Top 10 destinationer 2020: Bedste byer og lande

Dansk, dansker, dejligt? Danmark 2019

Af Marina Aagaard, MFT

Dansk – som i dansk hygge og danske produkter – og Danmark er godt.
Det kan vi danskere nok blive nogenlunde enige om. 

Desuden: Når man rejser ud og ser, hvordan folkeslag i andre dele af verden har det,
bliver man ofte ekstra glad for at være dansker – trods x antal politiske og SKAT fadæser.

Ser man på sundhed, burde vi danskere være på toppen fysisk og mentalt. Ærlig talt.

Man kan i EU undersøgelser læse, at danskerne er blandt de mest motionerende i Europa (de andre er altså generelt endnu mindre aktive end os), men helt sunde er vi ikke …

Så når vi alligevel er i fuld gang med at kæmpe for klima og miljø, bør vi (alle sammen) rette noget mere opmærksomhed mod kroppens miljø og psykisk klima ved samme lejlighed.

Dansk dansker Danmark sundhed 2019 Marina Aagaard blogI dag arbejdede jeg med grafik og tekst (ud fra Danmarks statistik og Danskernes Sundhedsprofil) til et trend foredag om et par uger … og blev igen ærgerlig over, at samfund og borgere i et af verdens mest udviklede lande, it- og design-mestre, ikke kan finde ud af det med sygdomsforebyggelse og mental sundhed.

Dansk liv og sundhed i Danmark anno 2019

  • 5,8 mio. danskere 2019 (0,075 %, 0,75 ‰, af Jordens befolkning, 7,7 mia.)
  • 1,7 mio. danskere er single (30 % bor alene)
  • Hver fjerde (25,5 %) er over 60 år; 1.000 har fejret 100 års fødselsdag
  • 34,9 % ~ af voksne har en eller flere langvarige sygdomme – over 1/3
  • I 1980 var 50 % af danskerne rygere, 2010 ca. 21 %, nu ca. 17 %
  • Flere har usunde kostmønstre end tidligere.
  • Færre voksne drikker for meget alkohol, nu ca. 13 % (unge for meget)
  • 51 % af voksne er overvægtige (BMI ≥ 25) – 6 af 10 sidder over 8 t / dag
  • 16,8 % ~ af voksne danskere er fede (BMI ≥30); 16,6 % (K), 17,1 % (M)
  • 13,2 % har dårligt mentalt helbred – over ¼ har højt stressniveau

Tankevækkende.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Top 10 destinationer 2020: Bedste byer og lande