Drømmen om dykning: Første gang på dybt vand

Af Marina Aagaard, MFT

Drømmen om dykning er ikke en umulig drøm.
Kan jeg, kan alle, der har lyst og mod på at prøve.

Dykning prøvetimer kan endda være ganske gratis. I går tog jeg for første gang mod til mig og sagde ja til et gratis prøvedyk i feriehotellets pool … og dykkede ned foran en håndfuld solbadende gæster.

Helt høj af forstærkede dykker-drømme lod jeg mig lokke til at dykke i havet langt fra den trygge pool.

Dykning – D dag

Mandag formiddag, 9. december, 2019. Santa Maria på øen Sal i øgruppen Kap Verde.
Vi, Henrik, som er med for turens skyld og for at fotografere, og jeg bliver hentet ved hotellet af dykkertræneren João Guedes om formiddagen. Ifølge ham er vejret og lyset bedst om formiddagen. Da vi tager af sted er det dog gråvejr og det blæser kraftigt … hmmm.

1. Våddragt på

Vi starter med at køre hen til dykkercenteret, Relax and Dive Center, der ligger midtvejs mellem hotellet og centrum. Der bliver jeg præsenteret for dykker Marcus, der skal dykke med mig i dag. Først ordner vi betalingen, 7150 KVE (65 Euro). Der kan ikke betales med kreditkort, kun kontanter eller netbank.

Jeg bliver vist ind i et omklædningsrum, hvor jeg får udleveret en våddragt – jeg ånder lettet op, for jeg blev ret kold under mit korte prøvedyk i poolen i går.

Våddragten er som syet til mig, men med korte arme og ben, mens Marcus er i en heldragt med hætte og ‘sko’ til, “fordi han er en frossenpind” … uha, den betegnelse passer også på mig.

Så oplyser jeg skonummer 38 og får et par svømmefødder som jeg skal prøve. De passer perfekt, så de bliver sammen med en dykkermaske pakket ned i et transportnet som jeg får i hånden.

Jeg stikker fødderne i træningsskoene og tager en fleecetrøje over.
Taske og skiftetøj kan låses inde i dykkercenteret, men jeg har ingen værdigenstande, til gengæld har jeg et stort håndklæde og overtrækstøj i rygsækken, som jeg derfor gerne vil have med.

2. Vamos a la Playa

João dukker op med bilen og vi kører et kort stykke vej til Santa Maria centrum. Vi stopper ved hovedgaden, hvorfra Marcus, Henrik og jeg går ned til molen. Molen er fyldt med fiskere, der gør fisk klar, og turister der fotograferer løs. Der er masser at se på.

Vi venter lidt på molen, så bliver vi hentet af en motorbåd, ført af boat driver Paolo. Her ligger iltflaskerne og dykkerbælterne (med blylodder) klar.

3. Kort sejltur

Efter en kort sejltur på maksimum 5-10 minutter kaster vi anker ved Santo Antão.
Det blæser godt og båden vipper kraftigt. Marcus beroliger: Under havoverfladen er der roligt.

4. Svømmefødder og maske på

Nu skal svømmefødderne på. Så masken. Men først skal den renses: Marcus forklarer at jeg skal spytte ned i brillen og gnide glassene rene. Det gør jeg, hvorefter brillen dyppes i havvandet og skylles af. På med den.

5. I vandet og iltflasken på

Marcus smider sin vest med flaske i vandet og hopper over rælingen. Så smider bådføreren min vest og iltflaske i vandet. Til sidst glider jeg fra kanten af rælingen ned i det kølige vand (koldt, men ikke iskoldt).

Nu hjælper Marcus mig med at få vesten på.

Piece of (fish) cake. Ligner jeg en dykker eller hvad?
Nå, ikke!

Så viser og forklarer Marcus kort om de basale dykkertegn – og det føles lige pludselig som om, at nu er det alvor:

Tommel op: Op til overfladen
Tommel ned: Nedad (mod bunden)
Tommel og pegefinger sammen: O.k. (tegnet)
Flad hånd, der vipper: Problemer

Og for en førstegangsdykker et særligt tegn:

Marcus prikker mig let to gange på armen, for at minde mig om at trykudligne undervejs. Træk vejret dybt ind, hold for næsen og forsøg at ånde kraftigt ud gennem den lukkede næse (så mærkes det i ørerne, at trykket udlignes). Derefter udånding gennem munden og fortsat rolig ånding gennem mundstykket.

Han åbner for iltstrømmen og rækker mig mundstykket.

6. Under vandoverfladen

Nu skal vi ned under havoverfladet. For alvor i vandet. Jeg trækker vejret dybt. Vi tager fat i stigen og skubber os et stykke nedad. Så er vi fri af stien og vi skal lidt længere ned.

Marcus tapper på min arm; jeg skal trykudligne. Jeg prøver, men det virker ikke helt rigtigt synes jeg. Det er jo vigtigt, så jeg signalerer “op” … altså hellere end gang for meget end en for lidt (jeg er som voksen blevet lidt af en ‘forsigtigper’).

Marcus forsikrer mig om, at det behøver ikke at være perfekt, jeg skal bare øve mig lidt og ikke trykudligne hele tiden, men kun periodisk, når han signalerer.
God plan. Vi dykker ned igen.

Det går stille og roligt, nærmest slow motion, det føles godt og det er åbenbart sådan dykning foregår; ingen vild flaksen omkring med høj puls (som vanligt).

