En grøn jul: Det' cool (klima cool)

Ugen der gik 51 2018: Lige før jul

Af Marina Aagaard, MFT

Juleforberedelser og julegave shopping.
Foredragsforeberedelse, foredrag og flot ‘mural’.

Ugen der gik 51 2018

Ugen op til jul.

Mandag

Personlig træning tidlig mandag morgen; træner en (skadet) supermotionist.
Et nyt, andet træningssted. Trods tidligt på dag, er der trængsel, men det går.

Jeg prøver stedets Stair Master, ½ time, cirka 3100 trin.
Så hjem igen.

Det meste af dagen går med foredragsforberedelse og tilretning af ny bog.

Spiser aftensmad, carpaccio med masser af frisk salat, avocado, løg, tomat.

Tidligt i seng. Det er vel nok sundt … sådan da:
Ligger og ser tv: En eller anden film, der nu er glemt.

Tirsdag

Tidligt op. Skrive lidt.

Til tandlæge 10:10; tjek af bøjle. Nej, det var ikke helt godt, metaltråd stritter.
Det bliver fikset og nu føles det (lidt) bedre.

Turen frem og tilbage fra tandlægen tager 1 time hver vej, så tiden går …

Hjemme igen; gåtur med Rex og en kort tur i træningscenteret:
Cykling og bryst-, arm- og skuldertræning.

Mere foredragsforberedelse.

En ven fra Dubai kommer på besøg og overnatter.
Henrik og han spiser kalkunsteg med ristede kartofler.
Jeg spiser lidt suppe og går tilbage til foredragsforberedelse.

Onsdag

Tidligt op. Gøre klar. Køre til Aalborg.
Holde foredrag i Nordkraft for en finansiel virksomhed.

Mens jeg venter i kulisser, tager jeg et snapshot af mine nye glitter sko:
En sjælden begivenhed, nye sko, der ikke er træningssko; ikke Asics, men Kors …

Nordkraft, tidligere kraftværk, nu stor, rå kultur- og træningsbygning med mødelokaler.
Her har jeg arbejdet i flere år, fordi Aalborg Universitet har lokaler her og de studerende
træner i gymnastik, badminton, håndbold, fitness og dans idrætshallerne.

Jeg stikker hovedet ind i hallen og ser Stine Rex, en af mine tidligere elever, diplomtræner,
fitnesskoordinator og ultra-ultraløber. Vi hilser kort på hinanden og jeg iler videre.

Jeg tripper hen ad gaden mod parkeringshuset og ser et flot murmaleri. Knips.
Jeg er vild med streetart, murmalerier og gennemført graffiti (top foto).

Hjem igen, klæde om i en fart.
Formiddagens holdtræning i fitnesscenter måtte jeg aflyse (finde vikar til),
men eftermiddagens firmatræning kan jeg lige nå.
Den står på julemusik og en 24 Workout foruden opvarmning, balancer og nedvarmning.

Jeg tager forbi Restaurant Fedet og henter take-away med hjem:
Rødspætteruller med spinat, hvide kartofler og en let hvid kryddersovs.
Overraskende godt.

Torsdag

Meget tidligt op. Jeg laver og lægger årets julehilsen på bloggen og facebook.
Bedre end ingenting, men langt fra gamle dages fysiske postkort …

Personlig træning i Aarhus.
Ingen tid til egen træning d.d. Køber morgenbrød hos MIB (hvor jeg var til fest i lørdags).
Er ikke sikker på, hvad jeg synes om portræt på papirspose?

Bankmøde; nye bankfolk; vi skal lære hinanden at kende … og forventningsafstemme …

Til ansigtsbehandling hos lokal klinik: Det er tiltrængt wellness:
Det er for hals og ansigt, hvad fysiurgisk massage er for musklerne.

Hjemme igen: Travlt med at svare på de mails og beskeder, der ligger.
Nogle bog- og foredragsbestillinger – og hilsner fra gode venner.

Spise danske bøffer med pose pommes frites bønner og ærter.
Det er det chefkokken, Henrik, har lyst til i dag.

Tidligt i seng.

Fredag

Ind til byen. Handle julegaver.
Mødes med forældre, drikke kaffe i Bruuns Galleri shoppingcenter.

Overvejer kort situationen. Skal jeg finde et højhus?
Nej, jeg har mere lyst til frisk luft, så jeg kører ud til Ørnereden.
Tager 16 ture på trapperne. 121 x 2 x 16 = 3872.

Jeg er ikke alene; for en gangs skyld er der en anden trappeløber.
Han spurter op ad trappen og går ned igen. 10 gange.
For ikke at falde igennem løber jeg også hurtigere end vanligt. Hårdt!

Hjem. Arbejde.

Gåtur med Rex i tågen ved Kalø Slotsruin.
Træne i den lokale forenings fitness center.
Roning på Concept 2 rower og styrketræning, bryst og skulder.

Stegt laks, fuldkornspasta og spinat.
Det er en af mine livretter; desværre er det lidt svært med bøjlen …

Tidligt i seng.

Lørdag

Formiddags gåtur på stranden nær Vrinners på Mols. Med en vandhund.
Jeg ser den største brandmand, jeg nogensinde har set (bemærk min støvlesnude ved siden af).

Forbi fitnesscenteret, kort træning (ikke tid til mere):
5 minutters roning, 8 turkish get ups, 8 x 12 swings, 3 x 10 roll up to stand.

Svare på mails og fb beskeder.

Klokken 19 kommer en god ven til spisning.
Han og Henrik spiser spare ribs og rodfrugter.
Jeg spiser græskarsuppe. Smager godt og det er nemt for bøjle-brugere.

Se filmen Crash (trist) og så i seng.

Søndag (lille juleaften)

Sent op ved 7-tiden.

Skrive lidt, beskeder og diverse.

Spise morgenmad, i dag fuldkornstoast; det har Henrik arrangeret.
Dertil ost og diverse pålæg. Jeg nøjes med brød, ost og orange- og gulerodsjuice.

Ud og shoppe et par ekstra julegaver.
Jeg synes, at gavemængde var lidt for mager i år, selvom jeg gerne vil minimere:
Som min søster siger – og jeg er enig – julen er hjerternes fest, ikke gavernes.

Gåtur i baghaven (rundt om Kalø Golf bane).

Spise rester:
Danske bøffer med opgraderet coleslaw med ekstra gulerod, kerner, tranebær, tomater m.m.

Se TV; Hercule Poirot fra DR1 og Gerningsstedet fra ZDF.

Tidligt i seng igen. Det var den uge (og i morgen er det juleaften).

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En grøn jul: Det' cool (klima cool)