Motivation? Citat: Viljens magt - vil du det?

Nordic Race 2022: Hasle Bakker OCR Optur

Nordic Race 2022. Det populære forhindringsløb, også kaldet mudderløb, er tilbage efter en lang corona pause. Jeg er også tilbage. I 2018 var jeg med for at konstatere om forhindringsløb virkelig er for alle. Det blev til et ja, sådan cirka. Med lidt hjælp kan næsten alle gennemføre. 

Nordic Race 2022

Nordic Race 2022 Hasle Bakker Marina Aagaard blog fitnessI Danmark blev der før corona pandemien afholdt mange forhindringsløb, mindst 3-5 store i København, Aarhus, Aalborg, Odense og Esbjerg. Nu er der endelig gang i de specielle events igen.

Hasle Bakker i udkanten af Aarhus tæt ved Gellerupparken er et naturskønt område og løbene på den lokalitet trækker deltagere fra hele Jylland. I år omkring 3000 deltagere og et meget stort antal tilskuere og supportere, der kan heppe på området ganske gratis.

I 2022 foregik (mit) løb sådan …

På pladsen

Man kan tage cykel, bybus 4A eller bilen, men der bliver godt fyldt op og der er biler alle vegne, på parkeringsområder, i vejkanten og foran (weekendlukkede) firmaer. Jeg parkerer bag en anden bil i en nedkørsel til en lagerhal, den eneste plads jeg kunne finde, da jeg ankom 10:25, hvor løbet havde været i gang siden tidlig morgen.

Overalt myldrer det med mennesker og der er nærmest festivalstemning, fed musik og boder med forplejning. Der er ingen vind og solen skinner fra en næsten skyfri himmel; vejret er helt u-dansk.

Løbet er i fuld gang, så på vejen ind på pladsen møder jeg tilsølede deltagere med medaljer om halsen.

Det kribler i maven. Jeg fyldes af en blanding af spænding og frygt. Og skynder mig ind i et af de mange toiletskure. Der er rigeligt af dem og på intet tidspunkt kø i løbet af dagen.

10:30 Indgang

Jeg tjekker ind ved teltet på plænen. Afleverer min startkupon og viser ID med foto, til gengæld får jeg startnummer-klistermærker til bryst og ryg. Jeg får en tilfældig, hjælpsom, eliteløber til at sætte rygmærket fast. Jeg har ingen bagage, bilnøgle og kørekort er i lommerne og mobilen sidder fast i mit mikrofonbælte om livet.

Jeg går ind ad indgangsportalen med dødningehoveder, der er til at få øje på.

Inde på pladsen, der er helt fyldt op med mennesker i alle aldre og størrelser, er der et ‘udspringsområde’, et klatretårn, OCR udstyr fra Fitness Engros og et Red Bull telt; linjen er lagt.

I baggrunden ser man timer-tårnet og det frygtindgydende afsluttende stillads, som ikke er skabt til mennesker på 161 cm.

Med eller jeg?

Sidst jeg var med i 2018 var jeg sammen med et lille hold piger fra min landsby. I 2019 var jeg ikke med pga. deltagelse i et trappeløb, men meldte mig til igen. Løbet blev pga. corona udskudt to gange, og pga. corona var min motivation til hård specifik træning og power til at samle et hold skuffende lav. Så da løbsugen oprinder uge 24, har jeg ingen særlige kræfter og ingen hold.

Skal jeg opgive? Helst ikke. Det er et long shot, men to dage før mailer jeg til en ven, Alex, der ejer Odder Fitness Center. Han er altid med til Nordic Race med et kæmpehold deltagere. Helt overraskende når han at se min sene mail og siger ja til, at jeg kan følges med dem. Det gør forskellen: Jeg deltager i løbet og endda med selskab og hjælp fra et hold atleter og velforberedte motionister.

På plænen

I menneskemængden på løbspladsen kan jeg ikke finde Odder Fitness Center holdet, så jeg går tilbage ud af porten, og der er de jo på plænen til briefing.

Alex har allerede en medalje om halsen, for han har løbet alene i en supertid under 1 time. Nu er han klar til at varme hele holdet på 34 deltagere i Odder Fitness Center t-shirts op og dernæst løbe med igen og hjælpe, når der er brug for en hestesko eller andet. Deltagerne på holdet er fra 9 til 68 år gamle og det er meget repræsentativt for hele løbets felt; det er virkelig et ‘familie-arrangement’. I hvert fald op ad dagen. Morgenholdet, eliteudøverne, ligner til gengæld ikke hyggemotionister: De er toptrimmede atleter med en rimeligt hardcore udstråling.

