Marsk Tower: Marsktårnet, Skærbæk, Sønderjylland

Ugen der gik 12 2022: Krig i Europa, Solskinsø tur, Marsk tower

Ugen der gik 12 2022 fra d. 21.3. til d. 28.3.2022. Krigen, som af frygtsomme borgere i aggressor-landet kaldes K-ordet, bliver om muligt endnu mere beskidt med utallige civile tab. 

Ugen der gik 12 2022

Ugen der gik 12 2022 Marina Aagaard blogTv og radio kører fortsat døgnet rundt med frygtelige nyheder. Nu er 3 millioner ukrainere på flugt, og i hjemlandet er helt almindelige mennesker, mænd, der aldrig har brugt våben, sendt i krig. Krig? I Europa? I 2022? Uvirkeligt og afskyeligt.

Ugen går her mest hjemme med forberedelse. Med en afstikker tirsdag-onsdag.

Træningsmæssigt endnu en relativt sølle uge.

Mandag

Op ved 6-tiden.

Ingen personlig træning i denne uge, Der er corona-aflysning.

Jeg forbereder foredrag, mens Henrik er sydpå til møde.

Henrik kommer hjem og tager dernæst til møde i Aarhus over middag. Da han kommer hjem spiser vi – kylling og salat med blomkål, agurk, tomat, avocado og mandler – og diskuterer dagens temaer.

Jeg går tur med Rex på golfbanen. En flot aften.

Åndedrætstræning kort program 3 + 4 plus ekstra 4 (selvvalgt).

I seng ved 21-tiden. Men for tiden: Endnu en dårlig nat, jeg vågner ved 2-tiden og har svært ved at falde i søvn igen.

Det er træls …

Tirsdag

Op ved 6:30-tiden. Lige lovlig sent.

Gåtur med Rex i høj sol.

De sidste foredragsforberedelser.

Online firmatræning i dag er udskudt til senere på ugen. Og 2 x holdtræning i morgen må vente til næste uge.

Henrik og jeg spiser frokost, salat med rejer, og vender et par ting.

Henrik kører mig til lufthavnen, Aarhus Airport, der stadig er under udbygning. En 15 minutters køretur maksimum.

Efter et hurtigt farvel går jeg ind – og der er ikke et øje. Men jeg bliver udtaget til security check, så begge mine tasker bliver gennemsøgt. Overraskende. Det er heldigvis kun sket et par gange i alle årene.

Inde i gate-området når jeg at indtage lidt Cheasy drikkeskyr og … en gulerodsbolle. Ikke særlig sundt, men jeg har ikke tid til at vente på rigtig mad. Og det bliver værre endnu!

Ved 18-19-tiden lander jeg på mit hotel: Clarion Comfort Hotel lige overfor Københavns Lufthavn; man kan gå dertil i en overdækket lufthavns-og-metro-gang.

Jeg tjekker hurtigt ind og finder mit værelse. Et ualmindelig udmærket værelse: Stort, med godt skrivebord og Partner stol. Kaffe og te sæt. Og stort badeværelse med både badekar og brusebad. Shower gel og shampoo fra Ni’maat.

Pudsigt. På natbordet ligger en lille bog, som jeg synes, at jeg har set før. Jeg åbner den og finder ud af, at det er rigtigt antaget.
Den bog så jeg første gang i Sandnes, Norge, for over 10-12 år siden. Indholdet er det samme: Opfordringer og ideer til at motionere og være klimabevidst, blandt andet spise mindre kød. Bogen var forud for sin tid.

Jeg orker ikke at gå i restauranten, så jeg ser lidt tv (blandt andet en meget speciel amerikansk dokumentar, Ascension, om kinesiske fabriksarbejdere, der arbejder til ca. 10-15 kroner i timen). Jeg drikker te og finder i mini-baren en nøddemix og en Marabou flødechokolade bar (lille). Det er dagens aftensmad. Helt udenfor nummer usundt. Det sker heldigvis ikke så tit.

Åndedrætstræning. Let program 3+4 minutter. To gange i træk.

I seng ved 22:30-tiden.

Onsdag

Op kl. 5:00.

I bad og så ned til morgenmadsbuffeten, der starter dejlig tidligt. Normaltid p.t. 06:30, men der er også en tidlig 04:30, som jeg hægter mig på kl. 05:45. Strålende. Men ikke billigt. Early bird arrangementer koster …

Omklædning, udtjekning og retur til Københavns Lufthavn, CPH.

Der er middellange, langsomme køer til security området – jeg kigger på klokken – men overraskende nok, bliver jeg vinket forbi hele køen og ind i en fastlane (uden grund) og kan gå direkte til security. Det er heldigt, fordi der bliver mine toilettaske ‘væsker’ udtaget til ompakning, jeg bliver dernæst udtaget til ‘strip’, støvler, jakke og bælte af (det dress går ellers nogen steder), OG jeg bliver udtaget til særlig undersøgelse, hvor jeg skal dreje omkring mig selv. Heldigt, at der er lidt tid til overs.

I gaten møder jeg bookeren og vi følges ad i flyet til Bornholm. En kort 25 minutters tur i strålende solskin. Strålende.

Vi bliver hentet og kørt afsted til stationen. Tid til klargøring med elektronisk storskærm. Alt fungerer i top. Så 1½ times foredrag, der bliver rigtig godt modtaget af den meget blandede flok; begrænset aktive og hyperaktive.

Dernæst frokost, kylligesandwich og kildevand (og frugt og kage, hvis det havde fristet). Så retur til Bornholms Lufthavn, RNN, i taxi. En lille 5-6 km tur fra Rønne centrum.

