Stabel Høje gravhøje, Mols Bjerge Nationalpark

Store Bavnehøj, Rønde, Djursland: Udsigtspunkt

Af Marina Aagaard, MFT

Danmark er fuld af høje og gravhøje. Ikke helt samme wow-faktor som Kilimanjaro, men en del af Danmarkshistorien og en tur værd.

Jeg har ud af øjenkrogen observeret denne høj på mange køreture fra Rønde til Kalø Skov: Den store rundhøj ligger lige i udkanten af vores lokale handelsby Rønde, byen på toppen.

Forleden tog Henrik og jeg os sammen. Vi stoppede bilen på parkeringspladsen og gik en tur.

Store Bavnehøj Rønde Syddjurs Marina Aagaard blog travel rejse foto

Store Bavnehøj

Fra parkeringspladsen kan man nemt gå turen op på St. Bavnehøjden. Anlægget er en rundhøj, der stammer fra bronzealderen. En lokal guide skriver, at “den fremtrædende placering i landskabet skulle formentlig sikre, at andre stammer blev klar over, at her herskede en stærk stamme.”

Fra toppen, der ligger 101 m.o.h., er der en fantastisk udsigt over Kalø Vig og store dele af resten af Djursland, og Nationalpark Mols Bjerge. Det er et udmærket sted at få et overblik over området.

Første foto viser udsigt over Kalø Vig med Kalø Slotsruin i midten. De øvrige viser udsigten hele vejen rundt.

Rundhøjen blev fredet før 1937 og fredningsteksten skriver: “Store Bavnehøj”, 32 x 7 m; siderne overfladisk beskadigede af tysk militær, især i N og SV, nu ved at gro til igen; op ad S-siden en trappe til toppen, som er et fint udsigtspunkt; ellers velbevaret; kratgroet i ager.

Læs mere:

Trehøje (høje i nærheden)
Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stabel Høje gravhøje, Mols Bjerge Nationalpark