De 5 øvelser: Nem styrketræning, sådan!

Mig og min (drømme) bil: Vroooom, vroooom

Af Marina Aagaard, MFT

Interviewet om min bil og mit forhold til biler.
I Kvindernes Bilmagasin. Hvor vildt er det lige?
Mig, en ærke-cyklist, der hårdt presset blev bilist.

I foråret blev jeg interviewet af en særlig og heldig kvinde, en biltester, fra Kvindernes bilmagasin.
Den første af to artikler udkom for nylig: Månedens bilpassionist.

Bil_Audi_A8_Ur_Jacques_Lemans_Marina_Aagaard_blog_travel

Indtil jeg blev over 20 kørte jeg på cykel til næsten alt nat og dag.
I mine øjne var biler defineret ved “af nød”, fire hjul og kedelige;
ens og ensfarvede; de burde være farvestrålende og mønstrede!

Bilen her (ikke min) eksemplificerer, hvad jeg havde i tankerne …
denne festlige ‘fisk’ spottede jeg hos en mekaniker i lokalområdet.

Egentlig havde jeg som teenager i baghovedet en tanke om, at jeg nok snart skulle lære at føre bil. Men cykeltransport er jo på alle måder skønt, så det med at tage kørekort gik lidt i glemmebogen. Det var kun takket være regnskabschefen i mine forældres firma, at jeg kom i gang med det. Hun prikkede kraftigt til mig og mente, at et kørekort var en god ting; cykelfan eller ej.  Så jeg tog kørekort, men kørte ikke vildt meget ud over enkelte ture i min fars mørkegrøn metallic Volvo 343 (arkivfoto). Alle biler i familien har været Volvo bortset fra en enkelt Saab.

Mine næsten nye biler

Da jeg så blev gift som 25-årig og flyttede hjemmefra og begyndte at holde fitnesskurser i fjerne afkroge af landet, var en cykel desværre ikke længere nok. Efter i en periode at have lånt svigerbedsteforældrenes bronzefarvede Mazda 323 til ærinder købte jeg en så-god-som-ny-lettere-brugt petroleumsgrøn (blå) Mazda 121, den første nyere mikrobil: Som ‘boblen’, men mere aerodynamisk; en smart, nuttet og velkørende bil. Jeg var stolt og tilfreds (og nu ærgerlig over, at jeg ikke kan finde et eneste foto af min egen. Arkivfoto).

Efter nogle år skulle jeg have mere udstyr med mig rundt i landet, så 121’eren blev udskiftet med en let brugt, off-white Mazda 626 (arkivfoto). En flot sedan, der kørte lydefrit og med rigelig plads i kabine og bagagerum. Men efter kun cirka et års tid kørte min ex (!) ind i en container og så holdbar var den bil heller ikke; en ny var påkrævet.

Min næste bil, som jeg havde i mange år; var en ny Mazda 626 GLX: Første og eneste nye bil.
I flere år havde jeg drømt om en mørkeblå metallic bil (efter at jeg havde prøvekørt en Montreal-blå BMW, som dog var lidt for ustyrlig – “levende” ifølge BMW-entusiaster – for min smag). Men den nye Mazda kunne på det tidspunkt kun fås i standard antracitgrå metallic, så sådan blev det.

Igennem årene var Mazda’erne ikke på værksted, kun til de planlagte servicetjek. En stor fornøjelse. Kørsel uden problemer. Undtagen til sidst: En tandrem sprang (overset af lokalt ikke-Mazda værksted); en dum og dyr oplevelse; men problem blev løst og bilen kørte videre.

Artiklens overskrift er en indirekte reference til Mazda’s slogan i 00’erne – Zoom zoom – for rendyrket køreglæde og det er ikke helt ved siden af: Selvom jeg dengang ikke var “bil passionist”, var jeg en glad bruger, der kørte meget rundt i Danmark til foredrag, ugentligt fra Aarhus til Aalborg på job og en del i Tyskland, som dommer ved internationale AER gymnastik konkurrencer. 

Kunne jeg ikke bare tage toget til mit deltidsjob på Danmarks Trænerskole, Aalborg Sportshøjskole, og siden Aalborg Universitet? Gerne. Det ville have været mere økonomisk, bedre for miljøet og jeg er vild med tog og tager det, når jeg kan. Desværre har min bolig i mange år ligget sub-optimalt hvad angår offentlig transport og en udregning af samlet tidsforbrug ved bil versus bus-tog-bus blev ca. 1 time versus 2:45 time – hver vej – så den sag blev hurtigt afgjort.

