Mols eller Middelhavet: Lige god mad, natur, kultur?

Mundbind eller ej: Ikke til dig, men måske mig?

Af Marina Aagaard, MFT

I ugens løb var der store overskrifter – ud over dem om mink-gate.
En overskrift lød for eksempel sådan: Usikkert om mundbind virker.

Mundbind eller ej Unsplash Mika Baumeister mask photoDet betød, at mange smed maskerne i lettelse eller trods i løbet af ugen.

Men man skal altid læse videre … forbi overskriften, der selv i seriøse medier kan have click-bait karakter.

Hvis man nærlæser nævnte artikel, har man måske nok selv lidt lyst til at tage masken af, men lyst til at de andre beholder deres på?!

Her er highlights, kommentar og link til artikel:

Mundbind eller ej

Længere nede i Usikkert-om-mundbind-virker artikel:

“… en mere moderat effekt på mellem 15-20 procents reduktion af smitten, når man bruger maske … [for den raske bærer].

Endnu længere nede i samme artikel:

“… [forsøg], hvor syge mennesker har snakket, hostet og nyset med mundbind på. Der kan man konstatere masser af virus på indersiden af masken, og dermed skader de virus, som masken fanger jo ikke andre. Derfor vil der være en god grund til at fastholde brugen af mundbind, fordi man kan være syg og smitte andre selvom man ikke har symptomer på corona …”.

Næsten i bunden i samme artikel:

“Der er tale om en livstruende sygdom, og nu er det op til myndighederne at vurdere, hvordan resultatet skal bruges.
Henning Bundgaard, Professor på Rigshospitalet.”

Mundbind til dig eller mig?

Lige nu er der påbud om mundbind, så der er ikke så meget at diskutere.

Jeg tror ikke, at der er nogen, der synes, at det er fantastisk at bære dem.

Når det er sagt, er det værd at opsummere, hvorfor vi stadig anbefales at gøre det – også af TV-lægen Peter Qvortrup Geisling – trods modstridende udsagn på det seneste.

  1. Tror man at mundbind er et 100 % værn mod corona, bliver man slemt skuffet, men det tror man forhåbentlig ikke. Alligevel er det et “supplement” i kampen mod corona, som Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen, siger. Mundbind virker, men mindre end forskerne håbede på.
    Ifølge verdens største undersøgelse, er der kun en moderat (insignifikant) effekt, men det drejer sig om en dødelig sygdom og er man blandt de få procent, som mundbind rent faktisk hjælper, så er man nok godt tilfreds. Der er både store økonomiske og miljømæssige aspekter, så der skal naturligvis forskes videre.
  2. CDC, det amerikanske svar på Sundhedsstyrelsen, gennemgik for nylig den seneste forskning på området og konkluderede i sidste uge, at mundbind sandsynligvis beskytter både bæreren og andre mennesker mod covid-19 (DR). Er man ikke tilfreds med det argument, kan man henholde sig til et af de vigtigste råd: Bliv hjemme.
  3. Går man rundt og er smittet uden at vide det, så hjælper masken til at holde masser af virus fra en selv væk fra andre. En ikke uvæsenlig fordel for os med familiemedlemmer i risikogruppen.

Læs mere:

DR.dk: Verdens største undersøgelse af mundbind

Videnskab.dk: Dansk mundbindstudie møder kritik: Mere usikkert end ved første øjekast

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mols eller Middelhavet: Lige god mad, natur, kultur?