Neuschwanstein, Hohenschwangau

Ugen der gik 4 2020: Oppe, nede og ude

Af Marina Aagaard, MFT

Ugen starter med træning og sygebesøg.
Sidst på ugen en længere køretur.

Ugen der gik 4 2020

Mandag

Personlig træning i Aarhus.

Foredragsforberedelse.

Tirsdag

Foredragsforberedelse.

Selvtræning. Løb i Hestehaveskoven i skumringen. Skummelt.

Onsdag

Holdtræning. Dance, core, mobility.
Personlig træning med mor og far.
Firmatræning i Aarhus.

Til et sommerhus på Mols. Til spisning med tysk-danske venner.
Supersuppe. Vildt med grønt. Thise is med bærkompot.

Torsdag

Personlig træning Aarhus.
Trappetræning ved Ørnereden. Ved 7-tiden. Der er mørkt (og jeg har ikke tænkt på at medbringe pandelampe – det er små-uhyggeligt).

Hjem. Pakke tasker. Køre af sted.

På sygebesøg. Det er hårdt – at se et elsket familiemedlem så syg.

Vi fortsætter sydpå.

Til Dessau. Indkvarterer os i Bauhaus bygning. Et UNESCO verdensarvsområde.

Fredag

Vi ser Dessau. Bauhaus Mesterhusene. Museet. Udsigtstårnet.
Vi kunne have brugt meget længere tid her, men over middag kører vi videre.

Ved aftenstid kører vi ind i Schwangau, Bayern. Indkvarterer os på et lille hotel (udsigt fra værelset).

Spiser på byens Brauhof. Går tidligt i seng.

Lørdag

Tidligt op. Spiser en fantastisk morgenmad.

Kører 4 km til Hohenschwangau. Parkerer bilen og går op til Schloss Neuschwanstein. Fotograferer det og går tur i skoven uden om.

Senere kører vi videre. Frokosten er bananer og en proteindrik som vi har med hjemmefra. Plus en tankstation saltkringle, der er bedre end forventet (men stadig usund).

Turen går gennem Østrig og til Norditalien.

Ved 18-tiden kommer vi til Canazei, hvor vi indkvarterer os.

Vi er kommet lige i tide til aftensmaden. En fire retters middag.

Tidligt i seng.

Søndag

Tidligt op. God morgenmad.

Tager fotos af en langrendskonkurrence lige uden for hoveddøren.

Køber liftkort. Tager gondolen op og står på ski, men for første gang kun i kort tid, 2½ time, det er halvtåget og vi er trætte. I stedet går vi i spa, dampbad, sauna og boblebad. Dejligt.

Fire retters middag. Og så i seng.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Neuschwanstein, Hohenschwangau