Outdoor fitness i JP: Den hårdeste sport

Rom tur i corona tid: Varme, Valadier, cocktail og mocktail

Udenrigsministeriets rejseanbefalinger blev ændret i juni, så blandt andre Italien igen blev grønt efter gul og orange status i næsten 1½ år. Grøn status indtrådte den 26. juni og 6. august fløj vi sydpå til Rom. Ned i varmen, omkring 33-35 grader om dagen og 28-29 grader om aftenen.

I Italien er der imidlertid stadig restriktioner, selvom status aktuelt er “grøn”.

Rom tur i corona tid Vittorio Emanuele II monument Marina Aagaard blog travel rejse foto

Man kan spørge om det så i det hele taget er smart at rejse for tiden?

Måske ikke. Men efter 1½ år med ingen eller meget begrænset rejseaktivitet, er der opbygget en vis lyst til at se mere af verden igen. Det er nu ikke den eneste grund. Med vedvarende smitteudbrud, med store dele af verden stadig “rød” og med covid-19 delta mutationen i fremmarch, er det ikke utænkeligt, at der igen er strengere lockdowns i vente, så mere isolation og rejse-umulighed lurer forude.

Ud fra den betragtning: Nej, det er ikke strengt nødvendigt, men et måske-sidste-chance-i-en-periode varmt pust i en pludselig kølig dansk sommer.

Rom tur i corona tid

Vi fløj  fredag formiddag første uge i august. Iført mundbind i lufthavnen og i flyet. Ikke superbehageligt, men det går på korte 1-2 timers flyvninger: Vi fløj fra Aalborg til Amsterdam Schiphol og derfra videre til Rom Fiumicino.

Før afgang havde jeg ikke kunnet finde klare informationer på nettet om, hvilke krav der er for turister til Rom. Der står på den danske UM side, at man skal tjekke på den italienske ditto og der står at besøgende fra Danmark er på liste C; med direkte adgang. Derfor spurgte jeg mig for i Informationen i Aalborg Lufthavn. Heldigt.

På rejsen

Man skal – udover at have et gyldigt coronapas (to stik med en EU godkendt vaccine*, immunitet eller negativ test) – udfylde en meget omfattende Passenger Locator Form Italy, for at være helt clearet til  besøg i Italien. I lufthavnen fik vi at vide, at dette sjældent blev tjekket. Men jeg er ikke en, der tager den slags chancer, fordi jeg kan forudse, at der uden formularen potentielt vil kunne opstå alvorligt bøvl.

Derfor brugte jeg en rum tid i lufthavnen på at udfylde den og fløj af sted med rimelig ro i sindet. På hjemrejsen, i lufthavnen i Rom, oplyste store skilte om, at man skulle udfylde rejsepapirer. Ved oplysning om, at vi havde udfyldt en EU PLF, fik vi et “o.k. online form” skrevet på vores boardingkort. Vi så andre som viftede med papirdokumenter – og papirer bliver ofte godt modtaget.

I lufthavnen, flyet, al offentlig transport, taxier, butikker og spisesteder, skal man bære mundbind – undtagen, når man spiser og drikker. Lidt varmt og småubehageligt, men tåleligt, når det skal være.

I lufthavnen i Rom blev vi desuden feberscannet. Hovedet hen foran en scanner, som i løbet af et sekund lyser grøn (forhåbentlig).

*Vacciner godkendt i Italien:

Comirnaty Pfizer-BioNTech – BioNTech Manufacturing GmbH
Spikevax, tidligere kendt som Moderna – Moderna Biotech Spain, SL
Vaxzvria, tidligere kendt som AstraZeneca – AstraZeneca Ab
Janssen (Johnson & Johnson) – Janssen – Cilag International NV

I Rom

Udenfor er der ikke krav om mundbind. Men i alle transportmidler og hoteller, butikker, attraktioner, cafeer, barer og restauranter skal man bære mundbind undtagen, når man spiser og drikker. Lidt varmt og småubehageligt, men tåleligt, når det skal være.

Man skal have begge vaccinestik (eller negativ test eller immunitet), og der skal være gået mindst 14 dage siden sidste stik, hvis man vil besøge de nationale monumenter.

