Jefferson løft: Jefferson squat og dødløft

Opad bakke: Himmelbjerget, Julsø, Ry, Silkeborg (video)

Af Marina Aagaard, MFT

En af Danmarks flotteste bakker; et af de danske bjerge.
Med en skøn udsigt over skove og Silkeborg Søerne.
Kendt og elsket af turister og danske bjergløbere!

I weekenden var vi på besøg igen. Henrik og Rex gik. Jeg ‘woggede’.
En gåtur får pulsen op, en løbetur får pulsen op i det røde felt.

Himmelbjerget Ry Silkeborg Danmark Marina Aagaard blog travel rejse foto

Himmelbjerget

Himmelbjergets top rejser sig 147 m over havets overflade, alligevel er det ikke et bjerg, men bare en “falsk” bakke.

Hjemmesiden fortæller, at da istiden var forbi, gravede de enorme smeltevandsmasser sig ned i jordlagene og dannede de tunneldale, hvis skrå sider danner den “falske” bakke – i modsætning til “ægte” bakker, der er jævnt afrundede til alle sider.

I tunneldalen, der skabtes af smeltevandet, findes Julsø, som Himmelbjerget knejser over.

Løbere kan med fordel køre ned til bunden af Julsøvej, til den sidste parkeringsplads: Stil bilen/cyklen.

Løb herfra ned til Julsø, langs vandet, hen til hotellet og derfra op til toppen af Himmelbjerget.
Er man frisk løber man op og ned ikke bare en gang, men 2-3 gange! Så kan man finde sin maksimalpuls.

Går man fra tårnet nogle få hundrede meter er der et legeunivers for børn.
Der ligger også turistinformationen i Bjerghytten, hvor du kan finde oplysninger om bjerget
– og oldschool og newschool (geocaching) skattejagter.

Billederne lige herunder er fra løbeturen, opvarmningsturen, fra Julsøvej langs Julsø
hen til restauranten (sæsonåben) ved foden af Himmelbjerget.

Himmelbjergtårnet

Et 25 meter højt tårn i røde mursten. Rejst som minde over kong Frederik d. 7., der den 5. juni 1849 gav det danske folk dets frie forfatning.

Det 25 meter høje tårn på Himmelbjerget har trapper op til en suveræn udsigt.
Men tårnet er lukket efterår-forår: Åbningstider:

Fra Palmesøndag medio april til medio oktober (to weekender i oktober og efterårsferie).
Weekend og helligdage kl. 10.00-17.00

Tårnet, der er tegnet af arkitekt L.P. Fenger, bærer en frise med indskriften: “Til minde om kongen – Frederik d. 7. – det danske folks ven – Grundlovens giver”. Arbejdet med opførelsen blev påbegyndt 1874, og d. 6. juni 1875 kunne tårnet “afsløres”. Der manglede dog udsmykningen, nemlig kongens portræt samt mindekransene, der blev udført af billedhugger Ring. Disse udsmykninger blev afsløret ved en grundlovsfest i 1891. Siden da er intet ændret ved tårnets udseende.

Nok se, ikke røre: Al færdsel på selve Himmelbjerget, skrænterne/bakkerne, er forbudt, som der står på det slidte skilt, der gemmer sig imellem buskene. Andre nyere, tydeligere skilte oplyser det samme; det er værd at bevare den unikke natur.

Ud over turen til toppen er der også mange andre flotte vandre-, løbe- og mountainbikeruter rundt om søerne eller mellem skovens træer. Der er lige skønt året rundt; forår, sommer, efterår og vinter. Hver årstid sin charme i og omkring bjerget.

Jeg anbefaler dog at komme tidligt om morgenen, hvor man har det meste for sig selv. De fleste dage er der uanset årstid besøgende; flere hundrede tusinde kommer hvert år kørende, padlende, sejlende, cyklende, løbende eller vandrende til Himmelbjerget og omegn.

Man kan i øvrigt også se Himmelbjerget fra Hjejlen og de andre rutebåde, der sejler på Silkeborg Søerne. En anbefalet og naturskøn tur (tekst/fotos fra privat tur HER).

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jefferson løft: Jefferson squat og dødløft