Ugen der gik 18 2020: Ned i gear og på tur

Motivation? Citat: Bjerge på ryg eller på bjergryg

Af Marina Aagaard, MFT

Føles det tungt?
Måske griber du det forkert an?

These mountains that you are carrying,
you were only supposed to climb.
Najwa Zebian, Lebanesisk-canadisk forfatter

Bjerge …

 

Bjerge Motivation Those mountains Najwa Zebian Marina Aagaard blog

De bjerge, som du bærer på,
skulle du bare bestige.

Hmmmm.

De bjerge af bekymringer, man slæber på, skal man altså bare træde op på, bestige?
Trampe dem ‘ned’ og komme på toppen i stedet.

Og/eller:

Glem bekymringerne og bestig et bjerg. Eller:
Bestig et bjerg og glem bekymringerne.

Det virker faktisk. Når man går i bjergene (alternativt bakker)
glider stress og bekymringer i baggrunden.

God dag, uge, måned, år


Bjerg (Wikipedia)

Kan være dannede ved vulkansk aktivitet, ved forskydninger i jordskorpen eller ved borterodering af omkringliggende, bløde bjergarter.

Det er omdiskuteret, hvilke kriterier, der gælder for, at en bakke kan kaldes et bjerg. Men der er i vore dage almindelig enighed om, at ingen bakker i Danmark kvalificerer sig til titlen, selvom de har et navn, hvor ordet bjerg indgår. I Encyclopædia Britannica er et krav en minimumshøjde på 610 meter. I Danmark har bjerge været sat ved højder på over 200 m over havet.

Bjerges højde kan måles ved deres højde over havets overflade, den absolutte højde, hvorimod den relative højde er højdeforskellen mellem bjergets top og den basis, hvorpå det hviler. Et bjergs eller en bjergkædes højde kan derfor tilsyneladende være meget forskellig efter det standpunkt, hvorfra man ser det. Man kan skelne mellem en bjergtop, det vil sige et bjergs højeste punkt, en bjergkam, det vil sige et længere forløb af højdepunkter, bjergsiden, samt bjergets laveste og lettest tilgængelige steder, der kaldes bjergpas.

Efter dannelsesmåden skelner man imellem tektoniske bjerge, hvis opståen skyldes forskydninger i jordskorpen, vulkanske bjerge, der er opstået ved ophobning af udbrudsprodukter fra et krater, og erosionsbjerge, der fremkommer ved vand og vinds nedbrydning af jordoverfladen, idet særlig modstandsdygtige partier bliver stående tilbage som bjerghøjder.

Relativt nye bjerge er dannede ved forskydninger i jordskorpen og kendetegnes som store bakker med smalle kløfter. De midaldrende bjerge har brede dale, der er fyldt op med grus og sten. Helt gamle bjerge er klippeknolde, hvor kun det hårdeste står tilbage som øer på en slette – f.eks. taffelbjerg eller plateau. Det vil sige, at kløfterne gradvis bliver til dale, som bliver bredere, som vokser sammen til sletter, efterhånden som bjergkammene forsvinder.

Det højeste bjerg i verden er Mount Everest (Nepal), mens det er lidt uklart hvilket der er det højeste i Europa; Hvis man medregner den vestkaukasiske bjergkæde til Europa, bliver det 5642 meter høje Elbrus Europas højeste bjerg. Men ofte regnes i stedet Manytj-lavningen umiddelbart nord for foden af bjergkæden for grænsen, og i så fald er det 4.807 meter høje Mont Blanc i Alperne Europas højeste bjerg.

Følg min Blog HER og Instagram HER

1 kommentar

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen der gik 18 2020: Ned i gear og på tur