Allerede før man rejser af sted, skal man dog være klar over, at til de fleste attraktioner kan man nu ikke købe billetter ved døren; det kræver online reservation eller bestilling på forhånd. Har man ikke reserveret plads, kan man ikke komme ind. Ved fx Augustus’ Mausoleum var det ikke engang muligt at reservere på forhånd. Alt var booket et par måneder frem i tiden. Så det gælder om at være på forkant.

En lille udfordring. Nogle steder kender de italienske vagter ikke EU coronapasset (Italien har sit eget COVID-19 Green Certificate, som er en udvidelse af det digitale EU COVID-19 Certifikat). Man skal evt. læse teksten højt for dem og måske vise dem det danske pas med grøn bjælke. Og have pas eller anden foto-dokumentation ved hånden.

Obs.: Ved søgning på billetter: Søg på “officielt” billetsted og vær meget opmærksom. Der er mange svindelsider, der ser fuldstændigt troværdige ud. Sørg fx for at booke billetter til Vatikan Museerne via siden museivaticani. Via scamsiderne modtager man nemlig ikke de 40 euro dyre billetter, man har betalt for. 

Kirkerne kan man til gengæld for de flestes – men ikke alle – se ganske gratis og uden tidsbestilling. Og det er store seværdigheder. Selvom en del af kirkerne udefra ikke gør meget væsen af sig og falder mere eller mindre sammen med nabobygningerne, er de indvendigt overordentligt rigt udsmykkede med marmorgulve- og søjler, træudskæringer, statuer, stuk, (blad)guld og fantastiske malerier.

På denne tur besøgte vi en kirke, vi aldrig før har set eller besøgt, Basilica dei Santi XII (dodici) Apostoli. Efterfølgende viser det sig, at kirken er kendt for sine ikoniske marmorgravssteder, der tilskrives Michelangelo.

På bar og restaurant

Vil man vil ud at spise, på bar eller cafe, kan det let lade sig gøre: Der bliver aktuelt ikke spurgt til coronapas eller kviktest nogen steder. Men vil man spise indenfor, skal man have mundbind på hen til bordet. Og enkelte steder er der krav om, at man skal udfylde en ‘guest locator form’ med navn og telefonnummer, så man kan kontaktes i tilfælde af smitteudbrud.

En myntekrydret mocktail (alkoholfri cocktail) på Horus Bar på Casina Valadier restauranten og en bærbaseret mocktail på tagterrasen i Hotel Valadier. Velsmagende og fornuftigt. Så der ikke går helt Aperol Spritz i den på Rom-turen. Det er der ellers fare for, fordi den italienske orange boblende drik bliver markedsført i stor stil overalt i byen og det er ind imellem svært at undslå sig …

Sightseeing i Rom

Er der noget at se i Rom, der berettiger til at besøge byen igen (og igen og igen) endda under en coronapandemi?

Det tror jeg nok. I hele Italien er der 58 UNESCO verdensarvssteder – flest i verden på ‘førsteplads’ sammen med Kina. I Rom er der ‘et’ sted, men det omfatter adskillige seværdigheder: Hele det historiske centrum inklusive Colosseum, Forum Romanum, Terme di Caracalla (romerske bade) og Circus Maximus (stadion til hestevæddeløb), og desuden Holy See (Santa Sede), dvs. pavesædet og dertil hørende bygninger rundt om i Rom og Vatikanet blandt andre Roms fire gamle, pavelige, store basilikaer: Basilica Papale di San Pietro in Vaticano (Peterskirken), San Paolo Fuori le Mura (Den pavelige basilika St. Paul uden for murene), San Giovanni in Laterano (St. John Lateran) og Basilica Santa Maria Maggiore (St. Mary Major).

Man skal holde afstand og det bliver nogenlunde overholdt i køer ved attraktioner og på restauranter. På pladser ved turistattraktioner var lokale og turister relativt tæt ved hinanden – men ingen masen eller kropskontakt som ved tidligere besøg; der er naturligvis heller ikke så mange turister som normalt.

Colosseum og Forum Romanum

Verdenskendte monumenter (officiellt billetkontor CoopCulture), nærmest velkendte antikke ruiner, hvor man kraftigt fornemmer historiens vingesus.

Colosseum, amfiteater, blev påbegyndt af kejser Vespasian i år 70 og fuldført under hans søn Titus i år 80. Det oprindelige latinske navn var Amphitheatrum Flavium, navnet Colosseum blev givet af den engelske munk Beda i 700-tallet. Blev den 7. juli 2007 valgt som et af verdens syv nye underværker.

