Løb dig til fantastisk form og flot figur på 11 uger. Er det muligt?

Af Marina Aagaard, MFT

Så fik jeg det seneste TV 2 GO’ kur nyhedsbrev ind i mailboksen; med tips om dit og dat, mad, motion med mere.
Denne gang lyder en af overskrifterne ‘Få fantastisk form og flot figur på 11 uger’. Ved nærlæsning drejer det sig mere konkret om at lære at løbe 5 km på 11 uger …

Løb igen. Ja, løb er et effektivt middel til fedtforbrænding, men 1) er det dog virkelig ikke muligt at være lidt mere fantasifuld og motiverende, når det drejer sig om ‘fantastisk form og flot figur’ og 2) de 5 km på 11 uger er altså ikke for de, der virkelig trænger til at tabe sig.

Meget typisk for løbeprogrammer er også dette udformet af en mandlig veltrænet løber på absolut eliteniveau.
Er du derfor 1) kvinde, 2) uden løbeerfaring og 3) med lidt for mange kilo på bagen, så er programmet nok ikke for dig.

Løb dig slank løbe motion

Programmet er flot sat op. Det er let overskueligt og det er et af de mere spændende løbeprogrammer med fin intervalvariation, tre niveauer med forskellig intensitet, og to uger med nedsat løbemængde.

Alligevel behøver man ikke være træningsspecialist for at se, at hvis man ikke er vant til at løbe, dvs. skal lære at løbe, så går det ret stærkt med at komme i gang.

Muskler og kredsløb kan tåle hurtig fremgang, men som det ses igen og igen, så kan sener, knogler og led ikke holde til for hurtig fremgang. For det meste bliver resultatet overbelastning.
Undtagelse: Er man slank, i rimelig form og har gode gener, så kan kroppen holde til ret meget, så der er altid nogen, der ‘overlever’.

I træningsplanlægning anbefales det generelt, at man maksimalt øger belastningen uge for uge med 2,5 % for begyndere op til 10 % for øvede for at undgå overtræning og overbelastning.

For sjovs skyld regner jeg lidt på programmet; løbetiden i den første uge og hvor meget løbetiden øges med fra uge til uge i de første fire uger.

Selvom det ikke virker af voldsomt meget, så har jeg haft en del til træning, for hvem det ville være for hård en start med i alt 21 minutters løb den første uge, også selvom det er fordelt ud over intervaller på 3 x 2 minutter, 3 x 2 minutter og 3 x 3 minutter.

Og allerede de næste uger stiger mængden rigtig meget; den samlede træningstid inklusive gang stiger med 22 %, 33 % og 8 %.
Og løbetiden stiger med 67 %, 63 % og 23 % fra uge til uge …

Så kommer der en restitutionsuge med kun to ganges lettere træning – en rigtig god ide; så kan kroppen nå at komme sig lidt.
Til gengæld sker der i de følgende uger både en øgning af løbetiden og en øgning af intensiteten, belastningen. Så selvom løbetiden øges mere ‘moderat’, 5-21 %, så kan der være en højere grad af belastning.

Fornuftigt nok anbefales der i indledningen til programmet at man lytter til kroppen undervejs. Problemet er bare, at overbelastning kan man ikke altid høre, mærke, før det er for sent.
Derfor bør man uanset program være påpasselig og opmærksom.

Det nævnte program vil jeg anbefale til de, der løber lidt i forvejen og primært kontinuerligt 2-3 km. De vil få variation og fremgang.

Til de, der ikke løber i forvejen, som måske vejer lidt for meget og har lyst til at komme i gang med at løbe, vil jeg anbefale dette program:
Løb dig let med let løb.

Som svar på spørgsmålet, om det er muligt at løbe sig til en fantastisk form og flot figur på 11 uger: Det kommer an på hvem man er, hvad udgangspunktet er og hvordan man definerer ‘fantastisk form’ og ‘flot figur’.
Det, som man kan regne med, er, at et godt løbeprogram – dvs. et der passer til én – vil give bedre kondition og forbrænde fedt, så man bliver (lidt) slankere … men fantastisk form er efter min mening mere end det.

Rigtig god fornøjelse.

Fit og Slank? Højere fedtforbrænding? Glem alt om Fedtforbrændingszonen!

Af Marina Aagaard, MFT

Mange fitnessmotionister har som primært mål at tabe sig. De bruger derfor lang tid på fitnesscenterets cardiomaskiner: Langvarig udholdende kredsløbstræning.
En af årsagerne er, at de har hørt fra instruktører eller læst i ugeblade, at moderat intensiv træning i lang tid er bedst til fedtforbrænding …
Alligevel taber de sig kun lidt og bliver frustrerede over den ringe effekt.

Cardiotræning og fedtforbrændingCardiotræning (foto: Technogym)

Det er egentlig lige til: Jo hårdere man træner, desto mere får man ud af det.
Både her og nu under træningen og efter træningen; efterforbrændingen.
Det er rigtigt, at efterhånden som intensiteten stiger, falder den procentvise fedtforbrænding. MEN: Det totale antal forbrændte kalorier bliver højere, den samlede fedtforbrænding øges, og man får en bedre kondition.

