Countdown workout 3: Tæl ned circuit træning

Ugen der gik 5 2021: Lyden af sne og fejl 45

Af Marina Aagaard, MFT

Der er stadig rester af sne og frostvejr. Det betyder, at det knaser under fødderne, når man går. En af mine favoritlyde i denne verden: Lyden af sne.

Ugen der gik 5 2021 Marina Aagaard blogSolopgang ved Kalø Slotsruin. Nice.

Ugen der gik 5 2021

Lockdown fortsætter …

Ret mange er efterhånden ved at være frustrerede over at pandemien fortsætter og fortsætter og fortsætter – og at der er for få vacciner. Og det hjalp nok ikke på humøret, da nyhederne sidst på ugen viste billeder fra Isle of Man, hvor alt nu er hverdag: Der er helt coronafrit og alt er åbent. Det er næsten ikke til at huske, hvordan det var. Verden er stadig blodrød på Udenrigsministeriets side med rejsevejledning. Og de stakkels influence, der tog til Dubai: De bliver nu udskammet af alle og enhver (det var ikke smart, men heller ikke ulovligt).

I øvrigt skriver en expat, dansker bosat i Dubai, at de ting, der bliver skrevet i danske medier om byen, ikke passer; at smitten vokser kraftigt og at alt er lukket: Der er vaccine i Dubai, men den er købt i Kina, der er testning, og der nogenlunde normale tilstande (fordi Dubai længe før Danmark begyndte at bruge masker og tage forholdsregler), alt er stadig åbent, men med reducerede åbningstider og reduceret belægning.

Mandag

Op ved 5-tiden.

Til Aarhus. Personlig træning. Det er iskoldt, men som altid god stemning.
Men det går som det skal. Det vanlige program, nu med småtests og modifikationer.

Morgengåtur med Rex i tåge og sne. Eventyragtigt.

Dagen går med læsning og skrivning.

Og i kælderen er der håndværker hele ugen. En forkert ‘tagpaplægning’ for 12 år side,n har betydet, at vand har håbet sig op mellem terrasser og loftet i kælderen, så der er en større vandskade – og skaden viser sig endnu værre, da loftspladerne bliver fjernet. Alt i lofter skal brækkes ned og laves om og gulvene skal lægges om. Arrrgggghhhhh.

På opfordring: Sidst på dagen 19:00-19:30 laver jeg for første gang en facebook live video. Bare en halv time for at teste, hvordan det går. Det er en række tekniske problemer, og jeg bliver nødt til at gå i luften med anden musik end ønsket – og opløsningen er horribel.

Det bliver til en halv times FlowMotion styrke, stabilitet og mobilitet træning til Power Music trommemusik.

Heldigvis er der nogen, der er glade, og så er målet nået. Selvom jeg er ved at hive håret ud af mig selv over den dårlige kvalitet. Det er måske ikke ligefrem en fejl 45 (cm afstand fra keyboard til person/hjerne) … jeg har gjort hvad jeg kunne; men resultat er i hvert fald udefra set “amateurs night”!

Vi spiser – lige lovlig sent – rester: Kylling med blandet grønt.

Åndedrætstræning, 5 minutter.

I seng ved 22-tiden.

Tirsdag

Vi står op ved 7-tiden. Lidt sent … men hvilken morgen.

Vi arbejder koncentreret det meste af dagen.

Sen eftermiddag: Henrik, Rex og jeg løber i Hestehave Skov. Det er iskoldt, da vi starter, men det bliver hurtigt behageligt og skønt. Intervalløb, 5 x 2:1 og 10 x 1:1, sådan cirka … med afbrydelser af fotografering.

På vejen hjem henter vi mad hos en restaurant i byen, Tullio. Henrik får en fin oksemørbrad og får spaghetti bolognese … altid godt.

5 min. åndedrætstræning og det er det.

Tidligt i seng.

Onsdag

Op ved 6-tiden.

Vi spiser morgenmad.

Jeg forbereder teknik og mig selv: Klokken 9-9:15 laver jeg facebook live kontormotion. En stor overvindelse. Resultat er rimeligt og jeg håber, at det hjælper andre, der også arbejder hjemme ved PC.

Klokken 12-15 hos mine forældre. Vi træner i udestuen – Tabata jog, 3 x 10 squat, 1 x 10 dragen med støtte, 2 x 10 hofteløft, 2 x 10 armstrækninger, 2 x 10 rygstrækninger. Planke 1-2 minutter. I køkkenet og 2 x 10 TRX roning. Vi skulle have gået tur, men igen er det frostvejr og ret koldt. Så det bliver et nej tak fra mine forældre.