Underværket er bygget op omkring et skelet af 80 store piller med en højde på over 45 meter, omkring en kæmpe ellipse med de ydre mål 188 x 156 meter. Der var oprindeligt ca. 50.000 siddepladser og 5.000 ståpladser og 76 offentlige indgange samt en til byens magistrater, en til kejseren og to til de optrædende. I dag er kun bygningens nordlige halvdel intakt.

Forum Romanum, den romerske plads, var Roms centrale plads i antikken. Da landsbyerne på Capitolium (Kapitol) og Palatium (Palatinerhøjen) sluttede sig sammen, bredte bebyggelsen sig ned mellem højene til et lavtliggende vådområde, der blev drænet i det 7. århundrede f.Kr. med via opførelsen af Cloaca Maxima, et stort overdækket kloaksystem, der førte spildevandet ud i floden Tiberen. Det falder sammen med Roms grundlæggelse ifølge myten i 753 f.Kr., men området har været beboet længe inden da.

Et kæmpe område med ruiner, bygningsfragmenter og flere relativt velbevarede templer.

Vatikanmuseerne

Det er mit tredje besøg i museerne, der gør én mundlam. Ikke alene på grund af samlingerne, men på grund af interiøret, gulve, vægge og lofts- og vægmalerier med ekstremt kostbare materialer og ubeskriveligt smukt dekorerede flader. Naturligvis også i Det Sixtinske Kapel med Michelangelos berømte loftsmaleri (der bør man skynde sig hen tidligt på dagen, så man undgår køer). Man må ikke fotografere i Det Sixtinske Kapel, men nederst er indsat et foto fra en kardinalsamling i kapellet. Fotoet hænger udenfor; nedenfor det eneste uskønne sted i museet: Trappen ned til kapellet.
Museet rummer også en af verdens mest ikoniske trapper, Bramante trappen, som jeg nu under coronapandemien for første gang så og betrådte uden at der var andre på den.

Efter flere timer med ‘åben mund og polypper’ nyder vi en frokost i gårdhaven, hvor der er en imponerende kugle. En bronzeskulptur “Sphere within a Sphere” (Sfera con Sfera) af kunstneren Arnaldo Pomodoro.

Vatikanmuseet eller rettere Vatikanmuseerne. Beliggende i Vatikanstaten i Rom. I forbindelse med Peterskirken (man kan købe en tur, hvor man fra museet kommer ind i kirken). Museet, der består af flere separate samlinger, er et af de største museer i verden med enorme samlinger tilhørende den romersk-katolske kirke, indsamlet gennem århundreder. Samlingerne rummer nogle af de mest kendte klassiske skulpturer og mesterværker fra Renæssancen. Pave Julius 2. (1503-1513) grundlagde Vatikanmuseerne i starten af 1500-tallet og samlingerne er forøget løbende siden da.

Vatikanmuseet besøges årligt af mere end 5 millioner gæster. 

 

Pantheon

Et smukt antikt tempel på Piazza della Rotonda. En af ganske få antikke bygninger, der har været i brug siden opførelsen omkring år 120 e.Kr. af kejser Hadrian. Pantheon – tempel for alle (pan) græsk/romerske guder (theon) – erstattede et tempel, som konsul Marcus Vipsanius Agrippa lod opføre 27 f.Kr. Kun få dele af det er bevaret, deriblandt porticoens indskrift M.AGRIPPA.L.F.COS.TERTIUM.FECIT, forkortelse for Marcus Agrippa, Lucii filius, Consul tertium, fecit. Marcus Agrippa, Lucius’ søn, konsul for tredje gang, byggede det.

Pantheon loftshøjden er 43,3 m og gulvradius er 21,65 m. Ikke overvældende stort, men overvældende elegant og med en eneste lyskilde: Et 9 m Ø stort hul i taget. Man bør tage sig tiden til at se det. Eventuelt stå i kø og lade sig feberscanne ved indgangen.

Ved dette besøg 2021 var der desværre mange bygningsarbejder i gang i Rom, også omkring Pantheon som var delvis gemt bag grønne afskærmninger.

Trevi Fontænen

Vi besøger den magiske fontæne igen igen. Den drager. Vi tager derhen tidligt om morgenen og alligevel er et par andre kommet før os. Vi besøger den også om aftenen, hvor man kan se, at ret mange – men kun halvt så mange som tidligere – er stimlet sammen for at beundre og fotografere marmorfontænen.

