Kettlebell træning: Tids-effektiv mini-workout

Boganmeldelse: Tænkepauser Sundhed

Af Marina Aagaard, MFT

En sund sjæl i et sundt legeme.
Det lyder godt, men kræver sin mand – og kvinde.

Sådan starter teksten på bagsiden af den lille nye bog i serien Tænkepauser fra Aarhus Universitetsforlag.

Ord fra en AU sundhedsprofet

Bogen er skrevet af sundhedsprofet Lars Thorup Larsen fra Aarhus Universitet.

At der ikke er de vante lyserøde standard sundhedsbudskaber i værket,
afslører sidste del af appetitvækkeren:

Det er ren indbildning at tro,
at vi har fuld kontrol over vores eget velbefindende.
Sundhed er i dag en helt uopnåelig tilstand.

Alligevel købte jeg bogen, sundhedsnysgerrig som jeg er.

Tænkepauser Sundhed boganmeldelse Marina Aagaard

Tænkepauser Sundhed

Det er ikke en vanlig sundhedsbog; nej, intet om kost, motion og motivation.

Det er en lille bog. Relativt hurtigt læst og nogenlunde let læst, men ikke let; man begynder at spekulere.

Den medicinske videnskab har gjort så enorme fremskridt,
at der nærmest ingen sunde mennesker findes mere.
Aldous Huxley, forfatter (1946)

Temaet er sundhed; hvordan sundhedsdefinitionen og begrebet ‘sundhed for alle’ opstod og kommentarer til sygdom og sundhed; et debatoplæg til tidens diskussioner om sundhed og livsstil for den enkelte og for samfundet.

Sundhed bog indhold

Fem afsnit:

  • Sundhedsforkæmpere eller sundhedsfascister?
  • En detektivhistorie
  • På lægebesøg
  • Den store forsikringsordning
  • Livsstil og løftede pegefingre

Bogen informerer og sætter tanker i gang

  • En indledning der handler om Kim Larsens kamp mod anti-rygning.
  • Et afsnit om WHO og definitionen: Sundhed er en tilstand af fuldstændigt fysisk, mentalt og socialt velbefindende og ikke bare fravær af sygdom eller svækkelse.
  • Et afsnit om læger, akuttelefon, lægekontakter og sygdom.
  • Et afsnit om ‘fri og lige adgang’ til sundhed – i Danmark og i USA.
  • Et afsnit om et ‘omklamrende KRAM’ og kritik af ‘høj på træning’.

Læserkonklusion

Bogen er som lovet ‘en tænkepause’ og selvom der ikke er billeder, illustrationer, grafer, tabeller eller opsætningsmæssige lækkerier, er bogen en fornøjelse at læse. Relevant, vedrørende og interessant.

Bogen er anbefalet for sundhedsinteresserede, der vil vide lidt mere om baggrund, begreber og sundhedspolitiske spørgsmål.

Fakta om Tænkepauser Sundhed

ISBN: 978 87 7184 713 0
Udgivet: Marts 2019
Dimensioner: H 110 x B 180 x D 5 mm
Format: Hæftet (fås også som e-bog)
Sidetal: 60
Forlag: Aarhus Universitetsforlag
Sprog: Dansk
Pris: 49,95
Fås hos Unipress

Læs også:

TÆNKEPAUSER 1-67

Jeg har købt og læst flere af dem.
Alle de læste har været tankevækkende og en læsepause værd.

Som der står sidst i bogen:

Brug din geniale hjerne
Abonner på Tænkepauser fra Aarhus Universitetsforlag,
og læs, før du taler.

FRIHED af Hans-Jørgen Schanz
NETVÆRK af Jens Mogens Olesen
MONSTRE af Mathias Clasen
TILLID af Gert Tinggaard Svendsen
LIVSHISTORIEN af Dorthe Kirkegaard Thomsen
FJENDSKAB af Mikkel Thorup
FOLK af Ove Korsgaard
DANMARK af Hans Hauge
NATUR af Rasmus Ejrnæs
VREDE af Thomas Nielsen

MYRER af Hans Joachim Offenberg
POSITIV PSYKOLOGI af Hans Henrik Knoop
KROPPEN af Verner Møller
KÆRLIGHED af Anne Marie Pahuus
ERINDRING af Dorthe Berntsen
HÅB af Bertel Nygaard
TID af Ulrik Uggerhøj
SANDHED af Helge Kragh
MENNESKETaf Ole Høiris
MAGI af Jesper Sørensen

LOVEN af Gorm Toftegaard Nielsen
TERROR af Carsten Bagge Laustsen
LITTERATUR af Dan Ringgaard
ROMANTIK af Katrine Frøkjær Baunvig
FAMILIEN af Peter C. Kjærgaard
LYKKE af Christian Bjørnskov
UNIVERSET af Steen Hannestad
SPØRGSMÅL af Pia Lauritzen
GUD af Svend Andersen
SEX af Ditte Trolle

NYDELSE af Rasmus Ugilt
KORRUPTION af Mette Frisk Jensen
POLITIK af Michael Bang Petersen
TRO af Peter Lodberg
HJERNEN af Leif Østergaard
HJERTET af Diana M. Røpcke
VILJE af Søren R. Fauth
SPROG af Mikkel Wallentin
OVERVÅGNING af Anders Albrechtslund
SMAG af Susanne Højlund

TORTUR af Morten Dige
TEKNOLOGI af Kasper Hedegård Schiølin
EUROPA af Jørgen Møller
GAVEN af Anders Klostergaard Petersen
ALDER af Suresh Rattan
VIDEN af Kristian Hvidtfelt Nielsen
TAL af Henrik Kragh Sørensen
DEMOKRATI af Svend-Erik Skaaning
REFORMATIONEN af Bo Kristian Holm
VELFÆRD af Carsten Jensen

SMERTE af Troels Staehelin Jensen
HUMOR af Stefan Kjerkegaard
VALG af Jørgen Elklit
KARMA Marianne Qvortrup Fibiger
SORG af Mai-Britt Guldin
FIKTION af Simona Zetterberg Gjerlevsen
LYD af Anette Vandsø
PESSIMISME af Per Jepsen
ANSVAR af Ulrik Nissen
KØD af Jonatan Leer

KREATIVITET af Jan Løhmann Stephensen
STEMMEN af Peter Musaeus
BYEN af Mikkel Thelle
JESUS af Kasper Bro Larsen
SKURKE af Jens Kjeldgaard-Christiansen
INTEGRATION af Mikkel Rytter
SUNDHED af Lars Thorup Larsen

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kettlebell træning: Tids-effektiv mini-workout