Derfor: Er man i nogenlunde form og vant til træning, og er det primære mål fedttab eller almen fitness, er der ingen grund til at spilde tiden med moderat intensiv træning; det er til opvarmning, langdistancetræning og restitution.
Sæt intensiteten i vejret, fx med intervaltræning, og få bedre resultater.

Er man ikke i nogenlunde form, er der gode grunde til, at trænere ifm. med vægttab anbefaler fx distancetræning, kontinuerlig moderat intensiv træning (kort/lang tid):

For de, der er i dårlig form eller overvægtige, vil selv små mængder træning ved lav til moderat intensitet give gode resultater i starten, så der er ingen grund til at overdosere.

Og når man starter, især hvis man har mange ekstra kilo at bære på, er det vigtigste, at man mentalt og fysisk – kredsløb, muskler, sener, led og knogler – vænner sig til træningen og gradvist opbygger en stabil grundform som fundament for videregående træning.
Samtidig er det afgørende, at man undgår at blive overbelastet, hvilket kan ske, hvis man starter for hurtigt; gør for meget, for tit eller for hårdt.
Obs.: Ved sygdom skal man blive tjekket og få rådgivning hos egen læge.

Effektive strategier til fedttab for raske rørige normalvægtige

  • Styrketræning med komplekse øvelser: Forbedrer stofskifte/forbrænding.
  • Intensiv intervaltræning. Vekslende høj-intensive programmer, korte/lange.
  • Varieret træning (cardio/styrke), så kroppen ikke vænner sig til træningen.

Effektive strategier til fedttab for overvægtige og fysisk inaktive

  • Styrketræning for store muskler: Cirkeltræning og supersæt (forside/bagside).
  • Distancetræning (tilvænning) og moderat-intensiv intervaltræning.
  • Stabil basistræning (cardio/styrke), så kroppen vænner sig til træningen.

Vælg den rigtige strategi til dit behov – og bed om råd og vejledning i fitnesscenteret, så du kan få de resultater, du ønsker.

Du kan få mere inspiration til træning ved at klikke på de ønskede områder her til højre og du kan læse mere om fedtforbrænding og fedtforbrændingszonen i denne gode artikel:

Glem fedtforbrændingszonen

Rigtig god træningslyst.

Får du nok ud af din træning? Er du low eller high responder?

Af Marina Aagaard, MFT

Uretfærdigt?! Nogen motionister træner meget lidt og får fantastiske resultater, mens andre træner og træner uden at mærke de helt store forandringer …

I forbindelse med et foredrag i denne weekend fik jeg spørgsmålet:
Jeg så i et tv program for nylig, at nogen er non-responders (fortolket som ‘
reagerer ikke’); kan det så betale sig at træne? Svaret er klart ja.

Træningsrespons træningseffekt og responder type

Inden for medicin betyder nonresponder:
En person eller celle, som ikke reagerer på en medicinsk behandling eller et stof.

Inden for træning benyttes udtrykkene (præcis definition mangler):
(High) responders og non responders (af og til low responders) om personer, der reagerer godt henholdsvis begrænset på (kredsløbs)træning.

I en gruppe af personer, der følger den samme træningsprotokol, vil der være både responders, de som opnår markante forbedringer, og non-responders, de som opnår meget begrænsede eller ubetydelige (insignifikante) forbedringer.

Personligt synes jeg, at non responder er et misvisende udtryk: low eller slow responder er mere præcist, for når man starter med at træne får man en effekt, lille eller stor, på en række områder, fx motorisk, muskulært og metabolisk (stofskifte).
Så ja, det kan altid betale sig at gå i gang med at motionere.

Bemærk, at udtrykket non-responder har – også i den i spørgsmålet nævnte udsendelse – været brugt i forbindelse med konditionsforsøg, hvor den maksimale iltoptagelse ikke forbedredes signifikant (i forskningsmæssig tilstrækkelig grad), mens andre områder udvikledes markant og positivt.

Forskningen bekræfter, at arv (gener) spiller en afgørende rolle for, hvor godt en person reagerer på træning, fx Heritage Family Study forsøget, der viser at både maksimal og submaksimal kredsløbskondition påvirkes af generne.

Inden man dog giver generne skylden for dårlige træningsresultater, og kalder sig selv for ‘non-responder’, skal jeg hilse fra nogle af verdens førende trænere og sige, at træningsindsatsen fører én meget, meget langt.

Mine egne observationer er, at mange motionister ‘undertræner’, dvs. træner for let, for upræcist og for ukoncentreret. Så der vil være højere ‘respons’, hvis træningen er:

  • Mere målrettet; specifikt program med effektive øvelser
  • Mere fokuseret; 100 % koncentration under øvelserne og timede pauser 
  • Mere intensivt; større belastning – med opretholdelse af god teknik

God træningslyst!

Referencer

Bouchard C, Shephard RJ, Stephens T, Sutton JR and McPherson BD (Eds.), Exercise Fitness and Health (pp. 147-153). 1990. Champaign, IL: Human Kinetics

Couzens, A. What Type of Athlete Are You? www.endurancecorner.com. 17.3.2013.

Feitosa, MF et al. Major gene effects on exercise ventilatory threshold: the HERITAGE Family Study. J Appl Physiol. 2002. vol 93 no 3 1000-1006.

