Tallinn tour: Sightseeing, shopping og selfie spots

Tallinn TV-tårn: Treppijooks: Trappeløb

Af Marina Aagaard, MFT

Tallinns uden diskussion højeste seværdighed:
TV-tårnet, Tallinna Teletorn, der ses på mange kilometers afstand.
Et 314 meter højt tårn … med 915 trin.

Et spændende tårn, men … “Kun en tåbe frygter ikke tårnløb”. 

Tallinn Trappeløb Teletorn Treppijooks Tower race Marina Aagaard blog fitness

Tallinn trappeløb

En gang om året er der en særlig event i Estland: Et internationalt tårnløb – i Tallinna Teletorn – for motionister og eliteatleter. Eliteatleterne kommer fra flere lande for at samle verdensranglistepoint i dette Tallinn trappeløb.

Jeg skrev tidligere på året til løbsledensen og tjekkede: Kan motionister deltage? Ja var svaret.
Jeg øjnede en chance for et nyt besøg i Tallinn og en uforpligtende tårn-tur.

For fire dage siden fik jeg denne information i en mail:

Some useful information about the race:
You start in elite wave.

I elitegruppen. En rystende nyhed. Måske skal jeg hellere bare straks “chicken out”?
Lysten til at gå i vejen for eliteatleter er ret lille, men afbud er også dårlig stil …

Det har jeg ellers rigtig megen lyst til nu til morgen.

Mit før-løbs måltid i aftes var sub-optimalt; pesto-pastaen var fin, men ørreden var rå i stedet for stegt som forventet (og jeg var ikke efter sushi). Desuden blev min nattesøvn forstyrret.

Det er ikke godt; jeg er ikke helt på toppen.

Nu spiser jeg morgenmad, yoghurt med müsli, frugtsalat (æble) og banan, juice og kaffe.
Gør klar til løb. Pakker tasker, tjekker ud.
Tager en taxi sammen med Henrik og så må vi se.

Tallinna Teletorn

Tårnet kan vi se under en stor del af køreturen. Det kommer nærmere og nærmere.

Uha, uha.

Jeg blev lidt nervøs allerede, da vi fløj ind over Tallinn for et par dage siden.
Man så tydeligt tv-tårnet over trætoppene. Nu er jeg decideret “spændt”.

Nu er vi helt tæt på og bygningen ‘tårner’ sig op foran os.

Tallinna_Teletorn_Treppijooks_Tower_running_Marina_Aagaard_blog_fitness

Vi går ind og bliver godt modtaget. Får informationer og chip.
Vi sidder i biografen på 2. sal og venter, for der er god tid til løbsstart.

Der er en masse briefing … på estisk..
Da løbslederen har talt færdig, beder jeg om en opdatering på engelsk.
Tre andre piger, to fra Finland og en fra England springer frem for at høre med.

Vi får den korte udgave.

Tallinn trappeløb start

Pludselig kommer arrangør og siger: Er du klar, kan du løbe nu.

Jeg burde bare have sagt nej, for jeg er ikke klar; hverken fysisk eller mentalt.
Alligevel hopper jeg op af stolen og begynder febrilsk at montere løbsnummer 35;
en plads midt i feltet, men nu er det vist “først til mølle”.

Tallinna_Teletorn_Treppijooks_Tower_running_Marina_Aagaard_blog_fitness

Jeg løber ud af døren og går i gang med at jogge op og ned ad den lange skrånende rampe foran tårnet. Hovsa, nu husker jeg – lidt sent – at starte pulsuret. Jeg vil gerne have det startet, for så er det gjort og jeg glemmer det ikke ved løbsstart.

Efter fem ture er det det. Ikke imponerende. Igen en for kort opvarmning på kun 5 minutter.
Underligt at jeg ikke kan finde ud af det; eftersom jeg til daglig varmer op 10-15 minutter.

Tallinna_Teletorn_Treppijooks_Tower_running_Marina_Aagaard_blog_fitness

Så er det ind.
Løb nu siger starteren.

Jeg tager den specielle chip, der er monteret på min pegefinger.
Stikker chippen ned i startanordningen.

Tallinna_Teletorn_Treppijooks_Tower_running_Marina_Aagaard_blog_fitness

Så løber (lunter) jeg opad. Kadence omkring 80-85, men dobbelttrin.
Ulideligt hårdt. Fordi det er en enkeltstart, “kort distance”, ikke min favorit.

Det er faktisk ingen dårlig trappe:
En fornuftig trinhøjde, så for første gang tager jeg dobbeltrin hele vejen op.
Desuden er den så smal, at man kan nå gelænderne på begge sider.
Så det gør jeg – også for første gang.
Som en speciel ting er der 
på 3. og 13 to korte korridorer, der skal gennemløbes. 

Skilte viser antal etager tilbage:

65, 64, 63 … der er langt igen.

Løbsledelsen anbefaler handsker p.g.a. det kantede metalgelænder.
Men jeg klarede mig uden, det gik godt nok.
Måske er det hårdere ved højere hastighed!

Det er simpelthen ubeskriveligt hårdt.
Jeg presser mig selv (næsten) maksimalt, men er træt og har ikke nok power.
Pulsen er langt fra max puls, men mine lunger er ved at sprænges!

Jeg tænker på vej op: Hvad laver jeg her; inde i et gråt tårn på en hård betontrappe?
Ekstremt langt væk fra solskinnet udenfor og min dance-i-moderat-tempo comfort-zone.