Foto skal give illusion af, at jeg er der helt alene, men det er ikke tilfældet.

Fontana di Trevi, en af verdens mest kendte og nok smukkeste fontæner, ligger i Roms centrum. Den store marmorfigur forestiller titanen Okeanos, der rider med sine heste gennem de vandmasser, som strømmer ud af fontænen. Fontænen blev påbegyndt i 1732 af Nicola Salvi, som muligvis var inspireret af Bernini tegninger. Den endelige fontæne blev bygget færdig i 1762 af Nicola Pannini. Det centrale værk er udført af billedhuggeren Pietro Bracci, mens Filippo della Valle har lavet figurerne i sidenicherne på hver side.
Fontænen får sit vand fra en kilde kaldet Acqua Vergine-akvædukten. Kilden er opført af Agrippa 19 f.Kr. og blev i 1453 restaureret af Nikolaus 5. 

Den Spanske Trappe

Intet Rom besøg er komplet uden et besøg ved den uhyre elegante Spanske Trappe, der med 137 trin og to terrasser forbinder pladsen Piazza di Spagna med kirken Trinità dei Monti. Vi møder op ved 6-tiden og er de første, men ser allerede et par fotografer på vej mod trappen. Vi fotograferer løs. Bagefter løber jeg et par ture på trappen, men det er vanskeligt, fordi trinene er dybere end normalt.

Scalinata della Trinità dei Monti ligger i centrum af Rom ved Piazza di Spagna, der har navn efter den spanske ambassade. Trappen og pladsen er opført og betalt af en fransk diplomat, Entienne Gueffiers, der var træt af den mudrede vej, der førte op til kirken Trinità dei Monti, der også er bygget for franske penge. Arkitekten var Francesco de Sanctis.
Trappens primære funktion er at forbinde pladsen Piazza di Spagna og kirken Trinita dei Monti, men der skulle gå 140 år efter kirkens indvielse, før trappen stod færdig i 1725. Før da måtte besøgende gå ad stejle, lerede stier fra pladsen til Spagna op til kirken.
Ved foden af trappen er der en populær fontæne tegnet af Gian Lorenzo Bernini (eller måske af hans mindre kendte far), opført i 1627.

Piazza del Popolo

En stor smuk plads med en imponerende obelisk, fire løveskulptur-fontæner og to kæmpe muslingeskalformede fontæner på hver side af pladsen. Meget populære selfie-spots. Med kig hele vejen til Vittorio Emanuele II monumentet og til Pincio, et stort park- og skulpturparkområde højere oppe.

Valadier, Hotel Valadier

Vi sov godt de fire nætter i Rom. For fjerde gang på Valadier; et mindre, charmerende og lettere eksotisk hotel.

Valadier navnet stammer fra Giuseppe Valadier (14. april 1762 – 1. februar 1839). Italiensk arkitekt, designer, byplanlægger og pionerarkæolog. En hovedeksponent for nyklassicisme i Italien. Søn af en guldsmed, Luigi Valadier (1726–1785), og født i Rom i 1762. Udnævnt til officiel architetto camerale i de pavelige stater af pave Pius VI i 1786. Blandt hans hovedværker er:

  • Grundplanen for Piazza del Popolo (der ligger lige rundt om hjørnet fra Hotel Valadier); de oprindelige planer i 1793, først udført 1816–20: En elliptisk grundplan, der med trapper og terrasser forbinder pladsen med Pincio parkområdet, der blandt andet rummer villaen Casina Valadier (1816-) og Villa Borghese haven.
  • Ure med mosaikflader oven på facadens klokketårne, Peterskirken (1786–90).
  • Fiumicino (1822); den første planlagte forstad til det moderne Rom (1823–28).

Morgenstund og morgenmad i tagterasse restauranten: Hi Res, High Restaurant. Med udsigt til park og fine dining restauranten Casina Valadier og i det fjerne det kæmpestore Vittorio Emanuele II monument.

I modsætning til tidligere tider er der i coronatiden ingen buffet, men derimod a la carte. I rigelige mængder, hvis man ønsker det.

Trods restriktioner rejsen værd.

Læs mere:

Rom insider: Top 10 sightseeing

Romfoto: Den evige stad – instagrammable

Rome, sweet Rome: Back in black

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outdoor fitness i JP: Den hårdeste sport