Green HJ, Jones S, Ball-Burnett M, Farrance B, Ranney D. Adaptations in muscle metabolism to prolonged voluntary exercise and training. J Appl Physiol. 1995 Jan;78(1):138-45

Saltin B, Nazar K, Costill DL, Stein E, Jansson E, Essen B, Gollnick D. The nature of the training response; peripheral and central adaptations of one-legged exercise. Acta Physiol Scand. 1976 Mar; 96(3):289-305

Top Tip til Bedre Cardiotræning: Roning på roergometer

Af Marina Aagaard, MFT

Roning med romaskine

Romaskinen er en udbredt og populær cardiomaskine, kredsløbstræningsmaskine, i fitnesscenteret, fordi roning giver alle tiders kropsligt alsidige kredsløbstræning:
Både overkroppen, skuldre, ryg og arme, og benene er aktive.
Derved bliver energiforbruget højt, især når man ror til i godt tempo.

_G6T8532Romaskinetræning (foto: Fitness – i bedre form på kortere tid. CPhotography).

Det er generelt en fordel at variere cardiotræningen, så kroppen ikke vænner sig til en type træning. Variation giver stimulation, dvs. kroppen bliver stimuleret til bedre resultater. Skift mellem forskellige typer cardiotræning i løbet af ugen.

Bemærk, at cardioroning kan ikke erstatte styrketræning for ryggen – der er forskel på udholdenhedstræning og styrketræning.

Fordele

  • Kredsløbstræning med samtidig brug af overkrop og underkrop.
  • Højt energiforbrug, forbrænding.
  • Mulighed for at konkurrere med andre af sig selv (på tid eller distance).

Ulemper

  • Ikke-vægtbærende træning (styrker kun knogler i begrænset omfang).
  • Kræver en vis teknik, for at man får god træning uden overbelastning.

Der er næsten kun godt at sige om rotræningen. Desværre får nogle ondt i ryggen af roningen og det kan skyldes, at teknikken er forkert eller at man har meget stramme hase- og lænderygmuskler. Tjek din teknik og suppler med styrke- og bevægelighedstræning.

Roergometer (Concept2) træningsteknik

Få meget mere ud af din cardiomaskine rotræning ved at benytte den rigtige teknik.

  1. Flyt håndtaget ned i holderen (tæt ved ben).
  2. Indstil vinddæmpning. Flyt armen til den ønskede position mellem 1-10.
  3. Indstil display og måleenhed. Vil du fokusere på måling af distance, watt, kalorier?
  4. Sæt dig på rullesædet og sæt fødderne på fodstøtten, indstil den og spænd remmen, så den sidder fast uden at snære.
  5. Bøj benene og læn naturligt frem i hoften og før armene frem til strakt. Når benene bøjes, holdes fødderne i kontakt med fodpladen med naturlig ankelbevægelse
  6. Stræk benene, tryk godt fra med foden, med kontrol, til strakt – uden at låse knæene – samtidigt med at ryggen rettes og armene trækkes tilbage, lige ind mod maven. 
  7. Ryggen skal holdes relativt rank, for der kommer automatisk en runding i ryggen, når man bøjer frem. Undgå at give slip, så du falder sammen med krum ryg.
  8. Skuldrene holdes sænkede, for at undgå spændinger i nakke og skuldre.
  9. Håndleddene skal være neutrale, i forlængelse af underarmen; undgå at bøje dem.
  10. Træk lige ind mod maven, lige under brystet. Tænk på at bevægelsen skal være så lineær og effektiv som mulig. En typisk fejl er, at armene løftes op over knæ, så der trækkes i en ‘bølge’, kurvet bevægelse. Det koster kræfter og kan irritere håndleddene.

Du finder en roteknik video på hjemmesiden Modest Sport, hvor du også finder flere tips til rotræning.

Få mere inspiration og motivation til din roning: Du kan ro på tid, konkurrere mod dig selv eller andre, i indendørs roning på Concept2-romaskiner. Du kan se danske idealtider på hjemmesiden www.ergometertider.dk eller sammenligne dig med deltagere i alle aldersgrupper på den internationale side concept2 roning ranking.

Rigtig god rotræning!

Fitnessdans og ZumbaFitness: Supergodt eller bare skidt?

Arrgghh, ikke igen. Nu havde jeg glædet mig til god dansemotion,
fik i stedet middelmådig træning, lav motivation og frustration …

Allerede sidst i 80′erne var fitnessdans, eller dance fitness, som latin aerobic et kæmpehit, fordi musikken var glad og inspirerende og træningen kropsligt alsidig.
Dengang var træningen freestyle, dvs. instruktøren bestemte fra gang til gang indholdet på baggrund af musikken og deltagergruppen.

Oldschool fitness dance: Groove dance med Darrin Grove.

Efter flere år med primært fitness fokus på gulvøvelser og isoleret muskeltræning har dansetræning heldigvis fået en kæmpe revival og er fast på programmet i utallige fitnesscentre og foreninger.
I disse år er det især koncepttræning, centralt (internationalt) udviklede koncepter, som kører med stort set samme serier, indhold, i tre måneder ad gangen.

Særligt ZumbaFitness er udbredt og man må takke markedsføringsgiganten Guthy Renker for at udbrede Beto Perez’ idé og sparke liv i dansetræning igen, så mange flere, også ikke-dansere, er strømmet til fitness (dans).

