Ferie og Rejsedrømme: Top 7 rejse trends

Top 10 London super sights og selfie spots

Af Marina Aagaard, MFT

Der er oplevelser til et helt liv i London.
For slet ikke at sige en måned eller en uge.
En lang weekend er lige i underkanten.

London er nummer 3 på listen (2019) over verdens mest populære turistbyer;
omkring 20 millioner besøgende per år, lidt færre end Frankrig (2) og Bangkok (1).

London Marina Aagaard blog travel photo rejse foto

London

London, beliggende omkring bredderne af River Thames, er kendt for dens
historie, arkitektur, litteratur, design og kunst.
Der er utallige museer, gallerier og butikker med endeløse oplevelser
og unikke kunstgenstande, brugsgenstande og bøger.

Jeg har boet der et halvt år i træk og gået gaderne tynde dag og nat.
Derudover har jeg  besøgt byen over 12 gange som turist, kursist og motionist.
Man bliver ikke færdig med London … og nu var jeg der lige igen.

Det er svært at udpege de ultimative sights i London, da smag og behag er forskellig.
Men visse steder er værd at besøge, hvad enten man er i London for første eller for tiende gang.

Top 10 Guide til Greater London Sightseeing

De bedste Stor-London ‘sightseeing’ oplevelser med kræs for alle sanser:

# 1 Arkitektur (og selfie spots)

En af de bedste attraktioner er gratis: Selve London by og dens bygninger; der er enorm variation.
Alt fra ældgamle små huse, til historiske bygninger og monumenter til kitnye skyskrabere.

Den oprindelige del af London, The City, huser nu banker og kontorer i glitrende glastårne:
The Gherkin (30 St Mary Axe (cigaren), 180 meter), The Leadenhall, 225 m, m.fl.
Ved London Bridge The Shard (nål, 306 m) og i nærheden: One Blackfriars (The Vase, 170 m (foto)).

10 Betagende Bygningsværker:

  1. St. Pauls Cathedral – imponerende og det er muligt at komme op i kuplen.
  2. London Bridge – ikonisk gammel bro, særligt flot om aftenen.
  3. Millenium Bridge
  4. Tower Bridge (set fra More London Place, London Bridge City og fra broen)
  5. Big Ben og Houses of Parliament (set fra South Bank) … og Westminster Abbey
  6. Royal Albert Hall
  7. Courthouse Hotel (og andre hoteller)
  8. Selfridges stormagasin
  9. Harrods stormagasin
  10. Fenchurch skyskaberen (the Walkie-Talkie), 20 Fenchurch Street har et unikt offentligt område,
    Londons højeste offentlige have: The Sky Garden. Der er en restaurant med flot udsigt.
    Adgang er gratis, 1 time maksimum, begrænset antal pladser; man skal booke på forhånd.

# 2 Musik

London er et musik mekka. Med vinylskiver i pladeforretninger og på markeder.
Her kan man høre suveræne indie bands og kult disc jockeyer på (undergrunds) klubber.
I undergrundsbanen er der (gode og dårlige) musikere, der spiller mange slags musik.
Og på pladser og i pubber kan man for det meste høre koncerter gratis.

# 3 Lys

Laser show og lysshow i diskoteker og klubber – og byens lys om natten.
Ved særlige lejligheder er der udendørs laser shows.

Ved siden af Madame Tussaud’s Wax Museum ligger det tidligere London Planetarium:
Det er nu del af Madame Tussauds (Merlin) og hedder The Auditorium. Der spilles en 4-D film:
Marvel Super Heroes (tidligere var der fede astronomi og lasershows).

I dag er det eneste London planetarium the Peter Harrison Planetarium i Greenwich.

# 4 Musicals og teater

London er en teater og en musical by. Det er næsten et must at se en forestilling i West End.
Her kan man se nogle af verdens største skuespillere spille klassikere på små scener.
Eller se imponerende musical opsætninger; nogle af de senere er Thriller og Book of Mormons.

# 5 Museer

Londons museer er formidable arkitektonisk og indholdsmæssigt; “det bedste af det bedste”. De kendte museer er kæmpestore og man kan uden problemer bruge hele dagen der.

Besøger man kun i London i 3-5 dage er der næsten for lidt tid til at gå på museum. Har du en særlig interesse, vælg da et museum, og fokuser på den relevante afdeling.

Fem favoritter (foto: National Gallery. Diego Delso, delso.photo, License CC-BY-SA):

  1. British Museum – udstillinger om verden og mennesker fra forhistorisk til moderne tid.
  2. National Gallery – kæmpe udstilling af europæiske malerier (Van Gogh, da Vinci, Renoir m.fl).
  3. Victoria & Albert Museum – spændende udstillinger blandt andet med mode og design.
  4. Natural History Museum – et enormt museum med fortidsøgle-skelet i hallen: Foto spot.
  5. Tate Modern – moderne kunst i moderne bygning ved vandet.

