Borg-skala: Vurdering af oplevet anstrengelse

Kondital ved Index 23: Overvægt og kondition

Af Marina Aagaard, MFT

Kondital siger noget om sundhed og form; jo højere, jo bedre.
Konditallet udregnes ud fra ens maksimale iltoptagelse og kropsvægt.

Kondital tabel Marina Aagaard Blog fitness

Problemet er, at konditallet beregnes ud fra kropsvægten, så overvægtige – de med et højt BMI-tal – vil få relativt lave kondital, selv om de reelt har en fornuftig kondition. Forsker Morten Zacho, cand.scient., udformede derfor  en serie nye tabeller (2010) ud fra den tanke, at:

Det er ikke rimeligt at vurdere overvægtiges kondition
med en tabel der er baseret på normalvægt
.

Principperne for Kondital ved index 23 har faglig opbakning fra professor Bengt Saltin fra Center for Muskelforskning på Rigshospitalet. Tabellerne blev udgivet på Morten Zachos tidligere site motiononline.

Her under finder du kondital tabeller, der er justeret i forhold til BMI (læs mere om BMI her).

Den første af nedenstående tabeller er den, der normalt bruges i Danmark (Åstrand).
De næste tabeller er korrigerede til personer med højere BMI-værdier.

Sådan finder du dit kondital

Man kan finde sit kondital med en maksimal laboratorietest. Det er dyrt og hårdt.
Man kan også anslå sit kondital nogenlunde præcist med en submaksimal test;
der findes flere forskellige fitness testning tests.

Jo “hårdere” test, desto mere nøjagtig.

Man kan anslå et omtrentligt kondital med løbetests, gåtests og
cykeltests – og Den danske steptest. Og på fitnesscentres cardiomaskiner.
De tests er mere eller mindre nøjagtige, men giver et o.k. start-indblik i formen.

Få hjælp til at gennemføre en test.

Efter at testen er overstået, kan du ved hjælp af en beregner (findes på nettet)
eller en tabel finde dit omtrentlige kondital.
Det fundne kondital sammenholder du med tallet i Index 23 tabellen.

Kondition hos overvægtige

Oprindelig motiononline artikel (Morten Zacho, cand. scient. 29. marts 2010):

Måling af konditallet er ofte en væsentlig del af en sundhedsprofilering. Problemet med kondital er imidlertid, at vægten indgår som en del af beregningen. Det betyder i praksis, at stort set ingen overvægtige vil få tildelt et godt kondital, selv om de faktisk er i god form. Dels er det urimeligt overfor overvægtige som faktisk motionerer meget og dels er det et problem i forhold til at kunne give optimal rådgivning om livsstilsændringer.

Kondital tabeller ved index 23

Kort fortalt, er løsningen at man udregner konditallet med den vægt, personen ville have såfremt vedkommende var normalvægtig – her sat til den vægt, der giver et BMI på 23. Dette kondital kaldes derfor “Kondital ved index 23”. (Nedenfor er der en teoretisk udredning af baggrunden.)

Morten Zacho anbefaler, at alle der beskæftiger sig med konditionstestning i relation til sundhed inddrager denne værdi i tilbagemeldingen til de testede.

Kondital – BMI 18-25

Kondital – BMI 25-30 

Kondital – BMI 30-35 

Kondital – BMI 35-40

Kondital – BMI 40-45 

Kondital – BMI 45-50 

Kondital – BMI 50-55 

Teoretisk baggrund

Den korte forklaring på tabellerne (Morten Zacho, 2010):

Tabellerne er baseret på en omregning af det faktiske kondital, til det kondital man ville have hvis man tabte sig ned til den vægt der giver et BMI på 23. Det nemmeste er at illustrere det med et eksempel:

Børge er 180 cm og vejer 120 kg. Det giver ham et BMI på 37. Hans maksimale iltoptagelse er 3,7 l/min.
Konditallet kan beregnes ved at dividere den maksimale iltoptagelse med kropsvægten: 3700 ml/min / 120 kg = 31 ml/kg/min. Hvis Børge er 38 år giver det i følge den normale tabel en vurdering der er “Meget lavt”.

Hvis vi så antager at Børge ikke ændrer på sin kondition, men taber sig ned til den vægt der vil give ham et BMI på 23, nemlig 75 kg, så ville hans kondital nu beregnes til: 3700 ml/min / 75 kg = 49 ml/kg/min. Et kondital der ville falde i kategorien “Højt”.