Derfor er det drønærgerligt at selvsamme dansetræning tit og ofte – helt unødvendigt – resultaterer i overbelastning og demotivation hos både nybegyndere og øvede.
Især nye motionister bliver ofte tabt, fordi de ikke når at fange øvelserne, bl.a. pga. instruktionsfejl. Desværre konkluderer de ofte, at det er deres egen fejl, at de ikke magter øvelserne.
Det er dog en instruktørs fornemste opgave at undervise differentieret, så deltagere på alle niveauer oplever følelsen af at “det her går jo strålende”.

Nu har jeg igen været med i en ZumbaFitness time, hvor opvarmningsmusikken var for hurtig, så deltagerne snublede over fødderne og blev forpustede inden de rigtigt kom i gang. Og flere gange i løbet af træningen var der vilde twistetrin uden instruktion, hvilket resulterede i efterfølgende mumlen om “ondt knæene” i omklædningsrummet.

I denne time havde instruktøren heldigvis front til deltagerne (centralt i kommunikation), desværre var den mundtlige instruktion relativt mangelfuld og sen og primært rettet mod de forreste, så flere af de bageste deltagere stod helt stille i flere omgange. I parentes bemærket: “Superflot, superflot, superflot” er ikke instruktion, men pep-talk og den må gerne være relevant.

Disse situationer er (sammen med for høj musik) desværre meget typiske for mange ZumbaFitness og dansetimer jeg har deltaget i og det er ærgerligt, fordi dansetræning har potentiale til at være en særligt sund – på grund af de alsidige bevægelser og samtidig træning af kredsløb og motorik – og livsbekræftende motionsform, der ikke føles som træning, men ren fornøjelse.

Opfat ikke dette som brok, men som et opråb! Saml viden, vær kritisk (positiv) og vær med til at gøre dansetræning til supertræning, så det er sjovere at instruere og sjovere at være med, så flere holder ved (i stedet for som nu, hvor mange er begyndt at droppe ud fra dansetræningen …).

Er du motionist? Vil du danse, men tøver fordi du har haft en dårlig oplevelse med dans? Så har det træningsoplæg måske ikke har været det rigtige for dig. Prøv flere forskellige hold og find det, der passer til dig mentalt og fysisk. Er du i tvivl, så bed om hjælp og vejledning.

Er du instruktør? Vil du undervise i dansetræning, fx ZumbaFitness? Hold fokus: Giv alle deltagere en positiv oplevelse, så de får lyst til at komme igen. Gør dansetimen motiverende, en personlig succesoplevelse, og sikker. Det er ikke så svært som det lyder.
Bemærk, at inspiration fra YouTube videoklip eller et weekendkursus sjældent er nok til at give de optimale resultater. Skaf viden om træning, dans og formidling.
Tjek Dance fitness bogen; du får masser af tips og trin til den praktiske træning.
Lån den på biblioteket eller køb den på nettet. Læs om Dance fitness her.

Har du dansetræningsoplevelser, som instruktør eller deltager, som du vil dele, så er dine kommentarer eller spørgsmål  i kommentarfeltet meget velkomne. 

Høj efterforbrænding, EPOC? Intensiv Træning Virker Godt Nok!

Af Marina Aagaard, MFT

Under fysisk aktivitet og træning øges iltoptagelsen og energiforbruget, dvs. der forbrændes kalorier. Jo højere intensitet, desto højere kalorieforbrænding.
Ved høj intensitet forlænges efterforbrændringen desuden markant, så det totale antal forbrændte kalorier bliver endnu højere.

Test af kalorieforbrænding

Cykeltest med måling af iltoptagelse (foto venligst udlånt af Monark).

Hvad er efterforbrænding? Efterforbrænding er ”ekstra iltforbrug efter træning” eller Excess Post-Exercise Oxygen Consumption, EPOC.
Det kaldes også mere populært, mindre præcist, iltgæld.

Hvad er EPOC? EPOC er det ekstra iltbehov efter træning; det opstår, når kroppen restituerer sig. Efter træningen foregår der en lang række processer såsom fjernelse af mælkesyre, genopbygning af glykogen, cellereparation, celleopbygning, og genetablering af ilt- og energilagre (ATP-PC), hvilket kræver ilt.

Hvad fremmer efterforbrændingen? Jo længere varighed med en vis intensitet (over 70 % af VO2max for optimal EPOC) eller jo højere intensitet, belastning, under træningen, desto længere tid tager restitutionen og desto større bliver den samlede efterbrænding.
Høj intensitet giver højere efterbrænding end lang varighed.

Styrketræning øger også efterforbrændingen, især høj-intensiv styrketræning. Bemærk dog, at muskeludholdenhedstræning [og cirkeltræning] i nogle tilfælde kan give næsten tilsvarende resultater (Scott et al., 2011).

Tung styrketræning har større efterforbrænding end cirkeltræning (lille forskel) og distancecykling ifølge flere forsøg (bl.a. Elliot et al. (1988)):
Tung styrketræning, 3 sæt, 3-8 repetitioner, 80-90 % 1RM, 8 øvelser (53 kcal)
Cirkeltræning, 4 sæt, 15 repetitioner, 50 % 1RM, 8 øvelser (51 kcal)
Cykling, kontinuerlig, 40 minutter ved 80 % af maksimalpuls (33,5 kcal)

Hvor længe varer efterforbrændingen? Den varer fra 15 minutter op til 48 timer afhængigt af træningens varighed og intensitet samt personens træningsstatus.