Heraf er de fire på Top 10 Mest besøgte museer i verden: Natural History Museum, National Gallery, Tate Modern og British Museum.

# 6 Mad

Traditionel engelsk mad og pub mad er uspændende (men ‘fish and chips’ kan være godt).
Til gengæld finder man nogle af verdens bedste (Michelin) restauranter i London. Og:
Der er utallige spændende (billige) smårestauranter med mad fra næsten hele verden.
Ingen nævnt, ingen glemt (eller lukket eller overtaget).

London er multi-kulturel – set i madkultur, kunst og gadebilledet,
i det centrale London, Greater London, tales der over 300 sprog.

# 7 The Streets of London

Gadelivet i London er unikt. Det er en intens oplevelse bare at gå rundt i London.
Der er ekstremt meget at se; boder, bygninger, forretninger, fortovsrestauranter og mennesker.

De store hovedfærdselsårer er hverken kønne eller særligt seværdige, mens midtbyen betager:
Som i gamle film; halvmåneformede (crescent) villaveje, gamle gader med gaslys-look-lamper
og smalle, skumle gyder, såkaldte ‘mews’; næsten hemmelige passager.
(i det 17. århundrede var mews staldbygninger med beboelse på første sal).

Der er også noget for bil-interesserede: London er det måske dyreste sted at bo i verden:
Her bor milliardærer og multi-millionærer; en del kører / køres i specialstylede superbiler.
Ses blandt andet i The City of London og Knightsbridge.

10 Fotogene gader og områder:

  1. Chalcot Square og Chalcot Crescent (nær Primrose Hill)
  2. Chinatown
  3. Columbia road
  4. Covent Garden
  5. Fleet Street
  6. Notting Hill
  7. Oxford Street
  8. Piccadilly Circus
  9. Portobello Road
  10. Regent street

# 8 Street art

London har suveræn graffiti, både rundt om i byen og koncentreret i særlige kvarterer:

Syv selfie-sports (for graffiti elskere):

  1. Camden Lock
  2. Nomadic Community Gardens
  3. Brick Lane
  4. Leak Street Tunnel
  5. Shoreditch
  6. Brixton
  7. Southbank Centre

Der er desuden masser af kunstnere – og semi-kunstnere – der kravler rundt på fliserne og maler.
Der er gade-kunsthåndværk-sælgere. Og multi-kunstnere der pynter byen officielt og uofficielt.

# 9 The tube

London Underground er et paradis, hvis man er interesseret i at betragte mennesker og byliv.
En mega menneskeskabt underjordisk hule med et virvar af vidt forgrenede gange og tunneler.
Med talrige trapper, rulletrapper og elevatorer og skønne stationer og slidte stationer.
Det er Londons nerve, ikke bare et transportsystem.

# 10 The Lungs of London

Londons ‘lunger’, parkerne, er også et besøg værd; tag “A walk in the park”.
Kæmpeområder komplet med søer eller små grønne pletter rundt om i byen.
Man kan holde picnic i parken eller bare gå igennem på vej fra bydel til bydel.

Little Venice er et idyllisk nabolag omkring en af kanalerne (kanal foto © CEphoto, Uwe Aranas).
Masser af frodigt grønt og hyggelige spisesteder.

Fra bakken Primrose Hill, 23 meter (213 fod), i den nordlige del af Regent’s Park har man udsigt over London centrum og Hampstead Heath .

En særlig smuk (grade 1 landscape) park: Greenwich Park på 74 hektar, et tidligere jagtområde.
Nu indhegnet og en af Royal Green Parks of London og del af the Greenwich World Heritage Site.

Royal Botanic Gardens, Kew, er et must hvis man vil have mere grønt og er til drivhuse.
En meget smuk botanisk have lidt syd for centrum.

Tre klassiske turist attraktioner og en speciel

The London Eye – Europas største pariserhjul, 32 kupeer til 25 passagerer, 135 meter (443 fod) højt.

Tower of London – et slot (borg) på den nordlige Thames bred, 900-års historie som kongeligt palads, våbenmagasin, skatkammer og fængsel. Her er kronjuvelerne udstillet.

Buckingham Palace – den officielle London residens og hovedkvarter for den engelske kongefamilie siden 1837: 775 værelser, inklusive 19 officielle sale, 52 kongelige og gæste soveværelser, 188 personale soveværelser, 92 kontorer og 78 badeværelser.

Highgate Cementary –  en berømt kirkegård, stedvist forfalden, med mange ældre og nyere kendtes hvilesteder fx Karl Marx (tilgængelig) og George Michael (lukket område).


Har du favoritsteder og insider tips? Skriv meget gerne i kommentarfelt.


Referencer:

VisitLondon

TimeOutLondon

LondonTheInside

What’sonLondon

Condenast Traveller: 10 Most Popular Cities of 2018

Investopedia: Worlds Top Tourist Cities

Sådan begyndte det: Tube Trapper

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ferie og Rejsedrømme: Top 7 rejse trends