Motivation? Citat: Ryd op, ræk ud

Ferie for Alle messe: Feriemesse mini-ferie nu

En gang om året afholdes Skandinaviens største feriemesse:
Ferie for Alle i MCH, Messe Center Herning, i februar.

Der findes andre feriemesser, men denne messe er den største i nærheden.
Hvert år finder over 50.000-60.000 vej til mere end 1000 udstilleres stande.

Hvert år foregår det i den sidste weekend i februar.
Med over 100 publikumskonkurrencer.
Og nogen skal jo være heldige.

Ferie for Alle feriemesse Marina Aagaard blog travel rejse

Ferie for alle

Messer er som masser er. Mange mennesker. Højt støjniveau. Hektisk i prime time. Nogen elsker det. Andre er knapt så vilde med det. Jeg hører til i sidste kategori. Pølseboder og snackbarer er heller ikke “min bedste”.

Alligevel tager jeg hvert år på feriemessen i Herning. Fordi:

  • Messen er et mekka for de, der elsker rejser og oplevelser.
  • Der er mulighed for meget store rabatter på rejser.
  • Der er mange gratis oplevelser fx mulighed for at prøve kajak og dykning.
  • Der er 130 rejseforedrag fra hele verden – meget inspirerende.
  • Flere flotte stande med underholdende danse- og cocktailopvisninger.
  • Flere år er der en gimmick hos bl.a. Spies, hvor jeg bl.a. prøvet virtual reality.
  • Der er smagsprøver – og kataloger og muleposer i massevis.

Så jeg er på vej igen.

Skal du med? Så er her tips til en god messeoplevelse.

Ferie for Alle tip

  • Forbered dig hjemmefra. Tjek FFF hjemmesiden; se om der er slagtilbud, du vil nå.
  • Tjek program; tag det aktuelle weekendprogram ved indgangen, pas og avis, og se hvornår shows og aktiviteter foregår, så du når det ønskede. Der er legeland for børn.
  • Gå til foredrag; der er 130 gratis rejseforedrag. Udvælg de, der frister.
  • Sæt en dag af. Tag den med ro. Nyd messen; stress ikke over de mange gæster.
  • Gør det til en totaloplevelse: Der er cafeer og restauranter (og Hereford Beefstouw).
  • Prøv noget nyt; messen giver mulighed for gratis sær-oplevelser fx et prøvedyk?
  • Hold pauser i løbet af dagen. Nyd en forfriskning og saml kræfter.
  • Sammenlign tilbud. Med mindre der er et specielt rejsetilbud, du går efter, så snak med flere rejseudbydere og hør om deres rejsedetaljer og bedste priser.
  • Tænk dig om før køb. Det er nemt at lade sig lokke af spændende rejsetilbud, men man kan undgå at forkøbe sig ved at vente lidt, tage en (ekstra) tænkepause.
    Undtagelse: Der er messetilbud, der er så billige, hvor det kun gælder: Først til mølle …

God tur.


Læs mere: Ferie for Alle artikler

Ferie for Alle 2022

Ferie for Alle 2021

Ferie for Alle 2020

Ferie for Alle 2019

Ferie for Alle 2018

Ferie for Alle 2017

Ferie for Alle 2016

Ferie for Alle 2015

Ferie for Alle 2014

Se video af gåtur på messen:

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Motivation? Citat: Ryd op, ræk ud