiltag og forebyggelse af skader. “Langsomme og rolige udspændingsøvelser gør det lettere for muskelceller og sener at holde sig ensartet afspændte, hvilket eksempelvis har betydning for lokale skader senere i et forløb” (Michalsik, Bangsbo, 2002).
  • Forbedre præstation; forbedre musklens effektivitet ifm. med accelleration via større stivhed, opnås via langsomme ensartede stræk (Boysen-Møller, 1998) og forhindre stramhed, så præstationsevnen i hverdag og idræt over tid indirekte forbedres.
  • Forbedre generel bevægelighed; evne til at udnytte leddenes optimale bevægeudslag, range of motion, ROM, så dagligdags bevægelser lettes.
  • Forbedre idrætsspecifik bevægelighed. Strækkene vælges specifikt ud fra idrættens arbejdskrav og den aktives helbred, form og opgave (på holdet).
  • Forebygge skader. En lang række skader kan ikke forebygges via stræk, men nogen kan …
    Her og nu: Undgå overrivning og overbelastning. Der er “… evidens for, at pre-aktivitet stræk reducerer forekomsten af muskelforstrækninger” (McHugh MP, Cosgrave CH, 2010).
    På sigt: Reducere forskellen mellem passivt og aktivt bevægeudslag, PROM og AROM, kaldet ‘gråzonen’, så der er mindre risiko for overrivning under aktivitet.
  • Behandle skader – ifm. professionel behandling, fx fysioterapi.
  • Forbedre sundhed og velvære. Strækøvelser virker afspændende fysisk såvel som mentalt – såfremt de er rigtigt valgt – og kan sammen med vejrtrækningsøvelser reducere stress og sænke blodtrykket. Øget bevægelighed kan mindske risikoen for at stramme muskler forårsager rygproblemer.

Anvend stræk fornuftigt til netop dit formål og behov og se bort fra de mange myter omkring stræk:

“Myter omkring stræk [som er blevet modbevist i de seneste års forsøg] (…) 1) Stræk giver skader, 2) stræk fører til skade og dysfunktion, 3) stræk modvirker ikke skader, 4) stræk forbedrer ikke præstationsevnen, 5) stræk har ingen terapeutisk værdi og 6) alle former for stræk har ensartede effekter. Til dato er der ingen fornuftig basis for at miskreditere stræk, som er en fordelagtig træningsmetode i sport, fitness og rehabilitering” (Holt, 2008).

Referencer
Alter, MJA (1996). Science of Flexibility, 2nd Edition. Human Kinetics.
Behm DG, Chaouachi A (2011). A review of the acute effects of static and dynamic stretching on performance. Eur J Appl Physiol.
Boysen-Møller F (1998). Stræk og udspænding – sådan er effekten. Puls. Garber et al., ACSM (2011). Quantity and Quality of Exercise for Developing and Maintaining Cardiorespiratory, Musculoskeletal, and Neuromotor Fitness in Apparently Healthy Adults: Guidance for Prescribing Exercise. Med Sci Sports Exerc. Vol 43. 1334-1359.
Holt LE, Pelham TW, Holt, J (2008). Flexibility: A Concise Guide To Conditioning, Performance Enhancement, Injury Prevention, and Rehabilitation. Humana Press.
McHugh MP, Cosgrave CH (2010). To stretch or not to stretch: the role of stretching in injury prevention and performance. Scand J Med Sci Sports. 2010 Apr;20(2):169-81.
Michalsik L, Bangsbo J (2002). Aerob og anaerob træning. DIF.

Udstrækning? Ja. Hvordan? Sådan!

Fitness Stræk Strækøvelser

Af Marina Aagaard, MFT

Skal man strække ud? Ja. På baggrund af den eksisterende forskning anbefaler verdens førende organisation indenfor idrætsmedicin og træningsvidenskab, at man i sundhedsfremmende øjemed strækker ud to til tre gange om ugen (ACSM, 2011), så man bevarer en naturlig og funktionel bevægelighed i hverdag, fritid og sport.

