Ugen der gik 7 2021: Vinterferie og Danmarksferie

Coronakilo er ikke for børn eller voksne: Tag action med effektiv metode

Af Marina Aagaard, MFT

I det seneste år tid har mange spøgt med fænomenet coronakilo. Vi har jo lavet for lidt og spist for meget … af det usunde. Men coronakilo er for real og de er ingen spøg.

Tophistorien i medierne i går d. 21. feb. 2021, var lige fra morgenstunden, at et SDU forsøg nu har påvist nedlukningens negative effekt på skolebørn i ottende klasse. Forskerne formoder at det samme kan gælde andre målgrupper.

Coronakilo Motion Sundhed Foto Inbal Marilli UnsplashGang er godt, men ikke nok, målrettet motion er vigtig metode.

Coronakilo er ikke for børn

TV2 skriver: Forskere testede 8. klasses sundhed efter et år med corona – så meget havde de taget på. Man kunne godt regne ud, at der måtte være mentale og fysiske konsekvenser, men at de er så store er overraskende eller nærmere skræmmende. En anden ny undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut viser, at idrætsdeltagelsen også blandt voksne er faldet, hvilket er ret naturligt, da alle faciliteter er lukkede.

Når du ikke rører dig så meget,
er humøret ikke så godt, som det plejer at være.
Nogle dage har jeg det okay, men andre dage
er lidt mere pressede.
Lise Zeuten, 15 år, 8. klasse (til TV2)

Uanset alder og coronakilo omfang bør både voksne, unge og børn (børnefamilier) tage action nu.

Det er afgørende, at stabilisere vægten og bevare en normal vægt.

Fordi det er svært at tabe sig (igen) og endnu sværere at holde vægten efter vægttab.

Desværre har børnene i undersøgelsen taget voldsomt på:

Næsten 8 kilo vægtøgning under lockdown

Det er ikke så meget vægtøgningen, der er kritisk, fordi børnene er i voksealderen, men problemet er, at en alt for stor andel er fedt og sundheden har allerede taget skade.

Kommer danske skolebørn – og mange lockdown-ramte voksne – ikke i form igen, kan det føre til en lang række livsstilssygdomme senere i livet.

Jeg sidder meget og kigger
ned i min computer.
Og når timen er slut, ligger jeg
bare i sengen resten af dagen.
Lise Zeuten, 15 år, 8. klasse (til TV2)

Inaktivitet og overvægt nu – sygdom senere

Forsker Malte Nejst Larsen, postdoc ved Syddansk Universitet, fortæller, at børnene har øget deres fedtprocent markant og fået et meget højere blodtryk, hvilket er bekymrende tal for den aldersgruppe. Børnene risikerer at blive syge senere i livet, derfor er det kritisk, at der bliver taget action nu, både derhjemme, men også i skolen, så fysisk aktivitet indgår i dagligdagen. Han udtaler, at:

Folkeskolerne bør sørge for at indlægge fysisk aktivitet i løbet af undervisningen – også selvom det stadig bliver nødt til at foregå derhjemme. [Man kan undre sig over, at det ikke blev planlagt og effektueret fra starten af? Der må være idrætslærere, der brænder for at bevæge sig sammen med børnene]. Vi skal alle sammen bidrage til at få mere fysisk aktivitet tilbage i børnenes hverdag. Både i skolesammenhæng, foreningsregi og i fritid med venner og familie.

En dagligdag uden regulær motion – og måske også meget begrænset fysisk aktivitet – lægge en dæmper på det mentale overskud. I medierne har forskerne i måneder peget på, at mange børn og voksne nu udviser tegn på øget stress, angst, depression eller ensomhed.

Børnene i TV2 og SDU undersøgelsen:

  • Har taget 7,6 kilo på.
  • Har taget 3,3 kilo i rent fedt.
  • Har taget 2,7 % på i fedtmasse.
  • Har kun øget muskelmasse med 2 % (ikke særligt højt for børn i den alder)
  • Har fået forhøjet blodtryk: Klassens blodtryk er med 17.
  • Har fået højere hvilepuls:
    Klassens hvilepuls er steget med 4 slag i minuttet [hjertet er blevet svagere].

Gøres der ikke noget nu, kan det “i værste fald forfølge dem resten af livet”. Overvægt og en høj fedtprocent kan føre til livsstilssygdomme som diabetes og hjertekarproblemer, og flere studier dokumenterer, at den stigningen i blodtryk – på så højt niveau – kan fordoble risikoen for slagtilfælde og blodpropper senere i livet.

