Peterskirken Kuppel Trappe: 551 trin op, 551 ned (video)

Vatican Museum Bramante Staircase Walk (video)

Af Marina Aagaard, MFT

At rejse er lukket land, så for tiden ser jeg på feriebilleder i stedet: Jeg gik engang en trappetur på – som de siger i Rom – Scala del Bramante, Musei Vaticani.

Bramante Trappen, den nye: Momo Trappen. En dobbelt helix vindeltrappe fra 1932. En af verdens mest ikoniske trapper, på Top 10 over trapper. I Vatikan Museet i Vatikanet, Rom, Italien. Et museum på Top 10 over verdens mest seværdige kunstmuseer (fotos sidst i indlæg).

Bramante Staircase

Bramante er navnet på to trapper i Vatikan Museerne i Vatikanstaten: Den oprindelige trappe fra 1505 og den nye fra 1932 (foto her under).

Bramante Staircase Marina Aagaard blog rejse travel photo

Bramante trappen, den originale

Den originale Bramante-trappe i Pio-Clementine Museum blev bygget i 1505 med dobbelt helix design af Donato Bramante. Trappen forbinder Belvedere-paladset (pave Innocent VIII) med det fri og befinder sig i et firkantet tårn i paladset.

Den oprindelige trappe er anderledes end den nye og har granitsøjler og stenbelægning i et sildebensmønster. Dobbelt helix designet – to trapper, der snor sig om hinanden, en til at gå op ad og en til at gå ned ad – blev designet for at give paven og andre samt transportdyr mulighed for at gå op og ned uden at møde modgående trafik.

Bramante trappen, den nye, Momo trappen

Den nye Bramante dobbelt helix vindeltrappe er designet af Giuseppe Momo i 1932.

Trappen befinder sig i Pio-Clementine-museet, en del af Vatikan Museerne, nærmere bestemt langs med væggen i et 15 meter bredt trappetårn. Balustraden omkring trappen er rigt dekoreret med bronzerelieffer designet af Antonio Maraini og realiseret af Ferdinando Marinelli Kunststøberi.

Foroven er der et smukt ovenlysvindue, der oplyser trapperummet (sammen med elektrisk lys).

Trappen ligger i slutningen af ​et besøg på ​museet og alle besøgende forlader bygningen ad denne rute (med mindre man er på en arrangeret tur, der går fra det Sixtinske Kapel ind i Peterskirken). På vej nedad opdager man, at den berømte trappe reelt er mere en rampe end en trappe: Den har lave, dybe, skrånende trin, der er meget specielle – næsten anstrengende – at gå på.

Tip: Du behøver ikke at vente til slutningen af besøget med at se trappen. Jo tidligere du kommer, desto færre er der på trappen: Man kommer ind igennem en moderne indgangshall med billetskranker. Derfra kører man op i museet ad en rulletrappe. I stedet for at gå fremad og ind i museet, kan man dreje skarpt til højre. Så kommer man ind i souvenir-butikken og altså også udgangen.
Bemærk, at du kan normalt kun gå nedad trappen, fordi det er udgangen og den er flankeret af vagter.

På en dag, hvor der ikke var så mange gæster:

Jeg snød og gik ned og op og ned, så jeg kunne lave denne lille film af turen op.

Vatikan Museet

Et besøg i Vatikan Museet eller rettere Vatikan Museerne er en anbefalet oplevelse. En udstilling af ekstrem rigdom, fra gulv over væg til loft udsmykning, der ikke står tilbage for Peterskirken.

Man bør afsætte en hel dag i museet – kommer man for sent på dagen kan der være en timelang kø – og der er også “Skip the line” kø. Kom derfor om morgenen. Spis frokost i gårdens café og fortsæt videre rundt om eftermiddagen. Sørg for at lægge ruten omkring det Sixtinske Kapel.

Ud over Bramante/Momo Trappen er der også andre “snørklede” steder på museet. Her en rampe ned i den mere moderne afdeling af museet.

Nær indgangen finder man en stor og flot model af Vatikanstaten. Den er normalt ikke til at få øje på, fordi der er så mange mennesker omkring den, men … “The early bird catches the worm”.

I gårdhaven, Pinecone’s Courtyard, står der en kæmpestatue med navnet Sfera con Sfera, oversat “sfære inden for en sfære” eller “kugle i en kugle”. En bronzestatue, der stråler næsten som guld, når solen skinner ned på den. Statuen er 4 meter (lidt over 13 fod) i diameter. Den er lavet af den italienske billedhugger Arnaldo Pomodoro, der er kendt for at skabe enorme og komplekse sfærer. 

Når man går rundt i museet, har man travlt med at se både op, ned og til siderne, fordi der er kunst og kunsthåndværk på hver eneste kvadratcentimeter.

De der har kendskab til byggeri ved at en enkelt kvadratmeter marmor kan koste over 10.000 kroner og dertil kommer håndværkerudgifter. 

Det Sixtinske Kapel

På turen rundt i museet kommer man til én enkelt uanseelig, faktisk grim, trappe. Men det skal åbenbart være ondt, før det bliver godt. For trappen fører til det Sixtinske Kapel.
Stedet hvor kardinalerne forsamles, når der skal vælges en ny pave (som set i filmen Engle og Dæmoner).

Et besøg er en overvældende oplevelse. Loftet og væggene lyser op i klare blå farver og farvestrålende scenerier, som man næsten ikke kan se sig mæt i (jeg har været der tre gange).

Udsmykningen af loftet i Det Sixtinske Kapel blev udført af kunstneren Michelangelo. Kontrakten blev underskrevet i år 1508 og værket færdiggjort i 1514. Det centrale motiv “Adams skabelse” er et af verdens mest berømte kunstværker.

Det er forbudt at fotografere i rummet – og der er vagter der genner en ud hurtigst muligt, fordi der kø for at komme ind og se mesterværket. Så i stedet er her et fotografi af en fotostat, der hænger udenfor: Man kan skimte Michelangelos værk i baggrunden.

Anbefaling:

Sæt Vatikan Museet på ønskelisten, når det igen bliver muligt at rejse.

Følg min Blog HER og Instagram HER

2 kommentarer

  • Morerudepaanoget

    Spændende indlæg. Tak for turen!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marina

      Hej Morerudepaanoget 🙂
      Mange tak for din kommentar og feedback.
      DBH
      Marina

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Peterskirken Kuppel Trappe: 551 trin op, 551 ned (video)