Hotel Manon les Suites: Frodig city oase

Trails Ungdomsøen: Løb på Middelgrundsfortet

Trails Ungdomsøen. Et trail løb arrangeret af Nordic Race. Dem med forhindringsløb med dødningehoveder …

Da jeg så annoncen for løbet, tænkte jeg straks: Jeg skal med!
(Ungdomsø eller ej …).

Jeg så en P3 udsendelse for længe siden, hvor to værter løb rundt i gangene på øen og jeg tænkte, at det så ud som et spændende (skummelt) sted, der nu især er forbeholdt unge. Da chancen for voksne bød sig, tænkte jeg derfor: Jeg melder mig til løbet.

Trails Ungdomsøen Middelgrundsfortet Marina Aagaard blog løbTilmelding? Ikke så meget for at løbe trail løb, men for at komme ud til Middelgrundsfortet, der blev etableret i 1800-tallet som en del af Københavns befæstning.

Den 7 hektar store ø, hvor der er blevet renoveret for 130 millioner kroner, er nu overtaget af spejderbevægelsen med støtte fra Nordea Fonden, TrygFonden og Tuborg Fonden – og har fået nyt navn: Ungdomsøen.
Fra 24. august 2019 er øen rammen om forskellige projekter mest for unge i alderen 15-25 år. Andre har også mulighed for at booke sig ind på øen fx virksomheder, der kan booke sig ind til en pris, der skal holde prisen for de unge nede og bidrage til de årlige udgifter på cirka 13 millioner kroner.
Almindelige lystsejlere kan få adgang til at ligge i havnen mod almindelig havneafgift, og i sommerhalvåret vil der fra Nyhavn sejle en færge til øen fire-seks gange om dagen.

Trails Ungdomsøen

Søndag 13. oktober

Dagen for løbet oprandt. I dag.

I dag bliver mit første rigtige trail løb nogensinde.

Op klokken 4.
Kom p.g.a. travlhed for sent i seng:
Kun 5 timers søvn: Ikke en god start.

Køre fra Rønde 4:45.
Ved Nyhavn 71, København, ca. 8:00.

Klokken 8:45 indregistrering: Udlevering af løbsnumre.
Ombord på færgen fra Spar Shipping sammen med ca. 100 andre deltagere i 1. heat.

Spar Shipping færge Middelgrundsfortet Marina Aagaard blog løbEfter en kort sejlads er vi ude ved Ungdomsøen ved 9:30 tiden og et par hjælpere viser os hen til startstedet rundt om hjørnet.

Vi bliver mødt af en stor grøn Trails portal. Der er ikke noget at tage fejl af.

Vi får besked på at stille vores tasker ved bordene og varme op. Jeg smider overtøjet, tager tørklæde og træningshandsker på.

Træningshandsker? Ja. Jeg føler mig som en idiot og ser heller ingen andre med handsker på; det virker utroligt pivet. Men efter at jeg rev hænderne til blods på stålwirer i Malegno (trappeløb) tænker jeg, at det er en god ide – og ja, det viser det sig at være.

Jeg startede mit pulsur, da vi gik i land, fordi på min seddel stod, at mit heat startede 9:40. Klokken bliver nu ca. 09:54:12. I den mellemliggende tid jogger jeg meget behersket rundt på stedet.

En slatten opvarmningsindsats fra min side, men jeg brækkede min tå for 4 uger siden og skulle egentlig ifølge lægen holde mig fra løb, så jeg har ikke løbet siden og regnede egentlig bare med at gå ruten igennem.

Løberne bliver kaldt frem, “de hurtigste forrest”, og sendt af sted i en ‘massestart’.
Uret stod på 45:00. Det antal minutter, der var sat af til løbet.

Trails opvarmning Marina Aagaard blog fitness

Trailløb start

De bedste løbere løb først. Jeg startede midt i feltet; jeg burde måske have stillet mig bagest, men jeg ville booste min moral.

Trails start Marina Aagaard blog fitness

Runde 1

Gruppen af løbere løber af sted og jeg kæmper mig med, jeg burde gå, men jeg kan ikke lade være med at jogge og det er allerede hårdt nok. Jeg bliver hurtigt overhalet af mindst 50!
Efter bare 100 meter eller mindre, går det til gengæld stejlt op ad skrænten og mange stopper op, men opad er relativt o.k. for mig, så jeg tramper opad og overhaler 20-25 stykker.

Da jeg når toppen, tror jeg at min puls er omkring maksimal. Mens benene er o.k., føler jeg mig ret groggy – det er for længe siden sidste (bakke)løbetur – men lunter videre, mens jeg tænker “dumt og overmodigt, bare det snart er overstået”.

Jeg er utroligt presset: jeg jogger forpustet på de lige distancer og skvatter rundt på turene nedad på skrænterne med fugtigt græs og mudder, sætter mig på halen og river mig på tornekrattet. Så føler man, at man lever! Trapperne går til gengæld nogenlunde o.k.

Som jeg havde tænkt er Middelgrundsfortet et utroligt råt og anderledes sted. Lige noget for mig. Altså bortset lige fra løbet, som jeg burde have holdt mig fra, men jeg prøver at gennemføre første runde.

Runde 2

Da jeg når hen til målstregen, kan jeg se at jeg har brugt ca. 14 minutter på 2 kilometer. Det er helt til grin. Virkelig dårligt. Endnu dårligere end jeg havde forventet …
Alligevel snupper jeg en runde mere (uanset hvor presset jeg er, så er tanken om at give op ikke acceptabel).

Nu oplever jeg noget hæsligt, jeg aldrig før har oplevet i mine indtil videre fire motionsløb …

Før mine sidste fire løb har jeg – efter anbefaling – indtaget en håndfuld rosiner 2-3 styk ad gangen over en halv time før løbet. For at have lidt startenergi.