Der er rigelig evidens for, at udstrækning virker effektivt i forbindelse med både sundhedsfremme og skadesforebyggelse samt præstationsforbedring (Behm DG, Chaouachi A., 2011).

Til gengæld er det afgørende, at stræk vælges, så de matcher muskler, person, formål og tidspunkt. Stræk er ikke bare stræk. Hvert stræk til sin tid.

Strækmetoder

De overordnede metoder er aktive stræk, hvor musklerne i området, på den modstående side af leddet, hjælper, og passive stræk, hvor en ydre kraft, fx en makker eller tyngdekraften, hjælper.

Samtidig kan strækket være enten et statisk stræk, et stræk uden bevægelse –
som mange normalt forestiller sig stræk – eller et dynamisk stræk, hvor kropsdelen bevæges under strækket.

Det giver disse muligheder:

  • Aktiv dynamisk (fx høje spark, hvor baglåret strækkes)
  • Passiv dynamisk (fx ‘gyngende’ hoftestræk med forskudte ben)
  • Aktiv statisk (fx arme trækkes ud og bagud, bryststræk, og holdes)
  • Passiv statisk (fx bagsidestræk, siddende, overkrop hænger frem)

Aktive stræk
Fordel: Kroppens egne muskler hjælper med at udføre bevægelsen, det er funktionelt og mindre risikabelt end et passivt stræk.
Ulempe: Bevægeudslaget bliver ikke så stort som ved passive stræk. Virker ikke afslappende, reducerer ikke muskelspænding.

Dynamiske stræk
Fordel: De er gearede mod aktivitet, er ofte sports-specifikke, og effektive til udvikling af bevægeligheden.
Ulempe: Der er en forøget risiko for skader, især hvis strækket udføres for hurtigt og udføres passivt  med en hjælper. Anbefales ikke ved skader. Reducerer ikke muskelspænding.

Passive stræk
Fordel: Det er muligt at opnå et større bevægeudslag med ydre hjælp.
Ulempe: Der er – især med en hjælper, som ikke selv kan mærke strækket – en større risiko for skader. Ydre hjælp er ikke en naturlig situation.
Det er ikke sports-specifikt (undtagelse: visse gymnastikstræk).

Statiske stræk
Fordel: Forbedrer bevægeligheden, mindsker muskelspænding og fremmer afslapning, stort set ingen risiko for skader.
Ulempe: Strækket gearer ikke kroppen til aktivitet, aktiv bevægelighed.
Det er ikke sports-specifikt (undtagelse: visse gymnastiske øvelser).

Strækøvelser
Man kan strække på de ovenstående måder og desuden kan man lave variationer og kombinationer. Eksempelvis de følgende (Gjerset, 2002), som er lettest at udføre med en makker. Under makkerstræk er det vigtigt at kommunikere, så den, der strækker, siger til og fra, så hjælperen ikke presser for hårdt på.

  • Aktiv assisteret
  • Passiv aktiv
  • PNF 

Aktiv assisteret
Den, der strækker, flytter selv kropsdelen aktivt, med modstående muskler, til maksimalt bevægeudslag. Derefter assisterer hjælperen ved at flytte kropsdelen lidt mere; øge bevægeudslaget.

Passiv aktiv
Hjælperen bevæger passivt kropsdelen til maksimalt bevægeudslag, lidt større end normalt. Herefter holder den, der strækker, selv kropsdelen aktivt med muskelspænding.

PNF
Teknikken PNF, Proprioceptiv Neuromuskulær Facilitering, udnytter kroppens refleksmekanismer til at øge strækket. En del forsøg peger på, at det er den mest effektive strækmetode; der er flere variationer af metoden (McAtee RE, Charland J, 1999, Alter, 1996). Til gengæld er det en anstrengende metode, som derfor ikke er velegnet til alle eller alle formål.

  1. Musklen strækkes let ud.
  2. Musklen spændes isometrisk, uden bevægelse, mens makkeren holder kropsdelen, så den ikke flytter sig, i 5-10 sekunder.
    Hvor hårdt musklen skal spændes, afhænger af metode og musklens størrelse (Alter, 1999).
  3. Musklen afslappes i 3-5 sekunder.
  4. Musklen strækkes (passivt), fx 10-30 sekunder.
  5. Spænd/slap af/stræk sekvensen gentages tre gange, fire gange i alt.

