Sund kørestilling: Sid godt i din bil

Cuba rejse dag 1: Man tror, det er løgn

Af Marina Aagaard, MFT

En hastigt arrangeret langtur …
bliver pludselig urimeligt hektisk.

Mandag, tirsdag og onsdag i denne uge har været fuldt besat.
Med undervisning, DK4 tv-optagelser og en uventet skriveopgave.

Det var egentlig ikke meningen, at der skulle have været så meget på programmet.
Det var meningen, at der efter mange foredrag skulle være lidt ro på.

Et “hul” i kalenderen og et ønske om en tur til en særlig destination flaskede sig i sidste uge og siden har der været rygende travlt med at arrangere – imellem andre opgaver.
Det er for en gangs skyld ikke gået helt efter planen, særligt ikke da det ikke var muligt at leje bil på destinationen på dette meget sene tidspunkt.

Til sidst bed vi i græsset og fik hjælp af et rejsebureau, som havde kontakt til en agent på Cuba.
Så nu er vi i det mindste af sted … intet er klart endnu, men når vi ankommer på destinationen får vi  forhåbentlig detaljer om overnatningssteder – ikke helt som ønsket – og bil …

Men nej. Der har ikke været ro på op til afrejse.

Klokken 21:00 i aftes var jeg færdig med at skrive artikel, som blev sendt.

Klokken 21:30 startede jeg med at pakke og det var jeg færdig med 23:00.

I seng.

Cuba rejsedag 1 Marina Aagaard blog Op klokken 2:35 … jeg er ikke superkvik, men et bad hjælper.

En anden en i husstanden er begyndt at pakke. Nu? ..

Vi er ½ time forsinkede i forhold til planen, da vi ruller af sted i bilen.

Efter 15 minutters kørsel joker min mand “har du husket din mobil?”.

Det har jeg så for første gang nogensinde IKKE. Og på det (næst)dårligste tidspunkt.
De tanker, der går gennem mit hoved er ikke værd at referere her.

Vi kan ikke nå at vende om … “Jo”, siger min altid optimistiske bedre halvdel.

Klokken 03:30 er trafikken heldigvis minimal, som i næsten 0 ude på landet.

Vi vender om. Nu er tempoet noget over cruising tempo.
Vi når hjem.  Jeg vender bilen, mens Henrik spurter af sted ind efter min telefon.
Han er tilbage i bilen og nu ruller vi hastigt derudaf.

Der er stille på vejen, og vejret er heldigvis tørt og klart (men koldt og blæsende).
I løbet af relativt kort tid ruller vi ind på P1 P-pladsen ved Aalborg Lufthavn.

Tak for turen, du dejlige bil. Vi lukker og slukker.

Ind i forhallen. Den er næsten tom på dette ikke nærmere angivne tidspunkt.
Vi har tjekket ind online, så det er bare at udfylde bag tags og aflevere kufferterne i bagage drop off skranken.

Ind igennem security. Den er blevet hypermoderne i AAL. Virkelig space-agtig OG man skal her ikke længere tage p’en ud af tasken. Fedt.
Scanningen foregår også i det nyeste udstyr (som i Schipol, der er næste stop); stillingen er spread eagle med armene løftet over hovedet.

Ingen alarmer går i gang. Tak for det.

Vi sætter os kort i cafeen. Der er ikke specielt lang tid til vi skal Go to gate og være klar til Boarding. Men vi når lige lidt vand og en Cultura (bananerne er spist i bilen).

Så er det ved at være nu.
Ud på flyvepladsen. Ombord i KLM Cityhopperen.

Forude venter yderligere 15 timers rejse.
Til et sted med dårlig internet og telefon forbindelse, i hvert fald de steder, hvor vi skal hen.

Fortællingen fortsætter, når det engang bliver muligt.

Vamos!


Skal jeg rejse med fly, foretager jeg generel incognito søgning på pris og flyvetid.
Desuden ser jeg på selskabernes sikkerhedsrating og miljøpolitik og -tiltag.
I maj var pris 4.959 DKK fra AAL-HAV med KLM (andre selskaber 6-7000).
Vores flyrejse – formål rejseguide – blev denne gang venligt sponseret af KLM.

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sund kørestilling: Sid godt i din bil