Træning gør ondt og hver tredje træner sig til skader

Tyskland Kick-Off 2020: Tysk Dansk Venskabsår

Af Marina Aagaard, MFT

Prost. Til Rejselandet Tyskland, Germany Travel, Kick-off tirsdag.
Tysk total event på Nationalmuseet for skribenter og rejsebranche.

Sehr gut. Mad og vin, violiner og viden.

Tirsdag d. 4.02.2020 var der Kick-off event med præsentation af attraktioner og aktiviteter i Tyskland i 2020. Eksempelvis er det 100-året for den nuværende grænse mellem Danmark og Tyskland og 250 år siden Beethoven blev født i Bonn.

I år er det desuden venskabsår, så det er helt oplagt at opdatere bekendtskabet med Tyskland og tyske venner. Jeg er smugstartet; jeg besøgte Dessau og Hohenschwangau for et par uger siden og er allerede ved at planlægge nye ture syd for grænsen.

Tyskland Kick-Off 2020 Marina Aagaard blog travel rejse

Ort (Location)

Nationalmuseet danner rammen om eventen. Årsag: Museet rummer i øjeblikket særudstillingen “Tyskland”, så det er helt oplagt og en flot ramme: De gamle bygninger med sildebensparket, forgyldte ornamenter og søjler med marmordekoration (trompe- l’æil, trompe l’oeil, marmoreffekt) er imponerende.

Rundt om er der også moderne design.

Eksteriør

Eventen starter allerede udenfor med plakater for udstillingen. Smart fundet på med referencer til en vis tysk kvadratisk chokolade bar, som mange indtager.

Interiør

Inde i varmen er der særligt fokus på Tyskland udstillingen, der er lille, men interessant og relevant for danskere, eftersom Tyskland er en betydningsfuld ‘influencer’ nabo.

Lecker kage og mad

Eftermiddagens program indledes en velkomsttale. Teknikken driller i Nationalmuseet, så først senere kommer velkomst sliden op på lærredet

Efter velkomsten er der en Niedersachsen Østfrisisk  teceremoni med sort te over hvid kandis og peppet op med fløde. Et sjovt og anderledes indslag: I Niedersachsen er man verdensmestre i tedrikning med over 300 liter te per indbygger per år og overgår dermed Kina og Japan. Selv foretrækker jeg grøn te uden sukker, men teen gled ned godt hjulpet af dagens kageindslag.

Bagedyst vinder, skribent og blogger Annemette Voss – af tysk familie – præsenterede sin mandelbaserede kage vædet med appelsin og citron. En uhyre delikat lækkerbidsken … da de andre ved bordet ikke slår til, gafler jeg det sidste stykke hjemmebag … i rosa som Annemette selv, der senere fortalte entusiastisk om hendes oplevelser med rejser i Tyskland

I pausen var der mulighed for at prøve en augmented reality cykeltur i Tyskland. Det gode tilbud opdagede jeg desværre for sent. Den tur fik ellers gode anmeldelser.

Tyskland Kick-Off 2020

Efter kagen og pausen er der præsentation af årets gang i Tyskland med fokus på kulturelle arrangementer og Beethoven (der godt nok blev født i Bonn, men flyttede til Wien), der ville have fyldt 250 år i år.

Delstaten Niedersachsen præsenterede området fra syd for Hamburg og ned til omkring Göttingen: Et område med en enorm mængde attraktioner i spændende storbyer og romantiske landsbyer og vidunderlig natur ikke mindst i Harzen – et cykling og vandring paradis – og Lüneburger Heide.

Årets tal bliver fremlagt og på listen over Danskernes foretrukne rejsemål er Tyskland igen i top:

  1. Tyskland (26 % – markedsandel)
  2. Spanien (12 %)
  3. Storbrittanien (7 %)
  4. Italien (7 %)
  5. Sverige (7 %)

Når antal overnatninger er over 4 bliver Tyskland dog overhalet af Spanien.

Så er der “underholdning” og som afslutning på en spændende dag, er der lækker mad. En delikat fiskeforret efterfulgt af superfint kalvekød tilberedt på to måder.
Dertil naturligvis tysk hvidvin og rødvin og vand.

Til sidst byder Niedersachsen på en særlig aperitif og dernæst siger vi godnat og “Auf Wiedersehen”.

Underholdning

Programpunktet underholdning viste sig at være et ualmindeligt overdådigt indslag for musikelskere.

Det var ganske uventet, at et ikke særligt fremhævet eftermiddagsindslag – Beethoven og bobler – viste sig at være et 110 mand M/K/I stort orkester: PublikumsOrkesteret fra Det Kongelige Teater. Med Mette Hanskov, solobassist i Det kongelige Kapel, som orkester dirigent og Helle Hanskov, 2. violinist i Danmarks Radios Symfoniorkester.

Wunderbar vellyd.

Startnummeret var Triumfmarchen fra operaen Aida (Giuseppe Verdi), fordi det er orkestrets ‘kendingsmelodi’. Derefter fulgte naturligvis satser fra udvalgte Ludwig von Beethoven symfonier: Nr. 1, 3, 5, 7 og 9. Selv ikke-klassisk musik kyndige ville nikke genkendende til flere af disse hits.

Til sidst kom der en hilsen til henholdsvis de tilstedeværende journalister og rejsebranchen: The Typewriter (1950) og Bugler’s Holiday (1954).

Et fantastisk musikalsk indslag med vidunderlig orkestermusik og violinspil af Helle Hanskov.

Goodie bag

Ingen event uden goodie bag. Sådan nogen (ved jeg fra sport og fitness events) indeholder typisk beklædningsgenstande, produkter til skønhed og personlig pleje eller snacks og andre godbidder.

Ikke tyske goodiebags … Der er fuldt fokus på viden, en taske fuld af kataloger og en USB-nøgle pakket med informationer … plus lidt teknologi: En elegant Niedersachsen powerbank (ikke med på foto) og en lillebitte spilledåse med Für Elise.
Germanofil like (på moderne tysk) ; – )

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Træning gør ondt og hver tredje træner sig til skader