Hvor stor er efterforbrændingen? Det varierer afhængigt af person, metode og intensitet. Et nyere forsøg (Knab AM et al., 2011) viste, at efter 45-minutters intensiv cykling ved ca. 73 % af maksimal iltoptagelse, VO2max, svarende til ca. 87 % af maksimalpulsen, var der gennemsnitligt blevet forbrændt 519 kcal undervejs (udsving 458-580 kcal) og 14 timer efter var der forbrændt yderligere 190 kcal.
Det svarer til en efterforbrænding på 37 %. En del højere end hidtil antaget.
Forskerne konkluderer, at en efterforbrænding i denne størrelsesorden kan have betydning for både vægttab og vægtvedligehold.

Det særlige ved dette forsøg er, at varighed og intensitet omtrent svarer til, hvad man kan se i en intensiv spinningtime (højt niveau, uden pauser), høj intensitet, men ikke ekstremt høj. Så det kan være en realistisk del af en træningsplan;
fx 2-3 gange høj-intensiv træning pr. uge. af denne karakter.

Eksempler på træning der øger efterforbrændingen (EPOC)

Intervaltræning
1 minut arbejde (ca. 90 % max.puls) : 1 minut pause. 10 repetitioner.

Tempotræning
30-60 min. aerob høj-intensiv kontinuerlig træning (70-85 % VO2max).

Tung styrketræning
2-4 sæt, 3-8 rep. (80-90 % 1 RM), pause 2-3 min. ml. sæt, 8-10 øvelser.

Cirkeltræning
2-3 cirkler, 6-10 øvelser, 10-12 rep. (50% 1RM), pause 30 sek. ml. cirkler.

Bemærk, at:

  • Høj-intensiv træning kræver en vis grundform og ekstra restitution, så det er fornuftigt at afveksle med træning af mere moderat intensitet, så overtræning undgås. Den særlige fordel er at høj-intensiv træning er meget tidseffektiv.
  • Moderat-intensiv træning forbrænder også mange kalorier, og hvis et større tidsforbrug ikke er en hindring, kan man forbrænde en del kalorier. Eksempel:
    30 min. interval træning høj intensitet: 342 kcal. inklusive EPOC.
    60 min. kontinuerlig træning moderat intensitet: 642 kcal. inklusive EPOC.

Referencer
Knab AM, Shanely RA, Corbin KD, Jin F, Sha W, Nieman DC. (2011).
“A 45-minute vigorous exercise bout increases metabolic rate for 14 hours.”
Med Sci Sports Exerc. 2011 Sep;43(9):1643-8.
Michalsik L, Bangsbo J (2002): Aerob og Anaerob Træning. DIF.
Scott CBLeighton BHAhearn KJMcManus JJ. (2011). Aerobic, anaerobic, and excess postexercise oxygen consumption energy expenditure of muscular endurance and strength: 1-set of bench press to muscular fatigue”J Strength Cond Res. 2011 Apr;25(4):903-8.
Vella CA, Kravitz L. 
“Exercise After-Burn: Research Update”.
unm.edu/~lkravitz/Article%20folder/epocarticle.html

Høj-intensiv Træning: Hvad er HIIT, HIT og HIT?

Af Marina Aagaard, MFT

Træning med høj intensitet bliver mere og mere populært. Tiden er kostbar, så det er en stor fordel at få mere ud af sin træning på kortere tid.
Træning ved høj intensitet er fysisk og mentalt hårdt, til gengæld har det vist sig, at selv kort tids træning resulterer i samme eller bedre resultater – afhængigt af målgruppe, målsætning og metode – end langvarig træning.

Cykeltest med høj-intensiv træning

Sprint på ergometercykel i testcenter (foto venligst udlånt af Monark).

Man kan træne intensivt på flere måder. Resultaterne vil variere afhængigt af formen. Fælles for de fleste høj-intensive træningsformer er, at konditionen forbedres samtidig med at musklerne styrkes i større eller mindre omfang og sundheden forbedres signifikant.

Forudsætningen for intensiv træning er, at helbredet og grundformen er i orden og man starter forsigtigt. Desuden skal træningen foregå med fuld koncentration og være teknisk korrekt, da risikoen for skader stiger, når intensiteten sættes i vejret.
Bemærk, at syge også kan træne høj-intensivt, men det bør foregå i sikre rammer med vejledning og kontrol, fx på sygehuset eller fysioterapiklinik.

Begreber inden for høj-intensiv træning:

HIIT
High-intensity Interval Træning. Høj-intensiv intervaltræning.
Eksplosiv træning i få sekunder, normalt i området fra fx 5-30 sek. og så en kortere eller længere pause, fx mellem 10-240 sek. Dette gentages fra 3-20 gange.
Der er mange forskellige typer. Læs mere i: Intervaltræning: HIIT.

Intervaltræning ses oftest ifm. kredsløbstræning, men også styrketræning kan foregå som intervaltræning med høj-intensive arbejdsperioder og timede pauser.