Kræftens Bekæmpelse har længe advaret mod at større overvægt øver risikoen for en lang række sygdomme deriblandt kræft, hjertekarsygdom og diabetes type 2 og samtidig svækkes modstandskraften mod sygdom som eksempelvis covid-19.

Se strategi længere nede.

TV2 Rundspørge

TV2’s egen netafstemning 21.02.2021 bekræfter tendensen:

TV2 Afstemning (38.184 stemmer i alt)

Hvordan er det gået med din vægt det seneste år?

Jeg har taget meget på: 18%

Jeg har taget lidt på: 37%

Min vægt er uændret: 27%

Jeg har tabt mig en smule: 12%

Jeg har tabt mig meget: 6%

TV2 Afstemning (26.996 stemmer i alt)

Hvordan er det gået med din fysiske sundhed det seneste år [2020-2021]?

Jeg er blevet meget mindre sund: 14%

Jeg er blevet mindre sund: 38%

Den er uændret: 29%

Jeg er blevet sundere: 15%

Jeg er blevet meget sundere: 4%

Handlingsplan og handling nu

Det handler om vaner, gode vaner – og de skal opbygges og især vedligeholdes.

Som Lise i undersøgelsen fortæller:

“Man er blevet så vant til ikke at bevæge sig, så det er blevet en vane. Man tænker: Ej, jeg behøver ikke at træne.”

Det er kritisk og vaner ændrer ikke sig selv. Man er nødt til at lave en plan og rigtig gerne få hjælp til planen: Opbakning, fysisk og moralsk, fra familie, venner, kollegaer, skolekammerater, undervisere og professionelle.

Hvad gør man selv lige nu?

Coronakilo stop metode

I insta debatten luftes tanken om, at undersøgelsen handler om “tykfobi”. Den form for tænkning bør udfases straks. Tykfobi tanker huserer ikke hos disse forskere: Det handler om børnenes (og de voksnes) ve og vel og for at kunne agere, skal man undersøge sagen.

Debattører skriver nu “Fuck nogle ekstra kilo”. Problemet er dog som ellers også, at to ekstra kilo nemt bliver til fem, der bliver til ti og senere som voksen til mere end 20 ekstra kilo. Og de ekstra kilo er blevet forbundet med mange former for sygdom. Undersøgelsen og dens fund har ikke noget med tykfobi eller bodyshaming at gøre, men er et opråb.

Stands vægtøgningen, men tag det roligt, gør det fornuftigt – på overkommelige og behagelige måder – uden ekstra stress som slankekur eller for hård motion:

 

1. Gå ikke i panik. Ro på.

2. Gå ikke på slankekur. Juster i overkommelige bidder.

3. Lav plan for motion* (link til anbefalinger nederst). Plan SKAL være konkret:

Skriv ned – lav eventuelt skema.

HVAD – hvad er din konkrete handling i nutid, fx løber (eller spiller bordtennis) i ½ time.

HVORNÅR – på hvilke præcise tidspunkter, fx mandag, tirsdag, torsdag, fredag kl. 17.

HVOR – nøjagtigt hvor foregår det, fx det foregår i byparken.

4. Vær mere fysisk aktiv generelt: Start dag med gåtur, gymnastik og/eller yoga.

Tag fx 10 squat, 10 push-ups og/eller 10 mavebøjninger o.l. løbende. Lidt tæller også.

5. Fokuser på at spise groft, grønt (og rødt). Begræns snacks og slik til weekend.

 

Forskerne nævner, at gåture er rigtig gode, men der kræves mere for at opnå en række sundhedseffekter:

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne minimum bør får pulsen højt op 2 x 20 minutter om ugen og børn 3 x 30 minutter om ugen (ved siden af anden aktivitet) med aktiviteter, der styrker muskler og kredsløb. Følg nedenstående links for at se forslag.

 

Pas på dig selv og dine; sæt i gang og hold dig i gang.

 

Læs mere:

TV2 Forskere testede 8. klasses sundhed

Fysisk aktivitet anbefalinger og definitioner

Fysisk aktivitet og idræt for børn: Et idekatalog

Coronavirus: Al idræt ophører: Motion hjemme

Træning for overvægtige: Hvem, hvad, hvorfor og hvordan

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen der gik 7 2021: Vinterferie og Danmarksferie