Eftersom min 2020-2022 træning har været forholdsvis moderat, i alle tilfælde hvad angår specifik overkropstræning, er jeg i år med for træningens og hyggens skyld; jeg ved, at der bliver strafrunder – små ekstra løbeture, der hvor man misser forhindringen – for mit vedkommende ved atlas stenen, rebklatring og cranium.

Der er adskillige deltagere i Embrace the pain-trøjer og firma-teams med mørke t-shirts med firmanavne eller logoer – og også farvestrålende og selvlysende t-shirts med egne designs fx “Slem-Vig”, “Kagemændene”, “Svigermors drøm”, “Pulled pork”, “Kontrolgruppen”, “Leave No One Behind” og “Dem de andre ikke vil lege med”; man trækker på smilebåndet og bliver i rigtig godt løbshumør.

Forberedt på lidt af hvert

Jeg plejer at forberede mig til løb, men denne gang har jeg end ikke kigget på løbsplanen med oversigten over 27 unikke forhindringer som Nordic Race kalder dem …

Til gengæld har jeg også denne gang for en sikkerheds skyld forberedt mig på knubs:

Lange kraftige løbebukser, langærmet jakke, derover nylon-løbevest, et tørklæde om hovedet; sort bomuld med hvide dødningehoveder i dagens anledning.

På fødderne har jeg mine slidte udendørs Asics løbesko, ikke 100 % velsiddende, men jeg ved, at de bliver sølet til undervejs, så de nye, bedre sko bliver hjemme.

Jeg glemmer mine fingerløse handsker og håndledssvedbånd i bilen, de skulle ellers beskytte fingre og hænder. Men det går heldigvis uden alvorlige rifter og sår. Mange andre har handsker på, men jeg ved fra sidste gang, at det godt kan gå uden – selvom man kan rive sig på forhindringernes metal eller krydsfinerplader.

11:30 3-2-1 go

Man løber i heats og hvert heat bliver sendt afsted med 15 minutters mellemrum, for at minimere kødannelse på ruten og ved forhindringer.

Det er strengt forbudt at springe til et andet heat end det man er tilmeldt. Det skal man ikke bare lige gøre. Hjemmesiden fortæller, at “opdages dette vil startnummer og chip blive indraget”!
Da jeg fik en ‘plads’ sammen kæmpeteamet, skrev jeg til Nordic Race, om skift fra mit oprindelige heat 8 til næste heat var o.k. og det var det heldigvis.

Omkring 11:15 varmede jeg op sammen med Alex og Odder Fitness Center, bare lidt og let: Hoftecirkler (en smart ide, for de kommer virkelig på overarbejde!), skuldercirkler, stationære sidelunges, dyb squat og op og stræk, bouncing og saksehop på stedet. Sådan.

Konferencieren fortæller fra toppen af portalen, hvordan man skal forholde sig – og kommer med peptalk og tilråb af forskellig art med glimt i øjet. Stemningen er høj.

Klokken 11:25 sådan cirka bliver vi kaldt ind i det store startområde, klokken 11:30 skal vi ind i det lille, endelige startområde, hvorfra man sendes afsted i større eller mindre hold.

3-2-1 og så bliver der sendt flammer opad i luften og røg ned over os. Vi løber ud på stien i forskellige tempi; jeg tager det roligt.

Hasle Bakker løbet

Virkelig flot landskab, skov, eng og forbløffende høje bakker. Ruten har relativt korte løbepassager afbrudt af forhindringer, der får løbet til at virke meget varieret og overkommeligt.

Forhindringerne er udfordrende, de lodrette mure nærmest umulige uden hjælp. Alligevel bliver løbet langt fra den ventede lange serie af strafrunder. Takket være teamwork blev det kun til tre ud af de 27 forhindringer. Optur!

Forhindring 1 – Sandbag

En bidsk start: Løb (lunten) med sandsæk opad bakke. I 2018 startede vi med løb og så hækkeløb med dæk opad bakke, hvilket var overkommeligt. I år ligger der tunge sandsække klar, med dem på nakken skal vi opad bakken. Det er meget anstrengende så kort tid efter start.

Forhindring 2 – Edge

En slem en, kendt fra Ninja Warrior, med vandret liste, pinde (de skal dog heldigvis ikke flyttes) og dødningehoved-greb. Jeg forsøger, men falder ned og må om igen, med Alex-støtte nedefra.

Forhindring 3 – Halos

Et rack med en serie af store ringe, hoops, som man skal svinge sig igennem, hen til en hængende bjælke som man skal forcere hængende med hovedet nedad. Yes. Sjovt og det kører.

Forhindring 4 – Ball carry

Videre til en medicinbold, der skal bæres op og ned ad en lille bakke i skoven, det går okay.

