I form til at bestige et bjerg: Mountain workout

Mig og mit kamera – klik, klik, klik

Af Marina Aagaard, MFT

Camera shy, but trigger happy.

Siden skoletiden da jeg gik på ungdomsskole og deltog i fotokursus tre år i træk, har jeg haft et kamera og fotograferet. Fra dag ét med stor dedikation, men i moderat omfang. I de senere år oftere og oftere og siden 2017 næsten dagligt, da jeg fik en nogenlunde tidssvarende smartphone.
Nu fotograferer jeg solo dit og dat og stort og småt sammen med Henrik.

Two fat persons – click, click, click
Ian Dury and the Blockheads; Hit me with your rhythm stick

Foto_Photo_Sony_alpha_7_Marina_Aagaard_blog_travel

Trods en hel del nødvendige, professionelle fotos (af mig) til aviser, magasiner, bøger og posters, er jeg til dels “kamera sky” og befinder mig bedst bag linsen og trykker ivrigt løs på udløseren.

Det med selfies har jeg endnu ikke mestret; jeg er på bar bund – det er hårbund, skovbund og bunden generelt, uskarpt og ubrugeligt – mine blog ‘selfies’ til specifikke opgaver er indtil videre taget af andre, især min ret tålmodige ægtemand og semi-professionelle fotograf Henrik.

Marina_Aagaard_blog_photo_foto_selfie

Kameraer der kom og ‘gik’

Mit første kamera var et spejlreflekskamera Olympus OM2n med normalobjektiv og en Tokina 70-200 mm zoom. Det udstyr brugte jeg en del på gymnasiet og mine første rejser til England og USA. Desværre blev begge dele sidst i 90’erne stjålet under et indbrud. Trist.

Lige så ærgerligt: Kort efter var jeg på FIG Interkontinental Landstrænerkongres i Toronto og da blev mit lille rejsekamera stjålet i CN Tower (rem skåret af uden at jeg mærkede det). Mest ærgerligt, fordi på filmen var en hel serie uerstattelige fotos af de finske verdensmestre i aerobics. Øv!

Fotograferingen gik derfor lidt på hæld. Jeg købte et nyt lille Olympus rejsekamera og nøjedes med det de næste år. Indtil jeg fra år 2000 sammen med min nye mand begyndte at rejse andre steder hen end de sædvanlige (især USA og England) og så tog fotograferingen til igen (foto foran Akropolis, Athen).

Marina_Aagaard_blog_photo_foto_Canon

Foto fortid

I starten og de første mange år fotograferede jeg med et analogt spejlreflekskamera med film.
En utrolig tid, hvor man tænkte sig godt om, før man trykkede af, så man ikke brugte sin film med 24 eller 36 billeder for hurtigt. Og naturligvis slæbte man rundt på ekstra filmruller foruden de brugte filmruller.

Ud over at jeg selv har gået og ventet spændt på at farvebilleder kom hjem efter fotolaboratorium fremkaldelse, har jeg brugt mange timer i mørkekammer, hvor jeg har fremkaldt sort-hvide billeder ud fra negativer. Spændende, men omfattende og næsten fortid … R.I.P. film og the Kodak moment.

Det er både godt og skidt, at fotografering nu er næsten 100 % digital. Tidligere fik man måske ikke taget ret mange billeder på en rejse, men alle blev fremkaldt.

I dag tager jeg personligt over 1000 fotos per rejse (foto fra Salina Turda, Rumænien), men hvor mange bliver printet og kommer i et fotoalbum?

0!

Salina_Turda_Romania_Marina_Aagaard_blog_travelDet med papirbilleder og album savner jeg lidt. Fotos på skærm er ikke det samme.
I stedet for albums er det nye selvfølgelig fotobøger; jeg har dog ikke produceret nogen endnu,
men min mand fik lavet en superflot fuldfarve Cewe fotobog med Djursland fotos.

Omkring 1987 kom det første digitale spejlreflekskamera, DSLR kamera, til almindeligt brug, men først i 90’erne blev det udbredt og da gik både Henrik og jeg gradvist over til det.
Kvaliteten af de digitale fotos dengang – i forhold til analoge fotos – var horribel; opløsningen (pixels) var fortvivlende dårlig (foto Arches National Park, USA) …

Dit og mit og vores

De sidste 10 år er en stor del af husholdningsbudgettet blevet brugt på kameraer, objektiver, filtre, tilbehør og reparationer (!) på grund af uheld, der fx kan opstå, når der monteres eller byttes rundt på objektiver i felten.
En dejlig hobby, som faktisk kan være ret billig, men også urimeligt dyr, hvis det skal være …

Denne artikels titel “Mig og mit kamera” er kun delvist rigtig:
Det er snarere “os og vores kameraer”, for Henrik og jeg har indtil videre delt vores to Canon EOS kameraer; han mest 1DX’eren, jeg 6D’eren.

Familien Kamera. Mor, far og barn?
Nej, de sidste mange års Canon EOS delekameraer og mit Canon M3 rejsekamera.

Før M3’eren havde jeg et lille Lumix, som jeg blandt andet brugte, da jeg var på Grønland (job).
Der havde jeg den interessante oplevelse, at jeg på en tur tabte mit reserve-batteri ud af lommen og en kvinde fra NASA tog det op og sagde, at det var hendes. Jeg blev så forbløffet, at jeg slet ikke protesterede, så væk var det. Så kunne jeg lære det (at lyne lommer).