Da jeg kommer til København kan jeg se, at jeg lige akkurat vil kunne nå et (meget) tidligere fly til Aarhus (Tirstrup). Jeg gå i Transfer centeret, men der skraldgriner man nærmest af mig. Det vil koste en formue at ændre billetten, så i stedet går jeg tilbage i ‘shopping mall’en’ og placerer mig ved et bord nær en stikkontakt i Gorm’s, der har en afdeling her.

Ventetid i CPH

Så har jeg god tid til at få arbejdet lidt …

Efter et par timer skriger tarmene og jeg bestiller pasta ragu med ingefær lemonade til.

Der går 50 minutter før maden er klar! Det er helt uhørt i en lufthavn. En person ved siden af mig har ventet lige så længe, og hun kan pga. sit fly ikke vente, så hun tramper afsted uden aftensmad. Synd.

Kl. 20:00 go to gate. Kl. 20:55 af sted til Aarhus.

Henrik skal hente mig – men er faldet i søvn – så jeg venter lige lidt, før han dukker op. No problem.

I seng ved 22-tiden.

Torsdag

Jeg vågner kl. 6, men står op kl. 7.

Jeg pakker ud, rydder op med mere.

Pludselig er det over middag. Tid til:

Online firmatræning. I dag isf. tirsdag.

Jeg løber en tur på 5,5 km i kvarteret. Høj sol.

Spisning: Lørdagsmad en torsdag:

Okse medallioner med tomater og asparges samt ravioli, brasekartofler til Henrik. Dertil rødvin, først en rest, så ‘8’.

Åndedrætstræning. Let program, 3 og 4 minutter.

I seng kl. 22:00.

Fredag

Vågner ved 6-tiden, op ved 7-tiden.

Intervalarbejder: Svarer på mails med mere. Læser forskningsuddrag. Rydder op i diverse skuffer for at gøre klar til kommende travlhed.

Får spændende, men krævende I Form opgave: 10 ugers intervalgang-program til særlig artikel.
Går straks i gang med en del af opgaven.

Tager i foreningsfitnesscenteret.

Trappetræner 45 minutter: 10 min. opvarmning, 24 min. intervaller 12 x 1:1 (level 23:17), 11 minutter dobbeltstep.

Går et lille stykke vejen hjemad, før jeg bliver samlet op af Henrik og Rex, der har gået tur og handlet.

Hjemme: 8 x TGU, 3 x 16 back lunge ‘infinity’, 3 x 12 swing, 3 x 10 goblet squat.

Spisning: En ven skulle have kommet med pizza til os, men han aflyser, så Henrik laver selv. De er gode.

Åndedrætstræning d.d. Let program 3+4 minutter. Plus en ekstra runde 3 + 4 minutter. For lidt.

Jeg får en ide, ud fra tidligere oplæg fra Henrik, og booker billetter til Marsk Tower.

I seng ved 21-tiden.

Lørdag

Vågner ved 5-tiden. Vi står op og kører ved 6-tiden.

Turen går hurtigere end ventet, vi er ved Marsk Tower 10 minutter over 8.

Marsk Tower

Desværre er det diset. O.k. til fotos, men meget dårligt hvad angår udsigt fra udsigtstårnet. So be it.

Vi går en tur i tårnet, der er tegnet af BIG, Bjarke Ingels Group, fotograferer det fra alle vinkler, og kører af sted.

Wadensee Museum

Når vi alligevel er i området. Vi kører nordpå til Ribe-egnen og det nye Vadehavsmuseum tegnet af Dorte Mandrup, superarkitekt. Det er meget flot og specielt, udført i strå og træ. Det er indgangen til UNESCO verdensarvsområdet, Vadehavet. Efter at vi har fotograferet, kører vi derfor en tur til det unikke vandlandskab.

Tirpitz Museet

Derfra kører vi videre nordpå – nu i strålende solskin (det var lidt for sent, sol) til Tirpitz-museet nord for Esbjerg. Endnu et BIG projekt. Virkelig spændende museumsarkitektur, fire dele omkring to akser, og gemt nede i landskabet.

Kun et par anker. En dør er smadret, så vi kommer ind ad bagvejen, og skiltningen, isskiltet og de orange afspærringskegler pynter ikke. Udstillingen har flere spændende momenter, men virker lidt rodet for mig – måske fordi vi bruger for lidt tid til at orientere os.

Så hjemad, østpå og nordpå. Men først en afstikker til et Henrik byggeprojekt nær Juelsminde.

Efter en inspektionsrunde kører vi igen og er hjemme ved 15-tiden.

I seng ved 22:00-tiden i seng.

Søndag

Sommertid … Op ved 7-tiden.

Skriver blogindlæg om Marsk Tower med videoklip.

11:00 sådan cirka til Ørnereden. Løber 8 km med søster. På løbeturen spotter vi en hvid sten ved foden af et træ “håber du har en god dag” siger den. Jo tak, nu har vi.

Hjem til mor og far. Ingen træning eller gåtur, men et par timers Trivial Pursuit. Der er købt nye, brugte, spil, for de andre kort-spørgsmål kendte vi for godt.

Hjem. Sen frokost med Henrik. Gåtur med Rex.

 

Åndedrætstræning i 3 + 4 minutter. To gange det irriterende korte program.

Jeg laver tomatsalat og så spiser vi hjemmelavet pizza rester.

I seng ved 22-tiden.

 

En meget varieret og god uge; hvis ikke det lige var for krigen.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Marsk Tower: Marsktårnet, Skærbæk, Sønderjylland