Danmark i bevægelse: Motion i naturen topper listen

Ugen der gik 45 2021: Interviews, workshop og Nær

Ugen der gik 45 2021, ugen fra d. 8. til d. 14. november, er post-Bogforum uge: Mindre hektisk, men alligevel med en vis aktivitet.

Ugen der gik 45 2021 Marina Aagaard blogFoto viser P-kælder på Aarhus Ø.
Besøgt sidst på ugen på vej til restaurant.

Ugen der gik 45 2021

Folketingets Epidemiudvalg har vedtaget, at COVID-19 igen skal erklæres som en samfundskritisk sygdom fra torsdag den 11. november og en måned frem. Samtidig har Epidemiudvalget besluttet, at man fra fredag 12.11.21 klokken 6:00 igen skal vise coronapas i en række sammenhænge.

Det betyder, at tusindvis af danskere igen skal finde passet frem på deres smartphone, hente det på coronapas-appen eller logge på sundhed.dk for at hente coronapasset.

Coronapassene har ikke været i brug i Danmark siden kravet om at vise dem blev afskaffet i september måned – men har man været i udlandet har det skullet vises flere steder. Hos sundhed.dk forventer direktør Morten Elbæk Petersen, at genindførelsen af coronapasset vil foregå gnidningsløst. Alligevel appellerer han til, at man udviser tålmodighed, når man skal hente sit coronapas på sundhed.dk.

Mandag

Outdoor personlig træning i Aarhus. Det holder tørt. Skønt.

Til Tjerrild og hente Rex hjemfra hundepensionen.

Sidste uge interviewede jeg selv. I dag bliver jeg interviewet af DR journalist om skøjteløb – også mine egne gode oplevelser med skøjteløb, men det kommer vist ikke med i artiklen …

Hele året står den på “Danmark i bevægelse” i medierne og ultimo november bliver det skøjte (hal og bane) tid, så det er tid til et par fif.

Tips til skøjteløb: Bare kom i gang. Det er sundt og udviklende for hjernen og kroppen. Mange steder kan man leje skøjter, hvis man ikke selv har nogen.

Gåtur med Rex på golfbanen; mørkt – nu allerede ved 18-tiden.

Vi får en reste-ret: Små stykker kylling, kål, løg og ravioli med ricotta – det hele i en brun sovs.

Tirsdag

DGI Østjylland kursus i Assentoft. Opvarmning er temaet; tre forskellige opvarmninger. Det bliver vel modtaget.

Hjem. Dagen går med Bogforum follow-up og skrivning af boganmeldelser.

Gåtur med Rex i mulm og mørke på golfbanen – med pandelampe, men skummelt alligevel.

Jeg laver carpaccio salat; en favorit med rucola, bladselleri, agurk, avocado, tomat, ristede mandler, små stykker grana ost … og carpaccio.

Onsdag

Holdtræning Dance i Aarhus til diverse ældre og nyere hurtigere og langsommere numre. God stemning.

Selvtræning 1 time … for længe siden sidst: 3×10 hængende benløft. 3 x 3×10 Box jump, hink og step op. Push-ups 4×12 plus 3×12 (for at komme lidt videre). 4 x 10 pull-up assisted.

Handler i Føtex, der befinder sig lige under FitnessX Viby. Og forbi Dao Café rundt om hjørnet efter mit ‘sæt’: En rød (juice), en grøn (smoothie) og en hjemmebagt bolle med ost. Guf.

Dernæst til forældre. Snakke længe (om bl.a. Bogforum). Så ½ times styrketræning i udestuen; et lidt skrabet program. Dernæst en medium længde gåtur med mor – det går lige, men KOL og fugtigt vejr er ikke optimalt.

Gåtur med Rex i mørket på golfbanen.

Spise alene (æg og tomat). Henrik er ude til møde.

Torsdag

Gåtur med Rex.

Interview med I form. De har fået et brevkassespørgsmål omkring den optimale træning for 60+’ere. De vil gerne have hjælp. Jeg hiver “standardsvaret” frem: Hop (3 x 10 tre gange om ugen)! Naturligvis med gradvis optræning og som del af et styrkeprogram. Og også gerne diverse konditionstræning, dans og smidighedstræning … og sådan kan man blive ved.

Firmatræning online. Det er step og styrke til tribal toning musik (det passer ret godt).

Vi spiser rester: Købe kødboller, porrer og ris i købe karrysovs. Kokken har travlt.

Fredag

Outdoor personlig træning i Aarhus. Gråt og halvkøligt; forfriskende.

Et kig til Aarhus’ nye vartegn Lighthouse, der rager op i skyerne – eller omvendt. For en trappeløber en lækkerbisken. Men lige lovlig højt i en ellers moderat høj Aarhus skyline.

Hjem og rydde op i bilag og diverse.

Eftermiddag til møde i Aarhus med Henrik.

Dernæst spiser vi på Havnær – efter at have vist coronapas – på spidsen af Aarhus Ø. Superlækker og delikat anrettet fiskemad (med mere).

Jeg vælger en fem retters Nær menu. Hovedretten er and, men jeg får den byttet mod denne afsindigt delikate helleflynder med vagtelæg og en svampe croquette. Henrik havde ingen appetit og nøjedes med jordskokke suppe og vildt.

Hjem ved 21:30 tiden.

Glemmer åndedrætstræningen. Arrggghhh.

Lørdag

Henrik kører til Herning til nevø. Jeg kører til Højbjerg til forældre. Vi skulle egentlig træne, men det bliver til for lidt. Og så kommer søster og vi spiller Trivial Pursuit i fire timer …

Hjem og gåtur i mørket med Rex.

Står på hænder med støtte i ca. 3 minutter. Det er dagens træning …

Så spiser jeg pasta med tomat og ost. Og drikker GT til dessert!

Søndag

Tidligt op. Gåtur med Rex.

Dernæst den første løbetur i en hel måned!!!!!!!!!!!!

Køber ind til aften. Henrik – og jeg – laver kylling med kartofler og broccoli til tre gæster, der kommer på besøg. Til dessert flødeboller med is – og et par kæmpeskildpadder.

Vi fejrer den enes fødselsdag for et stykke tid siden, da vi ikke kunne være med.

Vi ser filmen Code Red med Wayne Johnson og Ryan Reynolds. O.k. underholdning.

 

Så gik den uge.

En ret o.k. uge. Jeg klager ikke.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Danmark i bevægelse: Motion i naturen topper listen