Cuba rejsedag 1: Man tror, det er løgn

Cuba rejse: Dag 1: AAL, AMS, HAV og videre

Af Marina Aagaard, MFT

I morges ved 3-tiden kørte vi hjemmefra.
Fløj fra Aalborg til Schiphol og videre med KLM.
Efter over 15 timers rejse l
ander vi i Havana lufthavn.

Men vi er ikke ved målet endnu …

Kaptajnen oplyser at et andet fly holder ved vores gate, så vi ikke kan komme til.
Vi venter … Vi får en ny gate … Vi holder ind med lidt forsinkelse.

Igennem pas- og visakontrollen. Det går ret hurtigt og nemt.
Ingen spørgsmål overhovedet. Overraskende…

Til bagagebåndet … vente, vente, vente.
Ind i mellem har vi været heldige. Ikke denne gang.
Vi venter foruroligende længe. Næsten alle andre fra vores fly har fået deres kufferter og er væk.

Heldigvis. Til sidst kommer vores bagage rullende på båndet.
Vi går forbi toldkontrollen, afleverer deklaration, ingen spørgsmål.

Ud i ankomsthallen. Vi har fået at vide, at der vil være en og modtage os.
Rejsebureauet – som vi kontaktede i sidste minut, da det så ud som om bil vil være svær at skaffe – har kontaktet en agent, der skal sørge for transport og overnatning.
Aktuelt aner vi intet, ud over byerne og ruten, vi har planlagt.

Vi bliver mødt af en kvinde som skynder på os.
Udenfor hvor vi bliver mødt af en massiv mur af varme og synet af blå himmel, grønne palmer og masser af gule taxaer … og antikke biler.

En ting er, at have set billeder af bilerne. En anden er at se dem live på gaden. Som at træde ind i en tidslomme.

Vores chauffør  har en superflot hvid og turkisgrøn flyder.
Vi kører afsted … jeg spørger til informationer, men får ingen … i stedet for fortæller han livligt om mærker og årgange på de mange veteranbiler, som han fortæller er på gaden “ikke af lyst, men af nød”.

Efter en halv times kørsel bliver vi sat af ved El Bosque. Et lille hotel i et skovområde. Her mødes vi af en gruppe på tre, som viser os ind.
Her bliver vi sat i kontakt med biludlejeren som trækker Henrik med sig. Jeg bliver siddende og gruppen viser vouchers til hoteller og gammeldags kort som skal vise os til den by, hvor vi skal overnatte.

Meget optimistisk har jeg planlagt at vi skal køre til Santa Clara, ca. 300 km syd for Havana for at komme sydpå med det samme. Måske ikke så smart efter foreløbig cirka 17 timers rejsetid. Men vi er jo vant til at køre.

Det ser ikke helt let ud, rejsebeskrivelsen; problemet er, at skiltningen på Cuba er minimal og vi skal igennem et virvar af veje for at komme ud på hovedvejen.
Agenten skriver en rutebeskrivelse i hånden og giver den til mig. O.k. Vi må se.

Agenten og to venner siger farvel …
Efter en rum tid dukker Henrik op i en lejebil (ret heldigt at kunne få en bil med så kort varsel, men absolut ikke billigt). Bilen er lidt større end ventet, en Peugeot sedan 508. Dog uden den bageste kofanger, ret ridset og småbulet, men kørende.

Vi pakker bilen og sætter af sted.
Trods aircondition sveder jeg, kort, beskrivelse og omgivelser, matcher ikke helt. Så vi får kørt lidt rundt. Tiden går. Heldigvis finder vi efter en halv times tid hovedvejen A1, motorvejen, sydpå. Vi kører af sted med 100 km i timen. Og ikke meget hurtigere.

Vejen er helt lige, tre spor – og ikke ret mange andre biler. Med jævne mellemrum er der politikontrolpunkter, så farten skal sættes ned til 60 km/t eller lavere på en kortere strækning.

Jeg havde hørt at vejforholdene ikke var i top. Men de er værre end forventet: Vejen er fyldt med huller og buler, med mellemrum meget dybe huller, der gør kørslen i særklasse udfordrende. Og dette er ikke just en firehjulstrækker, så det giver et ordentligt bump, når vi ikke når at trække til siden …

Jeg fortryder bitterligt “kør-selv” ideen. Det her er nervepirrende og nu bliver det værre.