Rejse, foto og kamera

Rejser og foto hører sammen som fod i hose. Så hver eneste gang vi er på en lille eller stor tur, er kameraerne med. Et problem er dog, at udstyret inklusive stativer vejer en hel del, mange kilo faktisk, så hele den tilladte håndbagage volumen og vægt bliver brugt på det …

Til min Kilimanjaro tur for nogle år siden forærerede Henrik mig et lille Canon spejlrefleks M3 rejsekamera. Selvom jeg er glad for at fotografere, ville jeg for en gangs skyld helst slet ikke have kamera med for at undgå at slæbe på det og bøvle med det under hårde forhold.
Jeg strittede faktisk en del imod.

Heldigvis insisterede Henrik. Så jeg tog det med og bar det på mig i en gammel Reebok bæltetaske under jakken under hele turen. Det var i brug over 500 gange – indtil det sidste batteri gav op – og med det tog jeg et af mine bedste fotos nogensinde; et foto af guiden på lava sletten (i fuld opløsning på min 500px profil, Kilimanjaro galleri).
Desuden tog jeg et større antal forudsigelige bjergtop-, sky-, solop- og solnedgangsfotos.

It is an illusion that photos are made with the camera…
they are made with the eye, heart and head.
Henri Cartier-Bresson, fransk fotograf, 1908-2004

Foto nutid

Instagram, mobil fotodelingstjeneste, som tillader brugerne at dele billeder privat eller offentligt, introduceret i oktober 2010. Først senere blev jeg opmærksom på fænomenet og da det skete, var jeg straks interesseret i at komme på Instagram @marinaaagaard for at se og dele billeder.

Mærkeligt nok lykkedes det ikke som i slet ikke. Forklaringen var, at min mobiltelefon var alt, alt for gammel. Ikke engang en opdatering var mulig.
Eneste løsning var en ny mobil, men da jeg passer på mine ting og hader unødvendig afvikling af noget, der virker, var et skift ikke aktuelt … før jeg så tabte den gamle mobil på et betongulv.

Så fik jeg en ny mobil (7’er på foto) og kom endelig på Instagram; connect gerne, hvis du er på.

Den ligner en mobiltelefon, men agerer mindst lige så hyppigt #insta, snapshot, kamera.

Mine insta fotos er indtil videre 99 % mobil fotos, men det gik op for mig, at seriøse instagrammere fotograferer med topprofessionelle kameraer og overfører trådløst til mobilen. Alternativt via kabel og/eller pc. 1 % procent er fotos fra de seneste måneder, hvor vi har eksperimenteret med trådløs overførsel blandt andet fra nat-fotografering, som ikke bliver vellykket med mobilen (langtidseksponering, Tiger and Turtle Mountain, Duisburg overført fra Canon til iPhone X).

Foto fremtid

Sagaen er ikke slut endnu. Kameraer udvikles løbende og de bliver stadigt mere kompakte og med højere opløsning. Seneste teknologi er uden spejl, mirrorless interchangeable lens camera (MILC) med elektronisk søger eller LCD til forhåndsvisning af billedet:

I modsætning til digitale spejlreflekskameraer; DSLR, som bruger et spejl til at reflektere billedet i søgeren, indeholder spejlløse kameraer, også kaldet kompakte systemkameraer, intet spejl eller optisk søger, så de er generelt mindre end spejlreflekskameraer.

Vi har derfor længe sparet op til nyt udstyr, som på rejser er lettere at slæbe på end de ret store og tunge kameraer, som jeg (vi) i mange år har båret rundt på …

Ultimo 2018 skete det endelig: Vi investerede i (*beklageligvis ikke sponseret!):

1 nyt spejlløst digitalt (rejse)kamera Sony 7 alpha 3. En ‘lettelse’.

1 GoPro 6 til fotos på farten. Testet første gang med begrænset held på Himmelbjerget; en ommer.

Både GoPro og Sony var i øvrigt mest til mig (til video), men blev straks taget ud af mine hænder og monteret med super-vidvinkel til arkitektur-fotos … hmmm …


Fotograferer du?

Fortæl, fortæl og del gerne link til dine billeder eller din side.

Følg min Blog HER og Instagram HER

2 kommentarer

  • Flemming David Scheutz

    Hej Marina,
    Tak for din beskrivelse af dit liv som fotoentusiast. Jeg elskede mit analoge Olympus OM2 med 35 mm og 100 mm, som sikrede mig – ind imellem – nogle gode fotos fra de steder rundt om i verden, hvor jeg har boet og arbejdet. Da den digitale fotosverden oprandt flakkede jeg rundtblandt forskellige modeller i denne nye kameraverden; indtil Olympus lavede deres retro OM2: Olympus OM-D-E-M10II. Da faldt jeg til ro med modellen ‘betrukket’ med brunt læder, der kun er lavet i et begrænset antal. Forsynet med de rette linser (25 mm og zoom 14-150 mm) kan det tage fantastiske fotos.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marina

      Hej Flemming,
      Mange tak for din hilsen og OM2 entusiast input. Jeg har fluks været inde og se fotos og reviews: Super cool og som jeg kan læse for ‘the talented connoisseur’ og ‘hobbyist to pro’. Jeg håber, at det har holdt sig godt i arktiske omgivelser.
      🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I form til at bestige et bjerg: Mountain workout