Hjem. Det er sent.

Henrik har været i Skanderborg og har købt en gave med hjem. LED-lys. Jeg brokker mig lidt, de er ikke særligt autentiske. Jeg er bliver dog glad for dem alligevel og bruger dem hele ugen. Jeg er meget glad for levende lys, men ikke særligt glad for CO2-udledning …

Henrik henter pizza – han dropper mig af på halvvejen og jeg går tur med Rex på markerne bag golfbanen; det er meget mørkt og lidt uhyggeligt, pandelampen lyser op, men ikke nok. Til gengæld er det dejligt med sne under fødderne.

Åndedrætstræning 5 minutter.

I seng ved 22-tiden.

Torsdag

Op ved 6-tiden.

Der er Zevio online seminar med fire dygtige foredragsholdere. Ville egentlig bare have set den ene, men følger med i det hele fra klokken 8:30 til 12:00 … så går den dag næsten.

Resten af tiden læsning og skrivning.

Klokken 19:00-19:30 står den igen på facebook live. En FlowMotion styrke-stabilitet-mobilitet træning. Bedre lys, men kvaliteten er overraskende nok stadigvæk fortvivlende dårlig. Om igen.

Det bliver sent, så vi får mad fra Tullio igen, igen. Ja, jeg spiser igen spaghetti bolognese. Det, der lige frister.

5 minutters åndedrætstræning.

Tidligt i seng.

Fredag

Op ved 5-tiden.

Til Aarhus. Personlig træning i det fri. Det er frostvejr med let vind, så det er ret køligt. Bonussen er en flot solopgang.

Hjem igen.

I nyhederne fortæller de, at Danmarks fem største sommerhusudlejningsfirmaer snart kan melde helt udsolgt. Danskerne er åbenbart desperate efter at komme hjemmefra efter næsten et års isolation i hjemmet. Der er stort run på sommerhuse, især luksussommehuse med pool, som kan give lidt feriestemning!

Langt interview om gang og Gå-bogen ‘Danmarks største ugeblad’. Meget hyggeligt.

Midt på dagen tager Henrik til Herning for at arbejde og møde nevøen.

Jeg går med Rex i frostvejr – og fryser så meget, at jeg dropper styrketræning …

Ville have lavet spejlæg, men er løbet tør for rugbrød, så det ender med kogte æg, avocado, tomat og toast.

5 minutters åndedrætstræning i dag og ikke meget andet.

Sent i seng.

Lørdag

Op ved 7-tiden.

Til Kalø Slotsruin ved solopgangstide. Gåtur med Rex. Derefter 5,5 km løbetur.

Jeg læser og skriver lidt.

Jeg træner lidt mikrotræning, 4 x 12 armstrækninger.

Henrik dukker op sidst på dagen. Det gør en ven, mit kommunikationsbureau, også. Vi ordner forskellige småting med video og hjemmeside.

Senere går jeg med Rex på golfbanen, mens Henrik, vennen og hans far, der er stødt til, laver mad.

Vi spiser halvsent; mænd får spare ribs, jeg får torsk. Dertil kartoffelmosgratin og coleslaw-salat. En mandeaften. Med rødvin til.

De hører musik, mens jeg redigerer bøger til upload.

5 minutters åndedrætstræning.

Søndag

Op ved 7-tiden.

Nyhederne fortæller at smittetallet stadig er faldende: En supergod nyhed.

Henrik går med Rex, jeg arbejder med opdatering af Pub Hub database; portalen, hvor ebøger ligger. Der er blandt andet kommet nye krav til fotos, så de skal ændres og uploades på ny.

Ved 12-tiden kører jeg til mine forældre, mens Henrik har kundebesøg; et husprojekt.

Klokken 13-15 hos mine forældre. Vi træner i udestuen – Tabata jog, 3 x 10 squat, 1 x 10 dragen med støtte, 2 x 10 hofteløft, 2 x 10 armstrækninger, 2 x 10 rygstrækninger. Planke 1-2 minutter. I køkkenet og tage 1 x 10 TRX roning. Vi skulle have gået tur, men det er frostvejr og frister ikke aktuelt.

Derefter kører jeg til et højhus: Endelig trappeløb: 10 x 2 x 271 trin. Det går lige.

Hjemme igen: 6½ TGU med kettlebell.

Henrik finder en kylling-kål-og-ris-ret i fryseren. Det får vi … sammen med rødvin. For dårligt.

5 minutters åndedrætsøvelser.

Halvsent i seng ved 22-tiden.

En god uge.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Countdown workout 3: Tæl ned circuit træning