Fra A til B i A og V

Så blev jeg skilt og gift med en ny mand, som havde arbejdet  i Tyskland i mange år. Da vi mødtes, kørte han i en brugt mørkegrøn metallic Audi 100, der kort tid efter blev udskiftet til en brugt mørklilla metallic A6 (arkivfoto).

Den kørte fint. Alligevel fandt vi efter et par år hos et lokalt værksted en brugt mørkegrøn Volvo S80 T6. En fantastisk bil med supermotor, men desværre også meget avanceret elektronik, der blev ved med at drille, så den havde vi kun i en kort periode. Den blev udskiftet med en brugt grå metallic Volvo XC90 med godt træk på landevej og pløremarker (byggepladser).

Den solgte vi og købte en ny firmabil. Da vi kørte hver vores vej til arbejdsopgaver, købte vi senere en brugt grå metallic Audi A8, 4,2, benzinbil. En ældre bil, men med supermotor og brugt-prisen var endda mindre end prisen for en ny Morris Minor (!). Til gengæld skulle denne dejlige bil periodisk på værksted og have skiftet mekaniske dele, hvilket var relativt bekosteligt – og mine udgifter til benzin vil jeg slet ikke tale om, til gengæld var køreglæden maksimal. Og med firehjulstræk, Quattro, trak den os ubesværet og sikkert gennem bjergpas og snedriver i Norge og Italien.

Den Audi holdt sig simpelthen forbløffende godt. Over 10 år i min besiddelse. Til sidst begyndte der beklageligvis at være lidt småproblemer med ventilation og stereoanlæg og dens look var efterhånden ret så “virkelig gammel bil”; i en sådan grad at selv revisoren faktisk mente, at jeg kunne forsvare køb af en lidt nyere bil. Egentlig synd, fordi motoren var efter cirka ½ million kilometer stadigvæk i topform.

Min nye, gode gamle bil

Jeg havde selv et par gange snuset rundt hos forhandleren, for at finde en nyere, brugt Audi, men efter en fornærmende (realistisk) prisvurdering af mit aktuelle køretøj – som jeg tænkte kunne indgå i en handel – måtte jeg opgive håbet.

Heldigvis opgiver min Henrik ikke så let: Endelig i 2018 finder han en brugt sort metallic Audi A8 4,2 til en fornuftig, normal pris. Endda en mere miljøvenlig og økonomisk diesel model – og endnu bedre brændstoføkonomi efter en naturligvis rent fornuftsbaseret effektiv chiptuning (410 HK).

Dette motorkøretøj er ikke forsynet med de seneste elektroniske finesser, der findes i de fleste nyere små og store biler, men spitzenklasse komfort og køreegenskaber.

Mig_og_min_bil_Audi_Marina_Aagaard_blog_travel_rejseArtikeloverskriftens Vroooom, vroooom hentyder selvfølgelig også til 1) de fire Audi-ringe, Vorsprung Durch Technik, I loooove teknik, og 2) motorens vroom på Autobahn, selvom man ikke kan høre det særligt tydeligt i kabinen.

Jeg havde før interviewet med Kvindernes Bilmagasin ikke tænkt på mig selv som ‘bilpassionist’, for mig er bilen især et arbejdsredskab. Men ja, jeg er meget glad for min bil – og med årene også biler generelt. Som supplement til cyklen!

Min drømmebil?

Med frit valg mellem alle verdens superbiler – som jeg ikke ville have noget imod at afprøve – ville jeg vælge samme bilmærke og model som nu, men en nyere udgave. Jeg har prøvekørt en R8 (lige før finanskrisen) og det er efter min mening den smukkeste bil og ultimative køremaskine (det var ikke min fejl, pludselig kørte den 270 km/t uden at jeg bemærkede det).

Problemet med R8: Den rummer hverken plads til stepbænke, ski eller Samsonite-kufferter, kun en mindre håndtaske, så den går ikke, heller ikke selvom jeg havde 2 millioner kroner til en Top Gear verificeret subzero cool car. Min snusfornuftige ægtemand mener dog, at man kunne have den som nummer 2 eller 3 bil! (Selv i passagersædet er man glad).

El-biler?

Jeg synes efter at have siddet i en, at en Tesla er den lækreste gadget på jorden (og tilsvarende dyr). Indtil el-biler dog kan køre længere end hvad jeg vil kalde en kort smuttur på en opladning, er de ikke særligt attraktive for de, der jævnligt er nødt til at køre langt. Men: For miljøets skyld – og heldigvis for det – er fremtidens biler nok alle vand- eller el-biler, så hele denne artikel er klart snart historie og allerede ren nostalgi.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Synes du indlæg er brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De 5 øvelser: Nem styrketræning, sådan!