Trappe Fitness 3 udgave: Trappetræning og vertical running

Ugen der gik 25 2022: Sankthans, sol og fars fødselsdag

Ugen der gik 25 2022. Endnu en travl uge her. Solen skinner flere dage – afbrudt af gråvejr og byger. Uffe Ellemann-Jensen, et ikon i dansk politik, sover ind, og Inger Støjberg danner nyt parti. Sidst på ugen: USA ændrer abortloven, så fri abort ikke længere er lovligt i USA (tilbage til middelalderen) og der et hæsligt nyt ekstremistisk skyderi med to døde og mange sårede i Oslo.

Ugen der gik 25 2022

Ugen der gik 25 2022 Marina Aagaard blogTræningsmæssigt en moderat uge, to løbeture, den ene i Ugelbølle og Følle (foto) og trappemaskinetræning plus lidt mikrotræning og ‘rigtig bentræning’ for første gang længe.

TV2 Østjylland artiklen om Niesen nåede at blive den mest læste med over 2200 likes og et par hundrede positive kommentarer. Meget overraskende.

Opfølgning på Niesen, mange hilsner – og mange gen-hilsner, og Nordic Race. Fotobehandling, tekster og mails.

I sidste uge og denne bliver der talt om, at coronasmitten breder sig. En ny variant, der er ret smitsom, men åbenbart ikke så farlig. Man holder vejret. Ingen ønsker restriktioner igen, igen.

Hele ugen gåture med Rex i sol og gråvejr, morgen og aften.

Mandag

Jeg ordner skattesager, men et revisormøde bliver aflyst pga. sygdom.

Dagen går med at komme ned i bunkerne.

Åndedrætstræning 20 minutter.

Henrik laver fisk med kartofler og grønne asparges.

Aften gåtur med Rex.

Tirsdag

Tidlig morgen personlig træning i Aarhus.

Henrik og jeg træner i foreningsfitnesscenteret:

Jeg er tilbage på trappemaskinen, dog ‘kun’ 40 minutter med et intervalprogram.

Åndedrætstræning 20 minutter.

En ven dukker op, vi arbejder på den kraftigt forsinkede hjemmeside i tre timer.

Så spiser vi luksustarteletter med kylling, asparges og champignon. Henriks luksusudgave.

Han byder også på Aperol spritz, en ny blanding, selvom det er hverdag – samt rødvin.

De fester videre, mens jeg vasker.

Onsdag

I TV: Pressemøde klokken 10. Ministre på banen: Risikogrupper og personer over 50 år tilbydes fjerde stik med corona-vaccine.

Holdtræning 9-11, dance og funktionel. En smule selvtræning: 3 x 10 hængende benløft, 2 minutter omvendt i ringe, 4 x 10 pull-ups assisted.

Til Dao Cafe efter juice, smoothie og bolle med ost.

Så til mor og far; vi skal træne, men energien er lav, så kun få udestue-øvelser.

Til fysisk firmatræning, i Viby, for første gang i over to år. Fantastisk. Udendørs – i en ‘baggård – circuit træning med entusiastiske deltagere: “Tak for skøn træning”. Tak i lige måde.

Åndedrætstræning 20 minutter.

Vi spiser rester; Henrik tartelletter, jeg pasta og tun.

Torsdag

Jeg skriver på Trappe Fitness bogen, de sidste detaljer.

Jeg løber til foreningsfitnesscenteret. Der træner jeg ben med vægtstang for første gang længe:

4 x 8-10 squat og overhead squat, 4 x 16 lunges og overhead lunges, 3 x 10 strakt-bens dødløft.

Til en ven og fejre Sankthans aften. For første gang i mands minde, en varm solrig aften uden for meget blæst. En Aperol Spritz som velkomstdrink.

Vi får grillbøffer eller grillkylling (mig) og to lækre salater, grillstegte grøntsager og kartoffelsalat samt tsaziki. Lækkert. Dertil god rødvin.

Vi går ned til Risskov strand, hvor der er fyldt med mennesker og mange bål. Der er nærmest ‘smog’.

Åndedrætstræning 20 minutter.

Fredag

Personlig træning i Aarhus.

Til frisør for første gang i mange måneder. Det er tiltrængt.

Hjem og klæde om, til revisormøde.

Ingen træning i dag, bortset fra åndedrætstræning 20 minutter.

Vi tager til Kaløvig Badehotel brasserie, vi går tur med Rex og spiser dernæst. Henrik tager faseret svinemørbrad, jeg tager dagens fisk som er lange. Dertil et glas hvidvin og et glas rødvin. Som vanligt supergodt, men superlang leveringstid; ca. 1 time går der før maden kommer.

Lørdag

Sent op. Læse og skrive lidt.

Jeg uploader – endelig – den lovede 3. udgave af Trappe Fitness bogen med 40 ekstra sider om trapper og trappeløb, Flørli og Niesen.

Ordne gavekort til far (tur til Lolland) fra søster og jeg. Hente blomster fra Henrik og jeg.

Til fars 90 års fødselsdag. Det skulle have været en større fest i lejede lokaler, men mor og far ombestemmer sig. Vi er hjemme og kun familien, otte i alt. Som altid hyggeligt og sjovt. Nevøen og kæresten stjæler billedet: Udfolder scannings-billede: De er i lykkelige omstændigheder.

Maden kommer udefra: Rejesalat, dernæst oksesteg med grøn salat, coleslaw, rødkål, kartofler og sovs. Til dessert jordbær med fløde og sødmælk. Til sidst kaffe med kokosmakroner, for de, der havde lyst til det.

Hjem sidst på dagen. Lidt kældertræning: 20 min sjipning og 8 TGU med kettlebell.

Åndedrætstræning 20 minutter.

Søndag

Sent op. Læse og skrive lidt.

Jeg løber med søster i Marselisborg Skovene og vi tager til mor og far og spiller Trivial Pursuit.

Ingen åndedrætstræning i dag …

Hjem. En Aperol spritz og dernæst sund mad; kylling med pasta.

En moderat travl uge – og et o.k. træningsniveau …

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Trappe Fitness 3 udgave: Trappetræning og vertical running