Løb, fitness, styrke: Træningssko type (form)

Alkohol? Hvor meget drikker DU i dag?

Af Marina Aagaard, MFT

Stil dig selv spørgsmålet: Hvor meget drikker jeg?
På en (weekend)dag eller i løbet af ugen.
Gør status i dag. For sjov og for sundhed.

Alkohol Kelsey Chance on Unsplash

Alkohol

Faktum: Alkohol smager (i mange tilfælde) godt.
Faktum: Alkohol er et organisk opløsningsmiddel;
altså (i mange tilfælde) kræftfremkaldende.

Et godt glas vin eller fire siger jeg selv ikke nej til. Heller ikke en cocktail.
Det kunne stadig være et dagligt fænomen, men jeg vil helst være rask
(hospitalers medicinske afdelinger er fyldt med alkoholbrugere).

I avisen i dag: “Alkohol som socialt kit mellem danskere” (JP Indland 15.6.2019).
Folkemødet på Bornholm undersøger forskere fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfæld, lige nu danskere og alkohol.
I artiklen nævnes det, at undersøgelsen helst skal foregå i festligt lag, hvor folk har fået lidt
inden for vesten, for i undersøgelser vil mange ikke indrømme, hvor meget de drikker.

Jeg er ærlig talt selv temmelig overrasket over, hvor meget folk drikker
på Folkemødet – ikke mindst i betragtning af, at de fleste faktisk er
på arbejde og er til stede for at diskutere politik (…).
Seniorforsker Jeanette Østergaard (JP 15.6.2019)

Nogle af de undersøgte er selv overraskede over hvor meget de drikker.
Status for første nat (gennemsnit): Kvinder: 6,6 genstande. Mænd: 10,7 genstande.
Det er i nærheden af Sundhedsstyrelsens maksimumgrænse … for en uge!

Antal genstande

Mange kender eller husker ikke de nye anbefalinger, der på baggrund af den seneste
nedslående alkoholforskning nu lyder på maksimalt

  • 7 genstande per uge for kvinder
  • 14 genstande per uge for mænd

Desuden tilføjes der nu ofte følgende, fordi alkohol har en skadelig virkning på alle celler,
som den kommer i kontakt med:

  • 5 genstande maksimum sammenlagt per gang
  • 8 genstande maksimum i alt per uge for både mænd og kvinder (ny forskning)

Ærgerligt, at vi i Danmark er blevet blandt de mest alkoholafhængige i verden.
Det er da lidt nedslående at danskere skal drikke sig mod til det meste.

“Når danskerne drikker mere end både vores nordiske
og europæiske naboer, skyldes det, at vi har fusioneret
både den nordiske drukkultur, hvor man drikker meget, men ikke så tit,
og den sydeuropæiske, hvor man ofte drikker dagligt, men ikke
ret meget og ofte et glas fortyndet vin.”

Seniorforsker Jeanette Østergaard (JP 15.6.2019)

Fest lig alkohol

Der er i Danmark stort set ingen fester eller sammenkomster uden øl og vin. Det er som om, man ikke længere kan feste uden – og ikke har mod til at snakke med andre mennesker uden at være halvberusede. Samtaler bliver i virkeligheden bedre, når man er klar i hovedet.

Et usundt fænomen, er at de, der siger nej tak, nærmest bliver mistænkeliggjort eller socialt udstødt. Det er tankevækkende at de, der ikke har lyst (til selvskade) anses for mærkelige.

Alkohol er jo vanedannende. Så som andre vaner: Vanen kan ændres til en ny og bedre.
Eksempelvis kan man trappe ned og kombinere med sundere drikke.

Man kan efterhånden få flere alkoholfrie drikke, der minder om de ‘ægte’ varer og mange mocktails, cocktails uden alkohol, smager lige så godt som dem med alkohol.
Prøv dem, hvis du har behov for en drink …

Hvor meget drikker jeg?

Indtil jeg blev 25 drak jeg ikke, som i slet ikke, jeg havde ikke lyst, var “beruset af livet”.
Fra jeg var 25-35 år, drak jeg 2 glas vin om lørdagen, fordi det gjorde min svigerfamilie.
Fra 35: 4-5 genstande 4-6 dage om ugen (16-30 i alt!) – lørdag hver dag – med min nye mand.

Så læste jeg om ny forskning. Nu (fra 40 og frem): 8 genstande pr. uge (ferier undtaget).

Et top klasse sundhedstip:
Pas på din krop og din hjerne.
Undgå eller minimer alkoholindtag.

Skål!


Foto: Kelsey Chance on Unsplash

Læs også:

DR: Nej tak, jeg drikker ikke i januar

Alkohol eller sund og rask

Følg min Blog HER og Instagram HER

1 kommentar

  • I do not even know the way I stopped up right here, however
    I believed this put up was good. I do not know who you’re however
    definitely you’re going to a famous blogger if you
    aren’t already. Cheers!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Løb, fitness, styrke: Træningssko type (form)