Motivation? Citat: Langsomt måske, men aldrig bagud

Gør det godt: Ha’ det godt og få det bedre

Gør det godt i stedet for “bare” at gøre det. Det kan medvirke til, at man har det godt og dermed får det bedre. En win-win situation.

Hvad med “Gør noget stort, noget fantastisk”? Do something great.

Det kan man da også, men mindre kan også gøre det.

Gør det godt

Gør det godt Motivation vaneændring Marina Aagaard blog Foto Clark TIbbsI vaneændring, dvs. adfærdsændring, er “gør det” et hovedtema, fordi “handling skaber forvandling”. Det er ikke nok at tænke det eller tale om det. Der skal handling bag ordene.

Ordene må gerne være i nutid for at understrege, at det er nu det sker, ikke en gang i fremtiden … måske. “Jeg gør” er derfor bedre end “jeg vil gøre” eller “jeg påtænker at gøre”.

Her er mine fem bedste “gør” tips til at få tingene til at ske og få det bedre.

Fem “gør”

Forbedrer fysisk, mental og social sundhed og velvære:

# 1

Gør det bareo

Just do it, siger Nike.

Det lyder lettere sagt end gjort … og faktisk er det let. Bare gør det. Spring ud i det. Lad ikke frygten for at fejle, holde dig tilbage.

Hvad er det værste der kan ske? At du ikke præsterer optimalt?

Hvad er det bedste der kan ske? At du får en ny oplevelse, at du har det sjovt, at du lærer noget nyt, at du bliver bedre osv.

Man fortryder stort set kun de ting, man ikke fik gjort, så gør det nu bare.

Husk det er aldrig pinligt, hvis ikke man kan gøre det. Og:

Forsøget tæller altid, hjernen udvikles, når man kæmper..

# 2

Gør det godt

Er noget værd at gøre, er det værd at gøre godt. Et af mine yndlingscitater fra Mærsk McKinney-Møller eller rettere hans mor Chastine.

Når man gør sig umage, bliver alting sjovere og mere motiverende, hvad enten det er arbejdsopgaver, huslige gøremål eller fritidsaktiviteter.

# 3

Gør noget nyt

Gør det til en bunden opgave at gøre noget nyt, prøve noget anderledes end det vante, mindst én gang om måneden. Det anbefaler jeg mig selv og andre jf. de senere års hjerneforskning.

Hjernen trives og udvikles, når den får nye udfordringer og opgaver – og det behøver ikke at være krydsord og soduko alt sammen. Fysiske opgaver giver resultater for både hjerne og krop.

# 4

Gør hverdag til fest

Den nu afdøde DJ m.m. Master Fatman promoverede festivitas og jeg stemmer med i koret. Når der går for meget hverdag i den, spilder man dyrebare timer med ingenting.

At gøre ingenting er blevet populært i dag (jf. bl.a. psykolog Brinkmans not-to-do-list), sikkert især blandt de, der er utroligt populære og travle. Almindelige dødelige kan med fordel få lidt mere fest ind i dagligdagen:

Gem fx ikke festtøjet og festservicet af vejen, få det ud i lyset noget oftere (for ingen kender dagen i morgen). Find de ting frem, der giver glæde (mens tid er).

# 5

Gør andre glade

Det er rendyrket positiv psykologi. De mennesker, der hjælper andre er i bedre humør og har det bedre. Frivilligt arbejde og generel hjælpsomhed er ideelt for alle parter.

En trend, der dukker op af og til, er RAK, Random Acts of Kindness: Spontane venlighedsgerninger. Hold døren for andre, løft kurven op, hold tilbage i trafikken osv. Det virker fænomenalt godt – og er evidensbaseret.

Glæde fremmer evnen til problemløsning, læring og vaneændring.

 

Rigtig god fornøjelse.

Læs også:

Motivation? Citat: Gør noget

Lifehack: 10 signs of a doer

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Motivation? Citat: Langsomt måske, men aldrig bagud