Julehilsen 2020 til dig og dine. Christmas Greeting.

Ugen der gik 52 2020: Juleaften fra 9 til 4 til 2

Af Marina Aagaard, MFT

Jul. Juleuge. Juleaften. Frost. Brexit aftale. Coronanyheder ugen igennem, fordi vaccinen er på vej til Danmark og udvalgte danskere. Det forlyder at først i tredje kvartal får yngre voksne og raske mulighed for at blive vaccineret. 

Ugen der gik 52 2020

Officiel juleopfordring er stadig: Så få som muligt til jul (10 eller derunder). Ingen sang og andre løjer. Et meget underligt år.

Mandag

I dag lukker Danmark for al (fly) trafik fra England pga. en ny corona mutation derovre.

Op ved 5-tiden.

Til Aarhus. Personlig træning i det fri. Det er køligt og det er fugtigt – men det er friskt.

Ugen der gik 52 Marina Aagaard blogDagen går med læsning og skrivning.

Rex, Henrik og jeg løber intervalløb 10 x 1:1 i Hestehaveskov og vi får lige taget lidt flere billeder af Kalø Slotsruin.

Ingen i dag styrketræning bortset fra, at jeg står på hænder i 3 minutter (med støtte).

Åndedrætstræning. 5 minutter.

Halvsent i seng.

Tirsdag

Jeg læser og skriver det meste af dagen.

Jeg kører en smuttur til Vejle.

Konsultation nu, nu, nu, for huden driller; det er også de mundbinds skyld! Bliver prakket superserum på og så hjem igen.

Åndedrætstræning 5 minutter.

Onsdag

I dag lukker Sverige for al trafik fra Danmark! Det er problematisk for bornholmere og gæster, der plejer at køre over Ystad i Sverige. Det bliver der lidt senere åbnet op for.

Op ved 5-tiden.

Til Aarhus. Personlig træning. Kold, men tør morgen. Vi laver Christmas Challenge … som opvarmning.

Det er bælgravende mørkt, når jeg kører ud, men på vejen hjem får jeg solopgangen som bonus. Fantastisk.

Jeg skulle have haft 8:45-11:00 Dance, core og mobility, men fitnesscentrene er stadig corona-lukkede. Så jeg tager direkte hjem. Det er lidt for køligt til trappeløb i dag …

Lidt arbejde og lidt oprydning. Forberedelse til i morgen.

Ingen åndedrætstræning.

Halvsent i seng.

Torsdag Juleaften

Historisk aftale på plads mellem EU og Storbritannien d.d.
Halvdelen af briterne er skuffede over Brexit. Også jeg.

Op ved 6-tiden.

I dag skulle vi have været 9, en lille familie til juleaften. En årlig tradition og en hjerternes fest. På grund af corona fandt min far det bedst, at vi bare var fire, at han og min mor og min søster og jeg nøjede med at ses til frokostgløgg. Så fik min søster covid-19, så juleaftensfællesmødet blev helt aflyst.

I stedet kører jeg blot ud med gaver til mine forældre og resten af familien. Vi hilser kort på hinanden iført mundbind og så af sted igen.

Henrik og jeg er alene juleaften. O.k., men ikke det føles ikke helt som juleaften.

Vi får hummersuppe med krebsehaler og dernæst henholdsvis T-bone steak og laks. Dertil ovnbagte kartofler og rødkål.

Dertil Gewürztraminer og en udmærket rødvin.

Vi åbner pakker. Henrik og jeg har ikke givet hinanden noget i år; vi blev taget på sengen af nedlukningen (heldigvis var gaverne til familien købt) og det med online julegaveindkøb fristede ikke lige. Ellers giver vi hinanden få og moderate gaver i familien. Bortset fra mine forældre, der de seneste år har flottet sig med at give en familieferie som gave (men dette års familieferie blev aflyst pga. corona og der er p.t. ikke udsigt til rejseri). De giver også hjemmelavede marcipankugler med chokoladeovertræk. En tradition, som jeg har nydt godt af. Men ingen fælles jul, ingen kugler! Da vi åbnede pakkerne, fandt vi dog en erstatningspakke. Mine forældre har altid haft god humor.

