Niesen Treppenlauf: 11.674 trappetrin til toppen

Ugen der gik 23 2022: Pinse, på farten og på Niesen

Ugen der gik 23 2022 var travl. Der foregik mange begivenheder rundt om i Danmark og verden, men jeg var mest optaget af mit løb.

Ugen der gik 23 2022

Ugen der gik 23 2022 Marina Aagaard blog foto Henrik Elstrup Niesen Treppenlauf Schweiz

Mandag

Stod mandag op og løb en morgentur med søster i Baku, Aserbajdsjan.

Pakkede og tog flyet og landede i Billund om eftermiddagen 2. pinsedag.

Søster droppede mig af og Henrik samlede mig op ved Transportcenteret i Vejle. Vi spiste på Enzo & Co. Som sædvanligt godt.

Tirsdag

Personlig træning om morgenen i Aarhus.

Træning; trappetræning i 1½ time på maskine. Ny PR. Tøjvask og oprydning – og gåture med Rex.

I løbet af ugen er der stadig ingen løbeture, fordi den forvredne fod ømmer sig, men det bliver dog til 3-4 trappeture på trapper og maskine. O.k. men kun i 7-8.000 trins-klassen. Ikke helt nok. Åndedrætstræningen bliver passet bortset fra 1 smutter på farten.

Online firmatræning.

Onsdag

Tidlig morgen trappetræning 1½ time. 20 ture. Ny PR.

Så holdtræning.

Så til Ebeltoft, 2 timers fantastisk massage og behandling hos Be Well.

Hjem. Hurtig pakning.

Henrik og jeg kører – efter Henrik shopping i Neumünster – til Hamburg og spiser på Schweinske. Men det er ikke længere godt, der må være kommet ny ejer. Dårligt brød og træls vegetar-bowle (med lime og pommes … viste sig at være pommes frites og noget ubestemmeligt) helt uden grønt. Øv, den levnede jeg det meste af.

Vi kører videre til Göttingen og overnatter på et Best Western hotel.

Torsdag

Kø-kørsel en stor del af dagen, især i Schweiz. Vi kommer sent til Interlaken og indlogerer os på Hotel Metropol. Byens højeste og grimmeste hotel. Men et godt værelse og supergod service – og en behagelig overraskelse. I saunaafdelingen er der en meget varm sauna og et koldt kar (det er der ikke mange steder). Hurra!

Vi spiser på Ox, en bøfrestaurant. Henrik får en god ribeye og jeg en god laks. Dertil danskvand og en mocktail.

Fredag

Afslapning på værelset og vi kører en tur til Mülenen, Niesen-banen, for at se, hvor det er og hvordan P-forholdene er.

Retur. Vi spiser på en god italiensk restaurant, der ligger i forbindelse med byens luksushotel, Grand Hotel.

Lørdag

Hele dagen, fra kl. 5:00, går med forberedelser, løb og restitution (se HER: Niesen Treppenlauf: 11.564 trin til toppen).

Jeg er lige løbet over målstregen efter 1:46:38 på trapperne. Jeg vrister mobilen ud af bæltet og tager for en gangs skyld en selfie, for min fotograf er nede ved dalstationen og kommer først op om 1½ time. Forsøget går naturligvis ikke godt, men det er bedre end ingenting og vigtig dokumentation: Det lykkedes.

Søndag

Vi står tidligt op, pakker og kører hjemad i et stræk, kun med tre diesel- og spisepauser; 8:50-21:20 – forbløffende hurtigt, trods en del vejarbejde undervejs.

På hjemturen ser vi spidsen af Niesen i morgensolen, da vi kører ud af Interlaken og nordpå.

En god uge med sommervarme sydpå (ca. 20-25 grader) og et veloverstået ekstremløb. Jeg er lettet.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Niesen Treppenlauf: 11.674 trappetrin til toppen