Pumaens Trappeton Tårnet: Skovtårnet

Skovtårnet: Top arkitektur, natur, udsigt

Af Marina Aagaard, MFT

‎Skovtårnet er super arkitektur midt i skoven.
Et vildt vartegn, der kan ses på lang afstand.
Et udsigtstårn du bør se live.

Et af verdens 100 bedste steder at besøge. TIME Magazine World’s Greatest places har for anden gang kåret verdens 100 mest innovative og trendsættende oplevelser. Camp Adventure – hvor Skovtårnet ligger – er på 2019 listen.

Tårnet

Allerede da det var på tegnebrættet fik projektet masser af PR.
Og vi, Henrik og jeg, var straks klar over, at vi måtte besøge Tårnet.
Det var kun et spørgsmål om tid.

Skovtårnet Tårnet Camp Adventure Danmark rejse foto Henrik Elstrup

Skovtårnet Camp Adventure

Den 13. marts 2019 blev Tårnet eller Skovtårnet indviet.

Skovtårnet Tårnet Camp Adventure Danmark rejse foto Henrik ElstrupFørst d. 26. oktober om morgenen fik vi endelig selv lejlighed til at besøge tårnet:
Et efterårsbesøg i forbindelse med en særlig event: Pumaens Trappeton Tårnet.

Tårnet, eller skovtårnet, er del af et event område.
Camp Adventure lægger skov til egne og andres arrangementer.

Skovtårnet Tårnet Marina Aagaard blog rejse

Camp Adventure

Camp Adventure er et outdoor event firma, der holder til i Gisselfeld Klosters Skove.
Der er et baseområde med bygninger og telt med forplejning
og så er der lille, men meget smukt skovområde.

I skoven er der et mønster af gangbroer i træ, en bugtende boardwalk, lige over skovbunden og små åer. I trækronerne over, er der platforme og wirer: Danmarks største klatrepark.

Et eventyrligt sted – og “kronen på værket” kan ses på lang afstand: Tårnet.

Skovtårnet Tårnet Camp Adventure Danmark rejse foto Henrik Elstrup

Skovtårnet arkitektur

Et spektakulært 45 m højt udsigtstårn tæt på Sjællands højeste punkt. Platformen i ca. 135 meters højde er Sjællands højeste punkt.

Udsigtstårnet er tegnet af EFFEKT Arkitekter og er både et unikt, smukt og anderledes bygningsværk, som giver en uforglemmelig naturoplevelse med kig til trækroner og landskabet omkring.

Hovedkonstruktionen er lavet med vedligeholdelsesfrit cortenstål, hvis rødbrune farve passer godt ind i skoven. Brædderne på rampen er lokalt sydsjællandsk egetræ fra Bregentved Gods og Gisselfeld Kloster. Alt træ er PEFC-certificeret.

Skovtårnet Tårnet Camp Adventure Danmark rejse foto Henrik Elstrup

EFFEKT Arkitekterne tog udgangspunkt i en cylinderform og maksimerede bunden og toppen, samtidig med, at de minimerede midten. Opbygningen er en hyperboloid form, hvor de lange lodrette stålrør ikke er bøjede, men i stedet roteret 120°, hvilket giver den kurvede virkning som et timeglas. Det øger stabiliteten og muliggør at, at trækronerne kommer helt tæt på det smalle midterste stykke. Effekten er alle tiders.

I toppen over trækronerne udvider udsigtstårnet sig og der kommer mere afstand mellem ramperne, en 650 meters snoet boardwalk, 12 cirkler, til toppen.

Landskabet åbner sig og fra den øverste platform belønnes man med en 360° udsigt udover landskabet. Det er turen værd. Men turen opad og nedad i tårnet er mindst lige så fantastisk – som motion og som oplevelse.

Besøg Skovtårnet

Skovtårnet har åbnet fra 10-18.
Tjek sæsonens åbningstider på hjemmesiden Camp Adventure.

Prisen er 150,00. Hver en øre værd:
Inkluderer gåturen i skoven til og fra tårnet og tårnturen op og ned.

Selv vil jeg næste gang kombinere det med en tur i klatreparken.
Den ser fantastisk ud.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pumaens Trappeton Tårnet: Skovtårnet