Fredag 1. juledag

Op ved 7-tiden. Ingen sne, men flot frostvejr.

Henrik og jeg går tur med Rex ved Følle bund.

Hjem. Henrik kører af sted til en fotoopgave; pige til hest. Jeg skriver videre.

Jeg løber 5,5 km i kvarteret. Skriver lidt og så går jeg tur på golfbanen med Rex.

Hjemme igen: 4 x 12 armstrækninger. Henrik og jeg skulle styrketræne, men det bliver ikke til noget.

Vi spiser rester: Tarteletter med kylling. Det er det, ikke noget sundhedsorgie. Dertil et glas Gewürztraminer.

5 minutters åndedrætstræning i dag og ikke meget andet.

Sent i seng.

Lørdag 2. juledag

Op ved 6-tiden.

En fantastisk flot dag med glimtvis blå himmel og sol.

Henrik og jeg løber 12 x 1:1 ved Følle Bund … sammen med Rex, som ihærdigt forsøger at sabotere intervaltræningen ved at stoppe, når der skal løbes, og sprinte, når der skal gås.

Vi træner i kælderen: 4 x 8 bænkpres, 4 x 10 pull-up med assist. 3 x 10 rygstrækning og 3 x 10 benløft.

Til julefrokost hos en ven … med ild i pejsen. Der plejer at være 10-12. I år er vi fem. Men stadigvæk det store julebord med æg, rejer, to slags sild (til min store glæde) og medisterpølse med grønlangkål og brunede kartofler og ribbensteg (til de andres store glæde). Dertil rødkålssalat, frisk rødkål med appelsin, rosiner og pinjekerner. Til dessert ostebord. I love it. Der er øl, vin og snaps, men jeg drikker danskvand. Jeg er jo chauffør.

Sent hjemme. Vi går med Rex i kvarteret i mørke og regnvejr.

5 minutters åndedrætstræning.

Vi ser to gange Traumschiff! Pladderromantik fra Tyskland, men med gode billeder fra ‘fjerne kyster’ og krydstogtsskibe.

Søndag

Op ved 6-tiden.

I dag vaccineres de færste danskere. Det livestreames!

Klokken 8:15 kører jeg selv til Testcenter Risskov. Min søster har fået covid-19 og hun har været sammen med min far, som jeg har været sammen med. Så en test er nødvendig. Det er sjette gang i år (fordi jeg har været til en del undersøgelser). Ubehageligt, men ikke skrækkeligt.

Jeg er på stedet kl. 8:40, som påbudt. Der er mørkt, alt ser lukket ud også det hvide telt, der viser sig at være et fyrværkeriudsalg. Jeg leder videre: Skiltningen på dette nye teststed er ikke-eksisterende og endnu dårligere: Der er ikke drive-in … hvorfor tog jeg dog derhen? Jeg må ud af bilen, ud i regnvejret og hen i hallen. Jeg er den første. Der er ikke et øje, bortset fra 10 test-ansvarlige, der slapper af og hygger sig. Jeg må vente … Klokken 9:00 bliver jeg vinket ind. Klokken 9:01 går jeg ud igen og da jeg kigger mig over skulderen er klokken 9:02 en kø på 50. The early bird catches the worm …

Hjem igen. Jeg læser, skriver, tegner (tændstikmænd) og rydder op.

Henrik er kørt til Mols Bjerge for at gå tur med Rex.

Sidst på dagen træner jeg i kælderen, 20 minutters sjip og 3 x 10 box jump, 3 x 10 box hink og 3 x 10 step up. Dejligt.

Så spiser vi oksemørbrad og kartofler (købepakke, ikke specielt god) og bønner.

I sent ved 21-tiden. I morgen er atter en dag.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julehilsen 2020 til dig og dine. Christmas Greeting.