15 Workout special: Countdown træning variation

Hvad skal vi se på TV? LEGO Masters måske

Prime time fredag aften kl. 20:00 går TV2 og TV2 Play i luften med den danske version af LEGO® Masters. LEGO® Masters er et underholdningsprogram, hvor otte par dyster i at bygge forskellige udfordringer ud af LEGO. Det har været en kæmpe succes i bl.a. Australien, England, USA og Sverige.

Under corona nedlukningen er mange blevet aktive med underholdning inden for hjemmets fire vægge: Kort, puslespil og LEGO er kommet frem igen (hvis det da har været væk).

LEGO – af Leg Godt – er med accellererende fart stormet frem på verdensmarkedet og nu kommer der også et TV program. Ikke kun for børn og AFOL’s, Adult Fans of LEGO, men også andre, der glæder sig over det danske ‘underholdningsudstyr’.

LEGO Masters LEGO-klodser Marina Aagaard blog livsstil

LEGO Masters

I programmet skal otte par på tid løse forskellige udfordringer i løbet af konkurrencen. De har tre millioner Lego-klodser at gøre godt med. De par, der løser opgaverne bedst, er videre i konkurrencen, mens nogle løbende må forlade den, indtil der står tre par tilbage i finalen.

TV2′ s kanalchef, Dorthe Thirstrup lover, at det bliver “sjovt, nyt og anderledes, og alle kan være med”.

LEGO Masters består af otte programmer med premiere 16. april på TV 2 PLAY og TV 2. Finalen sendes fredag 28. maj på TV 2 PLAY og fredag 4. juni på TV 2.

Vært på programmet er komikeren Victor Lander. Dommer er LEGO senior designer Søren Dyrhøj, som skal bedømme parrenes værker ud fra blandt andet opfindsomhed og teknisk kunnen.

Søren Dyrhøj har designet Lego-sæt siden 1997 og stod bag de første Lego Star Wars-sæt. Blandt hans designs er Dødsstjernen, Star Destroyer, Ninjago-templet, Hogwarts-slottet og senest Speed Champions Ferrari og Lamborghini.

Første afsnit

I love it. Kun syv par? Et par er i corona karantæne. Jeg troede at det var ‘almindelige’ kærestepar, men under præsentationen mistænker jeg straks, at det er AFOL’s i forskellige konstellationer, par, familie og venner. I alle tilfælde virker de fremmødte som hardcore LEGO fans, som er i svime over at være i stue med designer-guruen og de fabelagtige, farverige og unikke klodser og figurer, de har til rådighed. Det er en kæmpe fornøjelse at se på, man bliver glad i låget. Og deltagerne er vildt kreative og teknisk dygtige. Jeg er imponeret. Også over dommeren som er et ikon og utroligt positiv og venlig overfor alle deltagere.
Det er godt tv. Selvom 1½ time i dagens zapper-tid måske er ½ time for meget?

LEGO, LEGO, LEGO

Hvis det er længe siden du sidst har leget med LEGO-klodser – selvom du nok ikke har glemt smerten ved at træde på en LEGO-klods – minder jeg om, at det snart bliver muligt at besøge kulturtilbud igen:

LEGOLAND, Billund, der er en Top 10 attraktion i Danmark, er naturligvis en oplagt destination for børn og voksne. Men i nærheden – en anden adresse – er der det supercool LEGO House, designet af BIG, Bjarke Ingels Group, og hvis ikke du har besøgt det, bør du sætte det ind i kalenderen. Det er lige oplagt for singler, par og familier.

Her er 25 millioner legoklodser i flotte LEGO udstillinger og store bassiner med klodser til fri leg. Fantastisk. Jeg er ikke en rigtig AFOL, men kæmpefan alligevel.

LEGO Masters sponsor

Sponsor på TV programmet er en stor elektronikshop, der også har haft kronede dage under lockdown med salg af webcams, lydudstyr med mere til blandt andre undertegnede (ikke sponsoreret indlæg!).

Til orientering vil firmaet ProShop i den periode, hvor programmet kører, lave sin egen konkurrence, hvor interesserede kan deltage i selvbyg-konkurrencer – og firmaet lover en masse interessante tilbud oveni. Ja tak til tilbud snart (prisen på webudstyr er eksploderet, hmpffff).

Man kan finde mere om programmet og indgang til konkurrence på siden: ProShop LEGO-Masters.

Læs mere:

TV2: Nyt stort underholdningsprogram

LEGO House: World class for store og små

LEGO House Top 10 Highlights: Spoiler Alert

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

15 Workout special: Countdown træning variation