Motion er ikke rart i starten. Spørgsmålstegn

Ugen der gik 9 2019: On the road

Af Marina Aagaard, MFT

En uge på landevejen og søvejen.
Og broerne. Det er ikke så dårligt.

Ugen der gik 9 2019

Mandag

05:00 tidligt op. Det er skønt!

Måske ikke lige i det sekund, man slår øjnene op og ligger under den dejlige dyne i totalt mørke. Men lige så snart man er ude af sengen og dagen er i gang.
Jo tidligere op, jo mere dag.

Personlig træning i Aarhus i firmaidrætscenter.

Et fantastisk tågelandskab. Jeg må ud af bilen og fotografere …
Henrik er også over alle bjerge med kamera og kommer først hjem lidt efter mig.

Hjem til morgenmad.

Til træning. I det lokale foreningsfitnesscenter.

½ times step på trappemaskinen.
10 minutters opvarmning. Trappegang med kraftige armsving på level 15.
20 minutter: 1:1, Level 20 med støtte og level 15 uden støtte på skift. Så et nyt programelement:
2 minutters “nedvarming”: Level 10: Dobbelt trin (ikke så let på maskine).

Let bentræning: 2-3 x 10 af:
Overhead squat. Squat. Overhead lunge. Lunge. Straight-legged deadlift.

Læse. Skrive. Forberede foredrag.

Kl. 14 sådan cirka:

Af sted til Aarhus Havn igen. Til færgen aka Molslinjen.

Til Odden og Odsherred.

Indkvartering på Hotel Højby Sø. En hurtig gåtur for lidt frisk luft.

Videre til Asnæs.

19-21 foredrag om sundhed og træning.

God stemning og energi. Interne jokes i lokalet.

Overraskende feedback bagefter ”du er en sjov type”
(der tænker jeg selv lidt på sådan en Fedtmule-figur …)

Så retur til hotellet. At være foredragsholder på farten er ikke ren glamour!

Da jeg ankommer – og har puslet med tanken om at belønne mig selv med noget godt – er hotellet lukket for natten; ingen i receptionen, ingen i restauranten og ingen mini-bar!
Ved nærmere (senere) undersøgelse viser det sig, at der er en automat i kælder-loungen, men så langt går min undersøgelse ikke. Jeg nøjes med at spise det lille stykke chokolade fra puden og drikke min medbragte kildevand og så i seng …

Den klassiske spejl-selfie: Ensom og sulten på værelset (der ellers er fint).

Tirsdag

Op ved 6-tiden. Gå en kort tur i Geopark Odsherred, som hele området hedder. Ned til søen som ligger indhyllet i tåge. Det giver i min optik suveræne fotos, men dårligt overblik over landskabet.

Jeg går til morgenmaden. Det kan godt være, at det var lidt magert i aftes, men morgenmaden er dejlig og solid, med æg, ost, brød, yoghurt, müsli/crüsli med mere.

Så pakker jeg og kører til færgen i god tid. I lige lovlig god tid. Jeg er næsten den første på stedet. Så jeg står ud af bilen og går lidt rundt på færgelejet og ser færgen sejle ind.

11:45 af sted. 13:00 landing i Aarhus Havn. 13:45 cirka … landing hjemme i garagen. En god tur.

Jeg løber, mens Henrik går med Rex i Hestehave skov.

Vi spiser rester.

Onsdag

I gang ved 6-tiden. Kører til Aarhus 08:00.

Same procedure as every week (sådan da). Samme program, men forskelligt indhold hver uge. Something old, something new.

Holdundervisning 9-11. Dance, core, mobility.
Træne mor og far.

Træne selv:

3 x 10 Box jump, 3 x 10 Box hink, 3 x 10 Step op, 1 x 10 Hop op på underben.

4 x 10 Pull-up (maskine; er stadig på skulder genoptræning) og 3 x 10 leg curl.

Spise en proteinbar til frokost. Hurtigt og nemt.

Til firmatræning i Aarhus. Step og styrke og stræk.

Hjem. Forbi Things Kokkerier; hente aftensmad:

Henrik får oksekød med svampe og jeg krydder-kødboller med pasta og grønt.

Vi går aftentur ved den lokale strand.

Skrive lidt. Så i seng ved 22-tiden.

Torsdag

Op klokken 6.

Læse. Skrive. Forberede foredrag.

Skrive på artikel til Fitnews.

Ved 17-tiden: På med de gyldne sko, “Diggi Loo Diggi Ley”, og så af sted nordpå.
Skoene sætter mig i festhumør. Alessandro Dell’Acqua, Italien, en souvenir fra San Marino.
Jeg spiser bare en proteinbar og banan i bilen; til daglig er jeg ikke vild med at spise for sent.

Foredrag om træning i DS Arena, Hobro. Især om træning for fire idrætsklubber med flere. Jeg har glædet mig til det. Der er en god stemning og jeg møder en entusiastisk underviser, som jeg kender fra tidligere. En god aften.

Kl. 21 kører jeg sydpå igen.
Ved hjemkomst ved 22-tiden hurtigt i seng.

Fredag

Op kl. 5:00. Afsted kl. 5:30 cirka.

Personlig træning i Aarhus.

Videre til andet center.

Personlig træning.

Hjem.

Gå tur.

Skrive det meste af dagen. Sidst/sent på dagen. Artikel sendes af sted.

Spise aftensmad: Carpaccio og salat med avocado, tomat, blomkål, asparges, agurk og grana ost og olie. Et dejligt frisk, let måltid.

Skrive lidt og så i seng.

Lørdag

Op kl. 6:00. Uha. Kæmpe ulykke på Lillebæltsbroen, 3 lastbiler og 6 personbiler.
Broen er spærret i flere timer. Jeg tjekker op på Trafik Info (super side).

Heldigvis er der ryddet, så DSB back-up planen er unødvendig: Jeg kører af sted ved 9-tiden.

Jeg ankommer til Comwell Korsør. Får en super professionel modtagelse.
Gør klar. Går på. Patientforening årsmøde. Foredrag om sundhed.

Efter spørgsmål og hilsner: Af sted. Retur over Storebæltsbro og Lillebæltsbro.

Efter et foredrag og en lang køretur hjem kan man godt være en lille smule træt.
Men jeg må jo ‘walk the talk’ – “træning giver energi” – så vi kører til Kalø og Hestehave skoven.
Henrik går med Rex og jeg løber.
Jeg prøver på at lade være med at tage fotos hele tiden, men det svært.

Efter hjemkomst rydder jeg lidt op.

Tre venner kommer (aftalt få timer forinden) på besøg.
Henrik er klar med rib eye og kylling, rodfrugt kompot – og bagefter isdessert.

Klokken bliver 23. Så siger venner farvel og tak.
De skal også arbejde næste dag.

Søndag

Op ved 7-tiden. Gå tur med Rex i “baghaven”. Det er køligt, men næsten vindstille og solskin og blå himmel.

Ordne billeder og skrive blogindlæg.

Rydde lidt op.

Sen morgenmad, brunch-agtigt: Frugt, grøntsagsjuice og  toast med ost og syltetøj … det er jo weekend.

Til Aarhus. Stå på skøjter. Nylavet is er skøn.

Hente take-away thaimad fra White Elephant.

Forberede nyt træningsprogram til i morgen.

I seng ved 21-tiden.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Motion er ikke rart i starten. Spørgsmålstegn