Hvis man kigger i tabellen for BMI 35-40, kan man se, at det netop er denne vurdering konditallet 31 ml/kg/min får for mænd i alderen 30-39 år.

Den afgørende forskel ved at bruge de nye tabeller er, at man kommer frem til en korrekt vurdering, nemlig at Børges problem er at han er for tung, men ikke at hans kondition (kredsløbskapacitet ) er dårlig.

Uddybende forklaring

Det normale kondital beregnes ved at man dividerer den maksimale iltoptagelse med kropsvægten. Konditallet kommer derved til at sige noget om hvor stærk en “kredsløbsmotor” man har i forhold til hvor stor en krop der skal flyttes. Dette er rimeligt nok ved vurdering af præstationsevne, men det er et problem ved sundhedsprofilering, fordi at man ikke får et tal for konditionen, som er adskilt fra vægten.

I en rådgivningssituation vil man f.eks. kunne komme ud for en overvægtig der motionerer meget, men som spiser forkert. Hvis man kigger på det dårlige kondital og den høje vægt er det nærliggende at rådgive vedkommende til, at der både skal motioneres mere og spises sundere, men i virkeligheden ville den relevante vejledning være, at der udelukkende skulle fokuseres på sundere kost. Vi har derfor brug for målinger der objektivt vurderer kondition og vægt adskilt.

Konditallet som begreb opstod på et tidspunkt, hvor svær overvægt ikke var så et udbredt problem, som det er i dag. Når de fleste mennesker er normalvægtige giver det rimelig mening at normalisere den maksimale iltoptagelse med kropsvægten, således, at man kan sammenligne personer med forskellig størrelse. Specielt også hvis fokus er på præstationsevne i forhold til løb og lignende.

Konditallet har faktisk altid været “uretfærdigt” i forhold til tunge personer, således at det er sværere at opnå et højt kondital hvis man er tung – også selv om man er atlet. Det har derfor tidligere været foreslået, at man udregnede et kondital, hvor man dividerer med vægten opløftet til f.eks. 0,67 eller 0,71, således at vægten bliver en mindre betydningsfuld faktor. Dette løser dog ikke problemet med at vurdere kondition i forhold til sundhed, da vægten stadig er den faktor, der normaliseres med.

En bedre løsning er at normalisere med fedtfri masse i stedet for total kropsvægt. Problemet er her, at det er behæftet med meget stor usikkerhed at fastslå en persons fedtprocent medmindre der anvendes dyrt måleapparatur (f.eks. DEXA-scanner).

Kondital ved index 23

En god og anvendelig løsning vil være at anvende højden i stedet for vægten når den maksimale iltoptagelse skal normaliseres til kropsstørrelsen. Hvis man følger de teoretiske principper for skalering, så skal den maksimale iltoptagelse divideres med højden i anden potens. Herved vil man komme frem til en form for aerobt index, men da dette index ikke umiddelbart vil give mening for almindelige mennesker vil en mere pædagogisk tilgang være at beregne dette index, så det svarer til det kondital man ville have, såfremt man var normalvægtig (BMI = 23).

Princippet i denne beregning er, at den maksimale iltoptagelse (målt med en test) divideres med den vægt man ville have, såfremt man havde et BMI på 23. Dette vægt-uafhængige kondital kan man slå op i de tabeller der bruges for det almindelige kondital og dermed få en vægt-uafhængig vurdering af konditionen i forhold til alder og køn.

På formel ser det således ud:

Kondital ved index 23 = VO2max /(23 * højde * højde)
Kondital ved index 23 er kort sagt en beskrivelse af en persons relative kredsløbskapacitet i forhold til det potentiale som den medfødte kropsstørrelse giver. Kondital ved index 23 er derfor et hensigtsmæssigt værktøj til at beskrive ændringer i kondition uafhængigt af ændringer i vægt samt beskrive konditionsniveauet i en given population uafhængigt af fedmeforekomst. Samtidigt er det en værdi der er nem at forklare for almindelige mennesker: “Dette er det kondital du ville have, såfremt du var normalvægtig”.


Her finder du enkle sundhedstests og beregnere:

Health-calc (på engelsk, af Morten Zacho, cand.scient)

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Synes du indlæg er brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Borg-skala: Vurdering af oplevet anstrengelse