Ugens sær(e) træning: Op, ned, nede, oppe

Tallinn, Estland: 1219-2019, Dannebrog 800 år

Af Marina Aagaard, MFT

I 2019 er der 800-års jubilæum for Dannebrog, der ifølge legenden faldt fra himlen i Estland i 1219. Det er en anledning til at markere flaget. Flere danske rejsebureauer arrangerer ture i løbet af året.

Flaget fejres sammen med 100-året for Den Estiske Republiks selvstændighed; en stor begivenhed for det moderne Estland.

Tallinn Estland

Selve jubilæumsdagen er d. 15. juni i Tallinn. Den fejres med royalt besøg af Dronning Margrethe og interessante udstillinger.
Byen Tallinn, hovedstaden i Estland, er en spændende by, som er værd at besøge, hvad enten man er interesseret i historie, kunst, arkitektur eller shopping.

Den Danske Konges Have

Vi er smuttet til Estland og smugkigger på “findesstedet”: Den Danske Konges Have i Tallinn.

Haven ligger i forbindelse med den gamle bydel, som er fantastisk flot. Et besøg værd.

I haven finder vi en skulptur. Den så jeg ikke sidst, jeg var her.

Tallinn Estland Den Danske Konges Have Marina Aagaard blog travel

Kunstværket i stål er som en lang kantet slange med flere rammer – selfiespots (?) – og enkelte flag. Igennem rammer og flag kan man svagt ane det ene flag, der er rødt.

Skulpturen  “Tuli Lipp” (“der kom et flag”) symboliserer legenden om Dannebrog blev indviet den 15. maj 2012 i Tallinn i den Danske Konges Have.
Skulpturen er lavet af Mari Rass og Liina Stratskas, der vandt en projektkonkurrence for skulpturer i den Danske Konges Have, der blev renoveret i 2015.

Dannebrog
Blev etableret som dansk flag i middelalderen og hører til blandt de ældste nationale flag. Grundlæggelsesmyten knytter flaget til 1200-tallets korstog i Estland, hvor Dannebrog ‘faldt fra himlen’ under et slag uden for Tallinn i 1219 – eller var det i 1208? (…).

Navnet Dannebrog optræder første gang i en kilde fra 1380. Navnet er sammensat af ordene ‘danne-‘ og ‘-brog’, hvor ordets andet led betegner et stykke tøj, stof eller klæde. Det har været foreslået, at første led er det samme som i ord som Dannevirke og Danmark, og det har ført til den traditionelle udlægning af ordet som: ‘danernes fane’. Det er også muligt, at ‘dan’ skal forstås som det frisiske ord for ‘rød’ eller ‘rødfarvet’. Teorien støttes af, at tillægsordet ‘dannebroget’ eksisterer i betydningen ‘rødt med hvide prikker’ eller ‘rødbroget’, og betydningen af navnet bliver snarere ‘rødfarvet fane’.
(Danmarkshistorien, Aarhus Universitet).

Den gamle bydel med tårn og det estiske flag i blå, sort og hvid.

Læs mere:

Estland.um.dk

Danmarkshistorien.dk

Wikipedia: Dannebrog

UM: Skulptur inspireret af Dannebrog legenden indviet i den Danske Konges Have

DR: Det faldt jo nok ikke ned fra himlen …

Tallinn tour: Sightseeing, shopping og selfie spots

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugens sær(e) træning: Op, ned, nede, oppe