Fordi vi er kommet så sent af sted, falder mørket på. Striberne på vejen og skiltene har ingen form for refleksion, og der er ingen lys. Så det er en meget mørk oplevelse.

Der er ingen gps i bilen, men heldigvis fungerer google maps rimeligt, så jeg kan se, hvor vi bevæger os hen.

Turen virker endeløs. Lige ud og ekstremt anstrengende, fordi vi skal forsøge at holde øje med hullerne i vejen og der er ikke meget trafik til at afbryde monotonien eller oplyse vejen.

Efter 3 timer – heldigvis kortere tid end de 5 timer, som agenten forudså –  når vi Santa Clara og kører rundt i de meget mørke, smalle gader i byen.
Vi når vejen, hvor vores Hostal burde ligge. Men vi kører lidt frem og tilbage, fordi alt er mørkt i gaden. Intet er oplyst eller logi-lignende.

Heldigvis ser vi pludseligt skiltet over døren Hostal Catalejo, 157 Serafín García (Nazareno). Jeg hopper ud af bilen og går hen og tager i døren. Låst. Men der er en dørtelefon. Jeg trykker og hører snakken på spansk (desværre ikke et sprog jeg taler, selvom jeg har siddet og terpet basale gloser i flyet).

Døren bliver åbnet og jeg bliver overstrømmende modtaget af værten, som hjælper os med at bære kufferterne ind.

Det er ret utroligt. Inde bag den lille, mørke facade, gemmer der sig en lang lys gang med en lille opholdskrog, et tekøkken og for enden et fint værelse med bad og en udendørs hyggekrog. Småt, men ikke så småt som ventet og overraskende hyggeligt.
Pris 320 kroner inklusive morgenmad i maj (lavsæson).

Så er jeg klar til at gå i seng. Jeg er “småtræt”. Men Henrik vil gerne have noget at spise. Klokken er nu 21 om aftenen her (og 03:00 om natten dansk tid).

Jeg går to etager op til tagterrassen (foto fra næste morgen) og spørger værtsparret om “cena” (aftensmad) bare lidt let. Manden og hustruen snakker løs på spansk. Jeg forstår kun “pollo” (kylling) og skynder mig at nikke ja, ja.
De peger på klokken og jeg forstår at der kommer til at gå 45 minutter før maden er klar. Det er godt nok lang tid, men jeg nikker ja, ja for Henriks skyld.

Vi sætter os ved bordet og venter og får serveret en stor kølig mango drik.
Ahhh. Så er vi “landet”.

Tiden går, og klokken bliver kvart over 22:00. 1 time. Men så kommer maden også.
Jeg havde forventet lidt kylling og en kartoffel, men nej.

Ind kommer to store træfade. Herpå er kylling, tomater, noget som jeg tror er gulerødder, men viser sig at være store stykker tropisk frugt, løg, stegte plataner (platano, madbananer), ris. Desuden kommer der en kraftig suppe og en skål med appetizers, kartoffelstykker med laks.

Milde himmel. Et festmåltid og cirka 3-4 gange så meget som ventet og nødvendigt …

Men vi spiser, og spiser, og spiser.
Og selvom cubansk mad ikke får mange stjerner i diverse medier, så er dette meget velsmagende. Vi drikker cubansk øl til. Jeg ville ikke have haft noget, men kan ikke sige nej …

Klokken 23 går vi i seng, meget trætte, efter 26 timer i vågen tilstand.

Vi sover … lidt afbrudt … på grund af varmen og fjerne lyde …


Skal jeg rejse med fly, foretager jeg generel incognito søgning på pris og flyvetid.
Desuden ser jeg på selskabernes sikkerhedsrating og miljøpolitik og -tiltag.
I maj var pris 4.959 DKK fra AAL-HAV med KLM (andre selskaber 6-7000).
Vores flyrejse – formål rejseguide – blev denne gang venligt sponseret af KLM.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Synes du indlæg er brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cuba rejsedag 1: Man tror, det er løgn