Spor i naturen: Gåtur med god afstand

Ugen der gik 15 2020: Påske og Rex 8 år

Af Marina Aagaard, MFT

Det er påskeugen. En uge, hvor man normalt fester med familien.
For første gang i dette liv. Ingen påskefest med skidne æg.
Endnu en gang “thanks for nothing, coronavirus”!

Ugen der gik 15 2020

Påske. Ingen familiemiddag. Hvad så?

Mandag

I nyhederne bliver det meddelt, at:

Efter påske næste uge får 0.-5. årgang lov til at komme på institutioner og skoler.
Frem til mindst d. 10.5. skal de fleste andre steder stadig holde lukket.
I løbet af ugen diskuterer forældre om deres børn er forsøgskaniner. Forskere siger nej.
Ikke alle skoler bliver dog klar p.g.a. de tiltag, der skal til.

I kølvandet på den besked for jeg en ny foredragsaflysning (udskydes) og mail fra foreningsfitnesscenter: Lukning fortsætter til 10.5.

Henrik, Rex og jeg går tur i Rosenholm skov.

Jeg – og min søster – kører til mine forældre, hvor vi drikker kaffe på behørig afstand af hinanden.

Kaffemødet ender med, at vores bestilte fantastiske familietur til Mallorca i juli aflyses. Øv, øv, øv.

Jeg løber på trapper i et højhus. 10 x 270 x 2: 5.400 trin. 2 gå, 4 jog, 2 dobbelttrin, 2 rytme.

Jeg træner 8 TGU og 3 x 16 1-arms KB swing.

Vi spiser carpaccio salat med salat, avocado, tomat, løg, ristede mandler … og chiliboller!

Vi går aftentur i nærheden af Nappedam.

Tidligt i seng.

Tirsdag

Dårligere nyheder for festivalgængere: Roskilde Festival aflyser 2020.
For første gang i alle årene. Fans er deprimerede.

Gåtur omkring golfbanen.

Jeg optager to korte videoklip med Tabata intervaltræning på den nemmeste måde.

Jeg laver 4 x 6-10 modificeret frivend med vægtstang og 3 x 16 back lunge med KB.

Vi spiser kylling med salat med tomat og ristede mandler.

Henrik går tur med Rex ved Agri. Jeg bliver hjemme og arbejder.

Tidligt i seng.

Onsdag

Jeg går med Rex på markerne bag golfbanen.

Vi arbejder. Jeg laver et blogindlæg.

Henrik og jeg laver  7-minute workout, Henrik for første gang med tre runder.

Vi “annullerer” hele træningsindsatsen:

Spiser lasagne!

Vi går tur ved Løgten Strandkro ved 20:45 tiden:
Der er fuldmåne og den skal fotograferes. Men i dag, er der overskyet … øv.
Vi tager hjem med uforrettet sag.

Tidligt i seng, men jeg kommer til at se en halv Jurassic World og sover først sent …

Mens Henrik står tidligt op og fotograferer fuldmånen.

Torsdag – Skærtorsdag

Højt solskin. En flot dag.

Måske fordi det er 9.4. Rex’s fødselsdag.
Otte år og stadig hvalp af sind! Han får godbidder en masse.

Ellers ingen særlige påske aktiviteter.

Henrik går en længere tur med Rex, mens jeg løber 6 km ved Ringelmose Skov.
Vi tager begge 3 x 1 minut med battle ropes på fitness pladsen (som er forladt)
– og spritter af …

Hjem. Redigere fotos og blogindlæg. Om vandreture; åbenbart populært.

Henrik tager til en ven til grill “i haven” (så varmt er det heller ikke).

Jeg træner lidt: 3 x 10 box jump, 3 x 10 box hink, 3 x 10 step up.
3 x 10 TRX inverse row og brystpres på skift.

Fredag

Morgenmad.

Gåtur med Rex ved Vosnæs.

Besøg af to venner. Frokost.
Med æg, laks, tunmousse, rejer og diverse pålæg.

Jeg sjipper, Tabata protokol i kælderen.

Sen spisning.

Lørdag

Jeg skriver.

En ven ringer: Om vi kommer til 50 års fødselsdag om aftenen?
Han havde ikke tænkt sig at holde noget, men gør det alligevel.
Lidt kort varsel, men ja tak.

Tager til Ørnereden. Løber på trappen.
25 ture. 4 opvarmning. 8 jog. 4 dobbelttrin, 4 rytmetrin. 5 nedvarmning.

Hjem arbejde lidt. 4 x 5-6 modificeret frivend med vægtsstang.

Henrik og jeg kører til Bilka, køber en gave. I sidste sekund.

Vi tager til ven. På ultrakort tid har han arrangeret en 6-retters middag for de nærmeste.

Hummer med grønt.
Kammusling med størrogn.
Bøf tatar.
And l’Orange.
Oksemørbrad.
Chokomousse med knas.

Dertil top vine, hvidvin og rødvin, Barolo, Amarone og Terrunyo.
Til dessert Delaforce vintage port 1966. “Fint nok” …

Under middag: Politi på besøg. Vi er jo i Danmark; nogen havde set lys og personer og meldt arrangement … Festen var efter dekret dog begrænset i antal og indhyllet i håndsprit, så ordensmagten sagde pænt farvel.

Efter maden dans – altså “moderne” – på afstand ; – )

Ved 00:30-tiden takkede Henrik og jeg af.

Søndag

Skrive lidt.

Og for første gang i to år:
Jeg får lavet et nyt banner til bloggen, fordi vi endelig fik taget et par nye fotos.
Ikke optimal teknisk bannerkvalitet, men mere relevant end det sidste.

Gåtur med Rex.

Nu er jeg klar til at få skrevet på bog og få trænet. Men nej.

Ven ringer: Afterparty? Øh, ja tak.

Vi (5 i alt) kører til El-museet ved Tange.

Herfra ror vi i kano opad Gudenåen.
Efter halvanden time stopper vi ved bredden.

Straks går vildmarks-vennen og en anden jæger-fisker i gang med at forberede bål?

En overraskelse: Frokost i det grønne.
Op ad tasken dukker nu koteletter, pølser, bøffer og kylling. Tacos og grønt.
Samt tilbehør. Der bliver snittet grillspyd og snart er frokosten klar.

Efter en pause ror vi videre.

Ved 17-tiden er vi ved Ulstrup, turens ende, og tror, at vi kan få en taxi retur til biler.
Det kan vi ikke. Heldigvis vil en venlig borger køre en af os tilbage til p-pladsen.
Vi andre venter en halv times tid (det er køligt). Så er ven tilbage og vi kører retur til Tange.

Vi kører hver til sit.
En gåtur på golfbanen med Rex.
Tomat-og-æggemadder og dansk vand.

I seng ved 21-tiden.

Så gik den påske uge.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spor i naturen: Gåtur med god afstand