HIT
High Intensity Training. Høj intensiv træning.
Et generelt udtryk for høj-intensiv træning; det kan være almen kredsløbstræning ved høj intensitet, men meget ofte refererer det til en form for HIIT træning, fordi det er umuligt at træne med maksimal indsats i længere tid ad gangen.
Læs mere om sundhedsfremmende HIT træning her: HIT træning.

For det meste forbindes HIT med kredsløbstræning, men også styrketræning med tung vægt og høj hastighed, kan være høj-intensiv.

HIT
High Intensity Training
Navnet på en styrketræningsmetode, ikke af forveksle med ovenstående.
Metoden blev opfundet i 1970′erne af Arthur Jones, grundlæggeren af Nautilus, der producerer styrketræningsmaskiner.
I HIT styrketræning er træningen kort, intens og sparsom (få, 2-3, gange om ugen).
1 sæt  med 8-12 gentagelser per øvelse, med tung vægt, moderat (langsom) hastighed og høj kvalitet (god løfteteknik.).
Metoden kan bruges som variation. Der er dog flere andre metoder med højere intensitet; søg efter High-intensity Strength Training metoder.

Sjipning: Kom Godt i Gang. Sådan.

Af Marina Aagaard, MFT

Sjipning er alle tiders træningsform, som hurtigt og nemt giver mærkbare resultater. Til gengæld er det væsentligt at komme i gang på den gode måde. Dagens gode spørgsmål om sjipning:

Jeg er 60 år og i almindelig form, ikke noget at prale af. 
Jeg går meget, cykler, er lidt overvægtig. Jeg faldt over et sjippe tov i Netto i dag, da jeg tænker, at sjipning er en god måde at træne på, så jeg vil gerne i gang.
Men jeg føler det som om alle indvoldene rasler rundt og underlivet måske kunne falde ud. Er det normalt? Eller er det tegn på, at mine mavemuskler og bækkenbund er for svage? Jeg tænker jo, at uanset hvad, så er det godt at gøre noget mere for at få pulsen op?

Det korte svar er Ja, ja og atter ja.

Først og fremmest er et sjippetov et særdeles godt køb; det er et utroligt billigt og effektivt redskab til at styrke både kondition, koordination og knogler.

Det er en smart idé at supplere moderat-intensiv cykling og gang med noget, der giver højere puls: Træning med høj puls giver en lang række dokumenterede sundhedseffekter, bl.a. bedre kondition, fedttab og øget insulinfølsomhed (modvirker sukkersyge).

Du skal ikke være bange for at det gynger og “rasler”, for det gør det jo, når man hopper … bliv bare ved, så længe du ikke føler smerte eller ubehag.
For kvinder kan en (sports)bh, der støtter, være en fordel.

Bækkenbund og mavemuskler bliver slappe, når de ikke bliver trænet, så det er naturligt, at de rører på sig. De vil blive trænet undervejs, men spænd selv op i bækkenbunden ved behov, især i starten.

En stærkere krop er sundere, så suppler gerne din sjippetræning med:
Rygstrækninger 10 stk, mavebøjninger 10 stk og knibeøvelser 10 stk.
Gerne 1-3 serier. 3 gange pr. uge.

Du får den bedste start med sjipning ved at starte forsigtigt og øge gradvist.

Det er nok med 1-3 minutters sjipning i starten, især hvis man har lidt ekstra på sidebenene, for de ekstra kilo skal man løfte, hver eneste gang man hopper.

Top tips til en god sjippe start:

  • Varm op med 1-3 min. fjedrende jog med tæerne i gulvet, sving evt. tovet fra side til side.
  • Sjip kortvarigt i 1-3 min.
  • Hop lavt, lige over tovet, ikke høje kraftige hop.
  • Jog let og blødt over tovet, højre, venstre skiftevis, isf. at hoppe.
  • Knib sammen forneden, spænd op, især i starten for at give ekstra stabilitet (man kan/skal ikke gøre det hele tiden, men periodisk, når der er behov).
  • Sjip 3 gange om ugen, fx hver anden dag.
  • Øg gradvist varigheden og intensiteten (hastighed og evt. hoppehøjde).

Rigtig god fornøjelse.

Har du spørgsmål eller input om sjipning, er de meget velkomne.

Høj-Intensiv Træning: 3 Minutter Pr. Uge! Så lidt. Så sundt!

Af Marina Aagaard, MFT

Høj-intensiv træning, HIT, opfattes af og til som ren elitetræning.
Det kan dog også være et relevant middel i forbindelse med sundhedsfremme og forebyggelseAdskillige af de senere års forsøgsresultater viser,  at motionister som dyrker motion alene for sundhedens skyld, kan slippe afsted med en meget lille træningsmængde og alligevel opnå store sundhedsmæssige fordele.

Et BBC Horizon TV-forsøg (Sandheden om motion (2012), vist på DR januar 2013) viste, at så lidt som:

3 minutters intensive intervaller om ugen forbedrer sundheden markant.

Den anvendte metode var udviklet af et forskerhold, som havde videreudviklet en anden metode (med længere pauser) og den blev testet af en skeptisk engelsk journalist, Dr. Michael Moesley, i en endnu kortere version. Han blev overbevist.

