Motivation? Citat: Bedst under tryk

Bella Sky Hotel: Bella Center room with a view

Bella Sky? Moderne hotel med unik arkitektur, der kan ses på lang afstand på vej til og fra Kastrup Lufthavn eller Københavns Centrum via Amager. I forbindelse med den seneste Bogforum messe var det oplagt for mig at bo på hotellet som ligger i forbindelse med Bella Center.

Jeg har set hotellet mange gange på vej til og fra København og har haft lyst til at bo der. Langt om længe bød lejligheden sig; som interviewer og udstiller på bogmessen er det en klar fordel at bo tæt ved. Pudsigt nok var den overdækkede gennemgang dog lukket ifm. bogmessen?

Bella Sky er et 4-stjernet kongreshotel beliggende i tilknytning til Bella Center i Ørestad i København. Hotellet blev indviet den 16. maj 2011. Med 812 værelser er det Københavns og indtil 2014 også Nordens største hotel. Der er offentlig adgang til Bella Sky Bar på 23. etage.

Bella Sky Hotel Marina Aagaard blog travel rejse

Bella Sky

Bella Sky er del af AC Hotel by Marriott og det fulde navn er AC Hotel by Marriott Bella Sky Copenhagen.

Når man er tæt på, tårner de to tårne sig op …

Man træder ind i en stor, lys og grøn lobby og reception. Luftigt og minimalistisk.

Jeg kom til næsten med det samme til en hurtig og professionel indtjekning (og ditto udtjekning tre dage senere) – udlevering af nøglekort og tegn mod elevatoren. Her benytter man et indtastningssystem i elevatorerne til et af de to tårne.

Man kan parkere på stedet (dengang ca. 160 DKK per døgn) eller krydse hovedvejen og parkere ved golfklubben (dengang ca. 160 DKK for tre dage).

Værelse 1207

Et moderat størrelse værelse med en stor dobbeltseng, queen size. Og et mindre garderobeskab med ret få bøjler, men inklusive strygebræt og hårtørrer.

Et mindre, men o.k. skrivebord – vendt mod væg og tv.

Pænt badeværelse med brusebad og gode AC Hotels sæber.

 

Morgenmaden

En stor morgenmadsrestaurant – eller område, et moderne, ikke hygge-hyggeligt, men med “frisk, positiv og effektiv” energi til morgenstunden. En kæmpe buffet med sunde og fristende morgenmadsprodukter og mange kaffemaskiner. Meget tilfredsstillende og mættende.

Et ekstra plus: Kaffe og frugt to go.

Der er i øvrigt 4 restauranter og 1 lobby bar og 1 sky bar. På besøgstidspunktet var kun lobbyrestauranten åben og der var lidt for meget tryk på og lidt for lang leveringstid. Men maden smagte godt.

Trapper

Der er trapper op og ned fra lobbyen og gang-områder til restaurant og konference-afdelingen.

Ellers er der ingen synlige eller lettilgængelige trapper, hvis man vil gå op og ned i stedet for at tage elevatoren.

Med mindre man er villig til at gå ud i et køligt trappetårn. Det er ellers fint nok, hvidmalet beton og hvide gelændere.

Men ved døren nager tvivlen; kan man komme ind igen eller bliver man låst ude? Jeg vender skuffet om.

Fitness og wellness

Der er spa og et meget stort fitnesscenter på hotellet – desværre var der coronalukket på besøgstidspunktet, så det må blive testet en anden gang.

Fitnesscenter er en af de kvaliteter jeg søger på og ved ophold i mere end 2-3 dage, så også spa, som jeg ser som sundhedsfremmende foranstaltning.

Alt i alt

Et oplagt sted at overnatte, hvis man skal på messe i BellaCenter. Eller skal besøge København.

Også tæt på metro – så man kan komme til Københavns Centrum i løbet af kort tid – og desuden tæt på lufthavnen.

Prisen var ikke helt billig, men heller ikke for dyr i forhold til value for money. Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed.

P.t. 995 DKK per person per nat (på tidspunktet gav jeg ca. 1600 DKK for 2 personer) for standardværelse, stort.

Via direkte booking hos hotellet – plus 185 DKK DKK for morgenmaden som jeg tilkøbte.

Det koster lidt ekstra at bo på de øverste etager, men udsigten er fænomenal tror jeg, og selv fra 12. etage var der uden ekstra omkostninger en fin udsigt.

 

Fint til en forretnings- eller Danmarksferie.

 

Andre hoteller i København:

Hotel Admiral

Clarion Hotel Copenhagen Airport

 

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Motivation? Citat: Bedst under tryk