En besynderlig pulskurve. 4 joggeture frem og tilbage under opvarmning.
Lidt renden rundt inde i tårnet og så ellers en ‘prik’ opad. 
Forbløffende lav puls. Træthed har forhindret max indsats, selvom det føltes sådan.

Men hov. Nu overhaler jeg en anden løber. Det er godt for moralen.
Jeg får lige lidt ekstra energi til de næste etager.

Efter hvad der føles som “lang tid” er jeg ved toppen af trapperuten.

Kommer ud af ‘adgang kun for personale’ døren ved udsigtsplatformen.

Heldigvis husker jeg at stemple ud! Stikke fingeren ned, så chippen aflæser sluttiden.

Der var også mulighed for aflæsning halvvejs, men det takkede jeg nej til.
Jeg var meget optaget af at bevæge mig opad.

Tallinna_Teletorn_Treppijooks_Tower_running_Marina_Aagaard_blog_fitness

Jeg har lige kræfter til et smil, da jeg er vel oppe og ude. Men så smider jeg mig også ned.
Tallinn trappeløb trækker tænder ud.

Tallinn trappeløb – helt færdig

For første gang i min i øvrigt korte tårnløbskarriere er jeg åndedrætsmæssigt fuldstændigt færdig.
Gisper efter vejret og oplever for første gang også ‘track hack’; ukontrolleret hosten på grund af presset på hals og lunger. Så har jeg prøvet det.

Efter et par minutter er jeg dog klar til belønningen:
Henrik og jeg går en etage op og nyder udsigten ud over Estland.
På klare dage kan man se helt til Finland.

Et par trin nedad, mens jeg poster et billede af tårnet på instagram.

Efter denne korte pause, en lille gåtur på platformen og tre kopper vand fra automaten, kører vi med elevatoren ned igen. Jeg ville gerne have taget trappen, men den er optaget …

Der er et flot display i elevatoren, der viser hvor man befinder sig på turen nedad.

Tallinna_Teletorn_Treppijooks_Tower_running_Marina_Aagaard_blog_fitness

Et ekstra billede nede. Derefter ind i biografsalen og hente resultatet.
En lille lap papir bliver skrevet ud, efter at jeg har afleveret min fingerchip.

Nummer 5 i aldersgruppe (ud af 10, o.k., men ikke imponerende), nr. 15 overall midt i feltet.
Selvom Henrik mener, at det er flot at jeg har gennemført, er placeringen ikke noget at prale af: Tiden er til gengæld nogenlunde; 7:57. Mange har taget 10-15 minutter.
Det kunne vist ikke have været meget bedre den middelmådige dagsform taget i betragtning.

Vi blev og så medaljeoverrækkelsen – og tårnets maskot, som var på stikkerne dagen igennem.

 

Det var det, så er det hjemad.

For tårnløber nysgerrige – med formen i orden:
Det er et anbefalet løb. En “dejlig” lille trappe.
Hyggelig stemning, afslappet – men med topseriøse atleter.
I dette løb ud over de lokale, som holdt Estiske Mesterskaber fra:
Mexico, Tyskland, Finland, England … og Danmark.


Tallinn trappeløb TV-tower Race 2019

10:00 Løbs center (sekretariat) åbner
10:15-12:00 Ankomst og  registrering
10:40-11:00 Mulighed for at se trappen (meget smal) før løbet.
11:00 Brandmænd starter
11:20 Løbet starter for alle
12:20 Løbs briefing i biografen på 2. etage
12:30 Start Cup Set for Top 20 Mænd og Kvinder (12:40)
12:30 Elite wave – mænd
12:45 Elite wave – kvinder
13:00 Børn (23 floors)
13:30 Præmieceremoni (medaljer til nr. 1, 2 og 3 – ingen race bling for amatører!)


Løbsdetaljer:

  • Samling og registrering i løbscenter på 2. etage i TV tower.
  • Starten går fra trapperne fra foyeren i stueplan (ground floor).
  • Deltagerne står på linje i rækkefølge og sendes af sted med intervaller.
  • Trapperne drejer til højre og har et metal gelænder.
    Det anbefales at bære skridsikre handsker (fx cykelhandsker eller tætsiddende handsker, fås i bygningens forretning), for at gøre  løbet mere behageligt.
  • Distance: 170 meter på trapper.
    3. og 13. etage med smalle korridorer, der skal gennemløbes.
    Distance og etager er markerede.
    I alt 916 trin over 65 etager.
  • Timing: Elektronisk med SI chip. After løbet tages tiden fra chippen og printes på papir.
    Chippen skal returneres til arrangøren.
  • Sikkerhed: Enhver deltager er ansvarlig for egen atletisk præstation og helbred. Sunde, veltrænede personer som mener at kunne klare ruten kan deltage.
    Medicinere er til stede under konkurrencen.
  • Ved målstregen er der vand, så deltagere kan få en forfriskning
  • Deltagere under 15 år skal have skriftlig tilladelse fra forældre.
  • Ingen omklædningsrum, men toiletter.
  • Ejendele kan gemmes i løbscenteret; biografhal, 2. etage.
  • Offentlig transport fra lufthavn til TV-tårn:
    Tram nr. 4 Lennujaam (lufthavn) til Hobujaama, 18 minutter. Gå til Pronksi (200 m), bed om hjælp og dernæst bus 34 A til TV-tower; 2,2 EUR.
  • Taxi 30 minutter; 20-25 EUR.

Læs mere:

Teletorn

Tallinn tour: Sightseeing, shopping og selfie spots

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tallinn tour: Sightseeing, shopping og selfie spots