Forhindring 5 – Grips

Endnu et rack med forskellige greb, som man skal svinge og bære sig igennem. Jeg tager fat i første ring og forsøger at svinge begge ben op på det lille håndtag (som et fitness triceps push-down håndtag), men rammer forkert og for et ordentligt slag over anklen. Av!
Ned og om igen, nu med lidt hjælp – en holder håndtaget i ro – og jeg fortsætter, bl.a. med kravling med hovedet nedad; det går.

Forhindring 6 – Hill-climb

Bakkeløb opad og nedad. He-he, efter sidste weekend i Niesen er dette jo peanuts. Men jeg har dog mormor-tempo nedad, for ikke at komme til at skvatte. Ingen skader nu!

Forhindring 7 – Small walls

I skoven er der en serie (ser man når man er kommet over den første …) af små mure, middelhøje stativer som man skal over, en slags hækkeløb for kæmper. Eliten springer nok over. Jeg tager afsæt på den nedre stang på stativet og svinger mig så over og hopper ned. Det går rimelig godt hele vejen.

Forhinding 8 – Over/under

Fire store træstammer, to i hovedhøjde, to i knæhøjde. Over, under som den hedder. De fleste får hjælp fra et team, men enkelte springer op og over. Jeg får hjælp op på de høje – og hopper ned.

Forhindring 9 – Cranium

Den er ny: Store udskårne træplader, der hænger ned i serie. Dem skal man forcere uden at røre jorden. Jeg tror, at jeg kunne have klaret de første, men den sidste er lillebitte og svær. Da der samtidig er kø her, tager jeg straks konsekvensen og løber forbi og tager en strafrunde i stedet.

Strafrunden er på ingen måde hård fysisk, men dårlig for moralen; selvtilliden får et lille knæk, når man misser en forhindring.

Forhindring 10 – Legless

Et stort stativ med en rigtig gymnast udfordring: De parallelle barrer. De er lige til at gå til, hvis man træner det jævnligt, men nærmest en umulighed, hvis ikke man træner det eller har skulderproblemer.
Her får jeg en hjælpende hånd under fødderne.

Forhindring 11 – Shield

Shield står på nettets løbsplan som nummer 11. Hvad mon det var? Måske var skjold bæring, der fulgte efter spydkast (nr. 19)?

Forhindring 12 – Bars

Det husker jeg ikke lige. Hvad mon det var?

Forhindring 13 – Pipeline

Argghh endnu en ‘hængende i arme’. En ‘rulle’ omkring et kabel, fingrene skal flettes om det og så skal man ved hjælp af kraftige sving med kroppen svinge sig igennem forhindringen. Jeg kan næsten ikke nå op og få fat, først til sidst lykkes det og jeg får lidt hjælp på det meste af strækningen. Pinligt.

Forhindring 14: Rope Climb

Først en lang løbetur opad den meget høje bakke – igen piece of cake, sådan da, det går langsomt ved toppen. Her hænger der reb, hvor man skal klatre op. Jeg kunne måske, men har ikke trænet den teknik længe, så løber straks forbi til strafrunden. Sådan må det være.

200 meter ned og op og så videre.

Forhindring 17 – Irish table

Ved foden af bakken venter et irsk bord. Et mysterium, for et bord er det ikke, men derimod en højt placeret bjælke som man skal over. Hvordan solo atleterne klarer det er en gåde? Vi giver hinanden en hestesko op til maveliggende på bjælken og så hop ned på den anden side.

Forhindring 16 – Rings

En klassiker! Et rack med en serie ringe, hvor man skal svinge sig fra ring til ring uden at falde ned.
Jeg prøver diskret. Halløj, det går som smurt og jeg er nogenlunde hurtigt igennem. En holdkammerat siger “det var sejt, Marina”. Det er godt for moralen.

Forhindring 17 – Totem

Måske en ny forhindring, en stor totempæl med små indhak til tæer og nogle rebstykker til at trække sig op med. Jeg tager mod til mig og det går heldigvis overraskende nemt.
Et ring med klokken i toppen.

Forhindring 18 – Barbed wire

En militær-forhindringsbane-klassiker: En serie af lave pigtrådshegn over en mudderpøl. Fedest. Nemt og sjovt, men man er meget, meget mudret til, når man er færdig:
Derfor kaldes disse løb også mudderløb.

Forhindring 19 – Spear throw

Man skal kaste et spyd, så det borer sig fast i en halmballemur 7-10 meter væk. Kast er ikke ‘min bedste’; første og andet spydkast fejler, det tredje er lige akkurat godkendt; spyddet borer sig ind, men falder hurtigt ned … Jeg skynder mig videre.

Løb opad bakke. Til nogle store træskjolde, der skal holdes fast på ryggen, mens man løber videre opad. Hårdt, men det går.
Så videre:

Forhindring 20 – Hammertime

Argghh. Hårdt for ryggen og overkrop. Med en stor hammer skal man banke en betonblok igennem en kanal med jord og sten og huller. Jeg kommer halvvejs med en blok, der borer sig ned i et dybt hul, så den er umulig at slå videre. Jeg skifter til en ny bane og må starte forfra. Det går heldigvis.

