I en anden verden: Aalborg Sportshøjskole

SPH Gym Aalborg: Stærkt træningscenter

Af Marina Aagaard, MFT

Et ualmindeligt (godt) træningscenter
og klatreunivers i Aalborg.

Træningscenteret er hedder SPH Gym og ligger på Annebergvej 55.
En del af Aalborg Sportshøjskole – lige overfor Aalborg Stadion.

Eleverne har deres daglige gang i træningscenteret, som også er åbent
for offentligheden. For en uhyre rimelig pris kan man få fri træning
i centeret, der fungerer som et nøglekort-center.

Træningscenteret lå tidligere på Hjulmagervej 28, et stykke fra Sportshøjskolen.
Her foregik træning i en ældre industribygning. Slidte gulvtæpper, rå vægge:
Alt i alt et “undergrundscenter”, men et populært et med en fantastisk energi.

I 2017 blev der taget spadestik til et nyt træningscenter på skolens egen grund.
I november 2018 åbnede træningscenteret og blev straks taget i brug.
Jeg besøgte det i december 2018 og er imponeret.

Centeret er et af Danmarks bedste træningscentre, hvad angår frivægtstræning,
CrossFit og lignende træning. Det er i særklasse godt udstyret, hvad angår
stænger, skiver, frie vægte, ringe, reb og særligt udstyr. Der er fedt at træne.

Styrketræning er her klart i centrum. Eneste mangel i forhold til andre større fitnesscentre
er en sal til fx dans/yoga/aerobic/kampsport; stretching foregår i et hjørne.
I en bygning ved siden af er der dog gymnastiksal med diverse (hold)træningsredskaber.  

SPH-Gym er et godkendt affiliate CrossFit center. Nøgleord er varieret og højintensiv træning.
Crossfit afdelingen har alt, det der skal til – og mere til. Naturligvis ringe, stativer, kettlebells,
medicinbolde, sjippetove, plyo bokse, måtter – og assault bikes, air track samt rower og skierg.

Desuden er der prowlers, sandsække, traktordæk med mere (og et udendørs træningsområde).

Styrketræningsafdelingen er middelstor og lys med mange håndvægte og maskiner fra Hammer Strength og Life Fitness. Dejligt med en maveliggende legcurl maskine og nordic hamstring curl bænk (i stedet for de vanlige siddende leg curl maskiner).
Der er også måtter, bolde, stepbænke, BOSU. Velegnet for både begyndere og øvede.
Denne afdeling (og de to andre afdelinger) er træningsbase for fitnesslinjen ved Jane Flæng.

Der er kræset om indretningen og træningsudstyret i styrkeløft- og vægtløftningsafdelingen.
De rigtige gulve og ‘olympiske’ stænger og vægtskiver fra Eleiko (og Thor Fitness).

SPH-Gym har altid haft fokus på helkropsøvelser og frivægtstræning bl.a. disciplinøvelserne i
styrkeløft; de tre “kongeøvelser” squat, bænk og dødløft.

Vægtløftning er et andet speciale: De to Olympiske discipliner træk (snatch) og stød (clean) samt
råtræk (power snatch), frivendt (power clean) og jerk.

Primus motor er tidligere landstræner Kim Lynge som underviser og superviserer
sammen med Thomas Bentsen, Politilinjen, samt tidligere elever og lærere fra andre linjer.

Klatreafdelingen er base for Aalborg Klatreklub, hvor man dyrker sportsklatring og bouldering. Det foregår på flere slags klatrevægge
med kunstige greb i forskellige størrelser og udformninger.

Sportsklatring foregår med reb og klatresele (to og to), blandt andet på høje vægge.
Bouldering er klatring uden reb og sele, i lav højde (med måtter) enten alene eller på hold,
hvor man sammen skal løse ‘problemet med at finde den bedste boulderrute.

Der er klatrevægge flere steder i træningscenteret.
En enkelt afdeling er endnu ‘under konstruktion’.

Læs mere:

SPH Gym 

Aalborg Klatreklub

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Synes du indlæg er brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I en anden verden: Aalborg Sportshøjskole