Denne gang hapsede jeg en lille håndfuld i mig på kort tid, fordi jeg troede, at det var lige før løbet gik i gang. Det var det ikke og jeg slugte rosinerne for hurtigt på under 10 minutter. Meget, meget dumt.

Jeg fik vanvittigt ondt i maven. Så ondt i maven, at jeg troede, at jeg måtte give op. Det sortnede næsten for øjnene og de 30 minutter sådan-cirka til løbsslut virkede som endeløse. Modbydeligt. Alligevel nåede jeg målstregen … og trods ondt i maven fortsatte jeg i luntetempo ud på, hvad jeg regnede med var sidste runde.

Runde 3

Jeg har stadig vildt ondt i maven, som trækker sig sammen i hysteriske kramper. Jeg har lyst til at give op. Alligevel ser jeg nu, at mange andre har set tempoet ned og lunter, så jeg vil forsøge at gennemføre, selvom stilen er ringe.

Jeg firer mig langsommeligt ned ad stålwirerne, et par steder hvor skrænterne er ekstra stejle (heldigt med handskerne nu) – alligevel undgår jeg ikke at skvatte et par gange.

Jeg kigger rundt på de andres sko: Trail løbesko, lette og skridsikre: Det er smart! Nu må jeg altså også se at få mig et par i stedet for de slidte, gamle Asics.

Da jeg kommer til målstregen, havde jeg regnet med at stoppe, men uret viser desværre ikke 00:00 – løb slut – men cirka 04:00 minutter tilbage og så skal man fortsætte (havde løbsledelsen sagt)!

Runde 4

Jeg fortsætter. Maven gør heldigvis mindre ondt nu, men jeg føler mig fuldstændig færdig.  Jeg havde sagt til mig selv, at for tåens og den skrantende forms skyld, ville jeg gå … alligevel gør jeg et forkølet forsøg på jogging, mens jeg gisper efter vejret. Latterligt og dumt.

Da jeg endelig når målstregen er uret bare stoppet på 0:00. Så jeg må vente og se, hvad tiden siger.

Jeg er vildt forpustet undervejs og benene er tunge og vil ikke lystre. Alligevel er jeg – efter et par dybe indåndinger – lige efter målstregen helt o.k. igen. Underligt.

Fedt. Det havde jeg (igen) ikke tænkt over. Men efter løbet er der Race bling: Medaljer til alle. Det er altså en ret fed fornemmelse for alle os, der ikke er specielt fantastiske til løb eller vant til medaljer.

Medaljen er en ny genistreg fra Nordic Race teamet: Femkantet som formen på fortet og med et fedt fodaftryk. Sådan!

Jeg tager straks den store, tunge, seje Trails medalje om halsen og hapser en banan i mig.

Fotografering

Henrik tager et par hurtige billeder af mig. Han var med for at tage billeder af løbet – af øen og af løberne inklusive undertegnede – og der er kommet kommet en del gode løbsskud i kassen.

Umiddelbart efter afslutningen af mit heat og medaljefotografering, går vi hen til kajen for at vente på færgen, som skal sejle deltagerne fra første heat retur til Nyhavn.

Middelgrundsfortet Ungdomsøen Marina Aagaard blog travel fitness Middelgrundsfortet Ungdomsøen Marina Aagaard blog travel fitnessDer er næsten en time til, så jeg får en kop kaffe … men så gør maven vildt oprør igen … mens Henrik kigger billeder. Efter at jeg har sundet mig, går vi lidt rundt i nogen af gangene på fortet og fotograferer. Det var jo den primære mission.

Middelgrundsfortet Ungdomsøen Marina Aagaard blog travel fitnessMiddelgrundsfortet Ungdomsøen Marina Aagaard blog travel fitnessMiddelgrundsfortet Ungdomsøen Marina Aagaard blog travel fitnessMiddelgrundsfortet Ungdomsøen Marina Aagaard blog travel fitness12:10 sejler vi tilbage til Nyhavn og når kajen omkring 13:00.

Det var det. Min tå gør ondt nu, så det er nok tilbage til start, hvad angår heling. Men det var det værd. Et fedt sted og et godt arrangement.

Vi kører hjemad og jeg tjekker resultaterne på mobilen: Mine tider er omkring 13 minutter pr. omgang. Rystende lang tid (jeg havde regnet med noget mindre).

Efterfølgende får jeg tilsendt data: Min totaltid: 4 runder: 54:36. De hurtigeste løbere når 5 runder, de langsomste (måske smarteste) 1 runde.

Mine tider for runderne: Gennemsnit: 13:39. Bedste 13:02. Dårligste 13:56. Elite piger snit 11:03 (10:15-11:28). Elite mænd snit 9:09 (8:44-9:34).

Nummer 98 … ud af 321. Pinligt dårligt kunne man sige, men min tilstand -løbepause og minusform samt begrænset søvn, brækket tå og dårlig mave – taget i betragtning, synes jeg at “den øverste tredjedel” er rimeligt nok. Og bedst i aldersgruppe samt nummer 16 ud af 146 kvinder overall: Det kunne have været værre.

 

Planen var at holde igen og gå efter sidstepladsen, men ikke denne gang … selvom pulsen var i det røde felt! Total distance var 4 x 2 km. At der her står 7,52 km har måske noget at gøre med udfald i tunneler?

Jeg vil anbefale løbet til de fleste motionsløbere med lyst til nye oplevelser.
Også selvom man ikke er topform.

Se officiel 1 minuts video fra løbet HER.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hotel Manon les Suites: Frodig city oase