Motivation? Citat: Det er aldrig for sent

Yaw squat to crab: Core og mobility fitness

Yaw squat, er en anderledes core og mobility øvelse. Squat er populær i bentræning. Krabbeøvelsen er populær i gymnastik. De to kan kombineres.

Squat for hofter og ben er effektiv bentræning – med eller uden vægt.

Krabbeøvelsen er en sjov øvelse, der især anvendes i gymnastik for børn – og efterhånden også for voksne i diverse mobility og core programmer.

Her er en kombination, en anderledes variation, der er helt oplagt i core eller mobility træning.

Yaw squat

Yaw squat to crab core øvelse Marina Aagaard fitness

Yaw øvelsen findes som en sideliggende strækøvelse, hvor man roterer øverste arm og torso.

Øvelsen kalder her derfor yaw squat, for at undgå forveksling.

Yaw kommer af engelsk og betyder at afvige fra den lige kurs (skib) eller rotere om sin egen akse (fly).

Træner:

Styrker ben og hofter, især bagdel, baglår og forlår.
Forbedrer også mobiliteten, bevægeligheden, i hofter, knæ og ankler – en væsentlig fordel ved øvelsen.

Krav: At man kan sidde i dyb squat. Kan man ikke det, træner man sig op til dette først, før man går videre.

Udgangsstilling:

  • Sid i dyb squat stilling; fødderne i hofte- eller skulderbreddes afstand.
  • Sid stabilt med rank ryg.
  • Armene fremme foran kroppen – for balance.
  • Træk vejret jævnt og regelmæssigt igennem hele øvelsen.

Udførelse:

  • Spænd krop, stabiliser.
  • Sæt højre hånd bagud og i gulvet.
  • Sæt venstre hånd bagud og i gulvet.
  • Marker krabbestilling, hold (eller lav variationer).
  • Ræk højre hånd frem.
  • Ræk venstre hånd frem. Retur til dyb squat stilling.
  • Knæene i samme retning som fødderne; de skal føles stærke og stabile.

Træningsmængde:

2-3 gange om ugen, 2-4 sæt a 8-12 repetitioner. 1-2 minutters pause mellem sæt.
Hastigheden er typisk langsom eller moderat.

Træn op med et enkelt sæt ad gangen, eventuelt reduceret antal.

Forholdsregler:

Ved knæproblemer: Spørg læge eller fysioterapeut om retningslinjer og træn ekstra gradvist op, evt. med andre øvelser.

God træningslyst.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Motivation? Citat: Det er aldrig for sent