I løbet af bare fire uger forbedredes hans insulinfølsomhed med 24 %, et vigtigt skridt henimod at forhindre udvikling af sukkersyge: Insulin sikrer, at blodsukkerniveauet holdes stabilt. Hvis insulinfølsomheden mindskes, skal bugspytkirtlen frigive mere og mere insulin for at holde blodsukkeret stabilt, men det er ikke altid, at den kan følge med og producere nok.
Resultatet er forhøjet blodsukker og type 2 sukkersyge, diabetes.

Konditionen forbedres normalt også mærkbart, dog ikke i dette tilfælde, da Moesley viste sig at være en såkaldt non-responder, én, som kun vanskeligt reagerer på træning, modsat en high-responder, som reagerer ekstra godt på træning.

Ekstrem Kort Varighed Intervaltræning
Metoden foregår som klassisk intervaltræning – intensive arbejdsperioder efterfulgt af pauseperioder (restitution).
Intervaltræning generelt er meget effektivt, så man kan benytte denne model eller lade sig inspirere og tilpasse den tids- og intensitetsmæssigt til eget niveau og formål.

TV-forsøget anvendte en motionscykel og følgende intervalmodel
(efter opvarmning 5-10 minutter ved lav til moderat intensitet):

Arbejdsinterval: 20 sekunders cykling ved maksimal indsats.

Restitutionsinterval (pause): 2 minutters pause, rolig lav-intensiv cykling.

Repetitioner (antal gange 20:120 sek.): 3.

Sæt (serier): 1

Varighed: Omtrent 20 min. i alt (10 min. opvarmning, 7 min. intervaller, 3 min. nedkøling).

Frekvens: 3 gange pr. uge (høj-intensiv træning total: 3 x 3 x 20 sek. = 3 min.).

Kommentar: Alle kan have gavn af at dyrke intervaltræning og det er ikke nødvendigt at dyrke intervaltræning med superhøj intensitet, mindre kan gøre det.
Start eksempel: Gå hurtigt i 1 minut, gå langsomt i 1 minut. Gentag 10 gange.
Læs mere om intervaltræning: Intervaltræning I Bedre Form på Kortere Tid.

Obs.: Høj-intensiv træning er primært for (veltrænede) raske. Uanset form og helbred bør man starte forsigtigt og gradvist bygge op mht. intensitet. Er man i tvivl, bør man spørge egen læge til råds.
Syge og svagelige laver også intervaltræning – motion virker som medicin – men det foregår i sikre rammer under kontrollerede forhold, fx på et hospital eller en fysioterapiklinik. 

Kommentar (UK): Udsendelsens budskab kan være problematisk, fordi meget høj-intensiv træning ikke er fornuftigt for den almene (især fysisk inaktive) befolkning, og antydningen eller opfattelsen af, at ‘non-responders’ intet får ud af træningen er ikke rigtig.
Three minutes of exercise really isn’t enough.

Referencer

Babraj JA et al. (2009). Extremely short duration high intensity interval training substantially improves insulin action in young healthy males.”
BioMed Central. BMC Endocrine Disorders 2009.

Gibala MJ, Little JP, Macdonald MJ, Hawley JA (2012).
“Physiological adaptations to low-volume, high-intensity interval training in health and disease.” J Physiol. 2012 Mar 1;590(Pt 5):1077-84.

Intervaltræning: HIIT. Det er et hit!

SPH La Santa Sport uge.12.09 033 REDHøj-intensiv sprint (fra bogen Fitness Testning, foto: Kim Lynge).

Af Marina Aagaard, MFT

High-Intensity Interval Training, på dansk høj-intensiv interval træning,
High-Intensity Intermittent (opdelt) Exercise, HIIE, eller sprint interval training er generelle betegnelser for intervaltræning med høj-intensive arbejdsperioder, primært korte anaerobe sprinter, efterfulgt af lav-intensive pauser, og kort total træningsvarighed.

HIIT træning dækker mange former for høj-intensiv intervaltræning og inden for fitness er der mange fortolkninger, metoder, som hver især skaber variation, forbedrer kondition, øger fedtforbrænding og styrker motivation.

Fælles for dem alle er høj, maksimal intensitet, i arbejdsintervallet. Det er meget anstrengende træning, til gengæld behøver man ikke træne i ret lang tid af gangen.  Energiforbruget er kraftigt forøget både under træning og efter træning, den såkaldte efterforbrænding, EPOC, excess post-exercise oxygen consumption.
Intensiv træning kan øge efterforbrændingen med 37 % (Knab et al., 2011).

De fleste HIIT forsøg er udført med cykling og løb. Det er et krav, at aktiviteten er simpel, cyklisk (ensartede gentagne bevægelser), for at man kan at opnå høj intensitet.
Intervalprincipperne kan dog overføres til alle træningsformer (også i holdtræning).

Eliteidrætsudøvere benytter HIIT træning (den for idrætten mest relevante metode) til at forbedre konditionen mærkbart i løbet af kort tid.

Eliteidrætsmotionister benytter især HIIT træning, fordi det på relativt kort tid forbedrer andelen af fedtfri kropsmasse, lean body mass, i forhold til andelen af fedtmasse.
Høj intensitet og kort tid betyder, at der er begrænset risiko for tab af muskelmasse.
Kropssammensætningen, sundheden og muskulariteten, forbedres.