Forhindring 21 – Power push

Endnu et Waterloo. En tung medicinbold skal kastes op og over en høj barriere. Jeg prøver tre gange med alt, hvad jeg har, men det lykkes ikke. Holdet kaster for mig. Øv … det træner jeg fra nu af!

Forhindring 22 – Holes

En sjov skurlignende forhindring med kloakstørrelse huller, som man skal igennem. Klatring er ikke værst. Først opad, så ned, så opad igen og så ned til sidst. Man kan med et let afsæt på en tværstiver og et godt greb selv svinge fødderne op gennem hullet og møve sig op, men det går lettere og hurtigere, når man får et lille puf på bagdelen. Mange tak!

Forhindring 23 – Roller

Roller er to rækker bildæk hen over en mudderpøl. De hænger ret lavt, så man bliver tvunget helt ned i vandet, også med hovedet, hvis ikke man skubber godt op mod dækkene. Det gør man naturligvis, så denne gang kommer mit hoved ikke under vand … men nu er man møg-beskidt og våd igen.

Forhindring 24 – Atlas stone

En stor rund sten. Hvor svært kan det være? Meget svært! Det ved jeg fra sidst. Den er tung som et ondt år og den er umulig at få fat i (i Nordic Race 32 kg for K, 52 kg for M). Her skal stenen løftes op på et stillads og ned igen.

Jeg er alene her, ingen hjælp at hente, så jeg løber straks over og tager strafrunden!

Forhindring 25 – Prison

I love it. Tre store rustne stålgitre hænger i serie ved siden af hinanden. Når man bevæger sig i dem, svinger de naturligvis lidt, så det bliver sværere at holde fast. Men ingen problem her, et godt greb oppe og lidt tumlen rundt med fødderne nede. Halv-hurtigt igennem den.

Men så er festen forbi …

Forhindring 26 – Walkover

En næsten-finale forhindring. Et stort stillads, “trappe”, med to høje lodrette vægge, der skal passeres – så gang over et trådnet – og ned på den anden side. Fra sidste gang ved jeg, at det kan gå galt (jeg kom skævt ned og skrabede armen på krydsfineren), så jeg passer på og lægger mig fladt på maven, før jeg glider baglæns udover kanten og hopper ned – med støtte på hofterne.

Denne forhindring kan ikke passeres af mennesker af normal højde og fysik, så det er her at alle hjælper alle. Med en skulder op og en håndsrækning op eller ned: Mange tak for det.

Men halløj, så er der en ekstra brutal forhindring forude:

Forhindring 27 – Wings

Den hedder nok vinger, fordi man har brug for dem – for i stedet for bare en træmur, så er der et udhæng, der ikke lige er til at komme op over med mindre, at man får et ordenligt løft!
Når man så er kommet op, sidder man på det smalle udhæng og venter på at komme ned på den anden side. Man kan springe – hvis man er god til parkour – eller lægge sig om på maven, forsigtigt sænke sig baglæns ud over kanten og hoppe den sidste 1-1½ meter ned (på et blødt underlag) … her hjælper man også hinanden.

Det var det!

Løb igennem portalen til positive tilråb og lige ud i armene på den fænomenalt store og tunge kranium-medalje og en kildevand og en banan. Og chip-demontering.

Mange tak for det, Nordic Race, og mange tak for kampen til alle. En fornuftig optur. Med langsomt løb for hyggens skyld; okay løb: Tid og placering 1:33:06, nummer 1546 ud af 2249 (i det åbne løb), i langsomt tempo med mange stop og pauser. Det kunne have været langt værre.

Nordic Race Hasle Bakker 2022 tider for eliten:

Nr. 1 35:22 (M) Casper Munk Lysgaard

Nr. 1 43:09 (K) Rikke Petersen

De sidste opgivne tider er på 2:46:25 – men løbslisten fortsætter med uden tider, måske var det personer som udgik af løbet.

Det obligatoriske selfie wall med race bling shot.

Nordic Race fakta

Det er alle tiders udfordrende og underholdende oplevelse. Man får virkelig lyst til at træne målrettet og være med igen næste år.

Med ‘a little help from my friends’ gik løbet fantastisk. Og denne gang var jeg forsigtig – ikke overmodig – og kom næsten ikke til skade.

Jeg nærstuderer dødningehoved-medaljen. Fed; bortset fra at jeg igen ikke fik navn på; denne gang glemte jeg det. Typisk!

God weekend!

Læs mere:

Nordic Race

Danish Obstacle Course Racing Union

Kend din træningsform: OCR

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Motivation? Citat: Viljens magt - vil du det?