En variation af metoden, CRAC, Contract-Relax-Antagonist Contraction, går ud på, at man efter afslapningen strækker musklen aktivt ved at spænde antagonisten, musklen på den modsatte side af leddet (Holt, 2008).

Opvarmning
Aktive dynamiske (og passive) stræk er typiske i opvarmning, hvor der skal være bevægelse og muskelaktivitet, så kroppen bliver klar til træning.
Det er dog også muligt at lave en serie dynamisk stræk, rytmisk stræk, som del af en nedkøling.

Nedkøling
Passive (og aktive) statiske stræk er de foretrukne i nedkølinger, hvor pulsen skal sænkes og kroppen falde til ro, så afspænding og afslapning fremmes.

Referencer
Alter, MJA (1996). Science of Flexibility, 2nd Edition. Human Kinetics.
Behm DG, Chaouachi A (2011). A review of the acute effects of static and dynamic stretching on performance. Eur J Appl Physiol.
Boysen-Møller F (1998). Stræk og udspænding – sådan er effekten. Puls.
Garber et al., ACSM (2011). Quantity and Quality of Exercise for Developing and Maintaining Cardiorespiratory, Musculoskeletal, and Neuromotor Fitness in Apparently Healthy Adults: Guidance for Prescribing Exercise. Med Sci Sports Exerc. Vol 43. 1334-1359.
Gjerset et al. (2002). Idrættens Træningslære. Gads Forlag.
Holt LE, Pelham TW, Holt, J (2008). Flexibility: A Concise Guide To Conditioning, Performance Enhancement, Injury Prevention, and Rehabilitation. Humana Press.
Magnusson P, Beyer N (2001). Stretching. Puls.
McAtee RE, Charland, J (1999). Facilitated Stretching, 2nd Ed. Human Kinetics.

Motion og træning: Hvor meget? Hvor lidt?

Af Marina Aagaard, MFT

Et af de hyppigst stillede træningsspørgsmål er: Hvor meget træning skal der til for at jeg opnår de ønskede resultater? Af og til formuleret lidt anderledes: Hvor lidt motion kan jeg nøjes med?!
Det korte svar: Det afhænger af dig og dit mål.

Heldigvis behøver man ikke at gætte sig frem til svaret. På basis af den tilgængelige forskning udgiver ACSM, the American College of Sportsmedicine, med nogle års mellemrum evidensbaserede anbefalinger for træning for motionister på alle niveauer.
Anbefalingerne er for: Kredsløbstræning (konditionstræning), koordinationstræning (motoriktræning), styrketræning og smidighedstræning (bevægelighedstræning).

I forbindelse med træningsmængde og træningsplanlægning gør tre faktorer sig gældende. Faktorerne kan for nemheds skyld huskes som FIT-formlen:

F Frekvens – hvor hyppigt – antal gange per uge
I   Intensitet – hvor hårdt – belastningen på muskler/kredsløb under træningen
T Tid – hvor længe – varigheden af den enkelte træning

Motionister og trænere kan planlægge ud fra det og anbefalingerne her under.
Trods anbefalingerne er det afgørende, at der altid tages hensyn til:
Alder og træningsalder (hvor længe der er trænet regelmæssigt), helbred, fysisk form og målsætning: Vil man i gang, vedligeholde en form eller forbedre formen.

Anbefalingerne er generelle og koncentreret omkring resultatmål; de kan være alt for hårde at starte med. Fysisk inaktive skal af og til starte med bare 3-5 minutter.
Og: For toptrænede atleter med særlige mål kan der gælde andre anbefalinger.

Træningsanbefalinger for de fire fysiske hovedområder (oversat og opsat):

Konditionstræning Anbefalinger

Motoriktræning anbefalinger

Muskeltræning anbefalinger

Smidighedstræning anbefalinger

Du kan finde mere om de enkelte træningsformer og træningsplanlægning her på bloggen og dine spørgsmål og kommentarer er velkomne.

Rigtig god træningslyst!