Motionister, der vejer for meget og gerne vil tabe sig, har også gavn af intervaltræning – dog ved en lavere intensitet. HIIT er fysisk og mentalt hårdt og kræver, at man er ved godt helbred og har trænet op gennem mange måneder.
Af samme årsag er HIIT ikke for alle:

Det er nødvendigt at indgå et kompromis mellem fysiologi og psykologi.
Jo hårdere, du gør det (træningen), desto færre mennesker vil rent faktisk deltage. Stewart Biddle, prof. fysisk aktivitet og sundhed (2006)

Interval anbefalinger

Frekvens: Anbefalet HIIT intervaltræningsmængde er 2-3 gange om ugen.
Intensitet: HIIT arbejdsintervaller er typisk på 85-100 % af maksimal iltoptagelse, VO2max.
Tid: HIIT omfatter adskillige typer af tidsperioder og intervalsammensætninger, generelt er den samlede træningsvarighed kort, omkring 8-20 minutter eksklusive opvarmning og nedkøling. Der er undtagelser med varighed fra 30-60 minutter.


Interval eksempler

Gibala et al.:

Arbejdsinterval: 60 sek. (~90% HFmax, maksimalpuls)
Pauseinterval: 60 sek.

Repetitioner
 (cyklusser): 10
Sæt (serier): 1
Pause: Ingen (kun 1 sæt)
Varighed: 20 min. (eksklusive opvarmning og nedkøling).

Little et al.:

Arbejdsinterval: 60 sek.. (~100% peak power output (cykling))
Pauseinterval: 75 sek.

Repetitioner
 (cyklusser): 8-12
Sæt (serier): 1
Pause: Ingen (kun 1 sæt)
Varighed: Max. 27 min. (eksklusive opvarmning).

Heydari M, Freund F, Boutcher SH:

Arbejdsinterval: 8 sek. sprint (80-90 % HFmax., max.puls, 120-130 RPM)
Pauseinterval: 12 sek. pause (kadence 40 RPM) 

Repetitioner (cyklusser): 60 (8:12 sek.)
Sæt (serier): 1
Pause: Ingen (kun 1 sæt)
Varighed: 20 min. (eksklusive 5 min. opvarmning og 5 min. cooldown).

Tabata et al.

Arbejdsinterval: 20 sekunder (~ 170 % VO2max)
Pauseinterval: 10 sekunder

Repetitioner (cyklusser): 7-8
Sæt (serier): 1
Pause: Ingen (kun 1 sæt).
Varighed: 14 min. (5 min. opvarmning, 4 min. intervaller, 5 min. nedkøling).

Burgomaster et al. (Halifax?)

Arbejdsinterval: 30 sek. (maksimal indsats (Wingate), “all out”)
Pauseinterval: 4 min.

Repetitioner (cyklusser): 4-7 (½:4 min.)
Sæt (serier): 1
Pause: Ingen (kun 1 sæt)
Varighed: Max. ca. 32 min. (eksklusive opvarmning).

Perry et al.:

Arbejdsinterval: 4 min. (~90% peak oxygen consumption (VO2 peak))
Pauseinterval: 2 min.

Repetitioner (cyklusser): 10 (4 min.:2 min.)
Sæt (serier): 1
Pause: Ingen (kun 1 sæt)
Varighed: Ca. 1 time (eksklusive opvarmning).

Referencer

Gibala MJ, Little JP, Macdonald MJ, Hawley JA (2012).
“Physiological adaptations to low-volume, high-intensity interval training in health and disease.” J Physiol. 2012 Mar 1;590(Pt 5):1077-84.
Talanian JL, Galloway SDR, Heigenhauser GJF, Bonen A, Spriet LL (2007).
“Two weeks of high-intensity aerobic interval training increases the capacity for fat oxidation during exercise in women”. Journal of Applied Physiology 102 (4): 1439-1447.
Heydari M, Freund J, Boutcher SH (2012). “The Effect of High-Intensity Intermittent Exercise on Body Composition of Overweight Young Males”.
J Obes. 2012; 2012: 480467.
Trapp EG, Chisholm DJ, Freund J, Boutcher SH. (2008). “The effects of high-intensity intermittent exercise training on fat loss and fasting insulin levels of young women”. International Journal of Obesity (2008) 32, 684–691.
Perry CGR, Heigenhauser GJF, Bonen A, Spriet, LL. (2008). ”High-intensity aerobic interval training increases fat and carbohydrate metabolic capacities in human skeletal muscle”. Applied Physiology, Nutrition, and Metabolism 33 (6): 1112-1123.
Tabata I, Nishimura K, Kouzaki M, et al. (1996). “Effects of moderate-intensity endurance and high-intensity intermittent training on anaerobic capacity and VO2max”. Med Sci Sports Exerc 28 (10): 1327–30.
Burgomaster KA, HughesSC, Heigenhauser GJF, Bradwell SN, Gibala MJ. (2005).
“Six sessions of sprint interval training increases muscle oxidative potential and cycle endurance capacity in humans.”. J Appl Physiol 98:1985-1990, 2005.
Knab AM, Shanely RA, Corbin KD, Jin F, Sha W, Nieman DC. (2011).
“A 45-minute vigorous exercise bout increases metabolic rate for 14 hours.”
Med Sci Sports Exerc. 2011 Sep;43(9):1643-8.