7. På dybt vand – dykning

På dybt vand? Nej, ikke for en dykker. Vi er ved det Sal dykker-punkt, hvor der er den laveste vanddybde, 11 meter. Ikke faretruende, men rigelig dybt for en novice.

Vi er lidt væk fra skibet og Marcus signalerer om jeg vil op eller ned. Jeg signalerer ned. Det er det, jeg har drømt om, alligevel føler jeg mig en smule beklemt. Den kraftige bølgegang betyder, at sigtbarheden i vandet er rimeligt dårlig, så man kan kun se en blå tåge under sig og aktuelt intet andet.

Men hov, så kommer der en stime flotte fisk og pludselig minder det mere om “as seen on tv”. Det giver lyst til at dykke videre.

Vi er vel maksimum 3-4 meter nede, men det virker af langt mere. Måske bliver jeg for ivrig, i hvert fald får jeg igen (som i går i poolen) vand i næsen, ingen rar fornemmelse. Det stresser mig og jeg vipper med hånden – problemer – og signalerer op.

Jeg bekymret spørger Marcus, hvad skal jeg gøre – og tænker halvt om halvt, at jeg helst ikke dykker igen. Han beroliger “det kan ske”, og forklarer, at så er det bare om puste ud gennem næsen (som hvis man havde fået vand i næsen på en almindelig svømmetur) og derefter fortsat trække vejret roligt gennem mundstykket igen.

Jeg er beroliget og klar til at dykke ned igen. Muligvis er jeg mest stresset over slet ikke at være så cool og dykker-klar som jeg selv håbede, at jeg ville være.

Det virker let og elegant, når man ser dykkere glide igennem vandet på film. Her er jeg efter cirka et kvarter stadigvæk i lodret stilling og et par pinlige ‘opture’ på grund af bøvl med vejrtrækningen. Øv.

Heldigvis er tredje gang lykkens gang. Marcus – med mellemnavnet ‘tålmodig’ – guider mig let det første stykke ned, med periodiske småpuf på armen for at minde mig om at trykudligne, hvilket jeg er begyndt at huske.

Efter en tid slipper han periodisk og jeg glider selv gennem vandet. Vildt.

Langsomt, langsomt kommer vi tættere på bunden, som jeg nu kan se. Stimer af andre småfisk kommer til syne. Naturoplevelser, det er hvad dykning handler om.

På denne tur er der ikke et farvestrålende koralrev, men noget andet, som jeg ikke helt forstod, da Marcus nævnte det på båden. Men her kommer det jo (fotos: Relax and Dive Center):

Et stort kors dækket af koraller og omkranset af fisk. Vi glider roligt rundt om korset. En gang og en gang mere.

Så signalerer min guide igen “op eller ned”? Jeg tager mod til mig og signalerer nedad og nu kommer vi helt ned nær bunden med sand, småsten og små tangplanter.

Efter at vi har været nede, bevæger vi os i slow motion opad igen. Op til vandoverfladen, hvor jeg afmonterer vesten og iltflasken, som bådføreren redder ombord. Så kravler jeg op og hylder mig ind i håndklædet i en fart. Dagens dykning er til ende.

Det var det. Kun en kort tur, sådan et førstegangs prøvedyk, cirka 45 minutter. Jeg tænkte, at det ville gå alt for hurtigt og at jeg ville ønske at blive ved og ved.

Alligevel var tiden lige tilpas. Jeg havde på forhånd frygtet kulden i vandet. Det var dog intet problem, før til sidst, da jeg begyndte at mærke det.

Til gengæld skulle jeg lige vænne mig til at være helt omgivet af hav. Det er jeg ellers rigtig godt tilpas med under korte dykketure på lavt vand, men det er noget andet, når man er på forholdsvis dybt vand og ikke bare lige kan hoppe op og komme i kontakt med luften.

Tager man PADI Open Water Dive certifikat, lærer man at dykke ned til 18 m til 30 m dybde.
Det virker ikke dybt, når man læser om det i teori, men under overfladen er det anderledes.

En kort sejltur. Så er vi tilbage ved molen. Vi går hen til dykkercenteret på stranden og afleverer udstyret. Tak for denne gang.

Tanker om dykning

Konklusion: Dykning er meget spændende og en skøn fornemmelse, når man tager det roligt.

Er jeg “god nok på bunden”? Det ved jeg ikke, men det bliver helt sikkert ikke sidste gang, at jeg er dykket derned.

Er du nysgerrig, så prøv endelig selv dykning. Tingene foregår langsomt og gradvist under et prøvedyk, så der tid til at lære det basale uden stress. Man skal bare slappe af (som de siger hos Relax and Dive Center).

Jeg var i øvrigt glad for at have prøvet det i hotelpoolen først: At stifte bekendtskab med fornemmelsen af vejrtrækning igennem mundstykket i et overskueligt og kendt miljø,

Læs mere:

Relax and Dive Center

Rejsen til Kap Verde: Sal, sol, sand og salt

Drømmen om dykning: Første gang i pool

Scuba diving

DykningWiki (Wikipedia)

Dansk Sportsdykker Forbund

USGS: Where is Earth’s water

USGS: All Earth’s Water in a single sphere

USGS: Oceans and Seas and the water cycle

Ingeniøren: Så lidt vand er der på jorden

Videnskab.dk: Jorden har mistet en fjerdedel af sit vand