Motivation? Citat: Spis en frø, opgave, sådan

Gadime Cave, Kosovo: Marmorhulen, Shpella e Gadimes

Af Marina Aagaard, MFT

En ting kommer jeg til at savne i sommerferien i år: Huler!
Jeg er fascineret af dem og opsøger dem, hvor jeg kan.

Der er et par i Danmark, men de er ret små. Men …
jeg kan selvfølgelig finde gamle feriefotos frem.

Syd for Pristina ligger Marmorhulen, Shpella e Gadimes på albansk.
Nærmere bestemt i byen Gadime e Ulët, i kommunen Lipljan, Kosovo.

For længe siden – føles det som – var vi, Henrik og jeg, på køretur i Balkan-området.
På vej til Pristina, Kosovo, tog vi forbi Marmorhulen.

Gadime Cave Marmorhulen Kosovo Marina Aagaard blog travel rejseHulen ligger cirka ½-1 t kørsel fra Pristina og er en udflugt værd (foto: Sydlige del af Kosovo).

Billetkontoret og indgangen ligger lidt gemt af vejen bag en restaurant. Koordinaterne er 42.48006 ° N, 21.205538 ° Ø. Indgangen ligger ikke frit i landskabet, men har et indgangsparti og et betonstisystem.

Gadime Cave

Hulen eller grotten blev opdaget i 1969 af en landsbyboer, Ahmet Asllani, der var i gang med at grave ud til fundamentet til sit hus. I 1974 blev hulen åbnet for turister og der er ifølge guiden omkring 70.000 besøgende per år, særligt studerende som vil nærstudere hulens marmorvægge og krystaller.

Hulen befinder sig i kalksten eller marmor kalksten, der hører til den mesozoiske tidsalder. Hulen blev dannet i den tertiære periode. Igennem tiden fik marmoren revner som følge af tektonisk erosion.

Indgangen til hulen går i to retninger. Den nedre retning er relativt kompliceret og består af tre tværgående kanaler, to parallelle og kurvede korridorer. Den øverste retning består af to kombinerede korridorer. Hulens tilgængelige samlede længde er 1.260 m og dens areal er 56,25 ha. Store dele af hulen er stadig uudforsket: En soldat var 4 km inde og måtte da vende om, men en hund og hare løb igennem et hul og kom ud 16 km længere væk i byen Janjevo (Prishstina Insights).

Der et stort galleri med skinnende krystaller dannet af kalksten. Krystallen eksisterer ikke andre steder i Europa.

Hulen er seværdig

Den er turen værd. I forhold til andre huler er den relativt lav-loftet og har meget specielle, flotte formationer.

Ulemper: Gulvet er af støbt beton i stedet for hulens eget naturlige gulv. Desuden er der skarpt, hvidt elektrisk lys og mange synlige ledninger samt enkelte røde affaldsspande og elektriske installationer.

Fordele: Der er ikke unaturlig farvet belysning og musikakkompagnement, som der er i fx Mallorca huler. Trods lyskilderne er hulen ikke særligt godt oplyst, snarere mørk på sine steder, hvilket giver en god hulestemning.

Der er syv andre huler i Kosovo, som er beskyttede ‘naturmonumenter’ gennem loven om naturbevaring , men kun Gadime har særlig beskyttelse som et ‘naturligt monument af særlig betydning’. En af de andre huler, Radavc Cave, nær Peja (Pec), skal også være seværdig.

Læs mere:

Wikivoyage: Kosovo 

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Motivation? Citat: Spis en frø, opgave, sådan