NEPA (NEAT): Bevæg dig. Bevar dig.

Kostråd der smager: Gulerødder mod kræft

Af Marina Aagaard, MFT

Spis frugt og grønt … og orange.
Spis og drik gulerødder, gerne dagligt.

Gulerødder smager ikke bare godt, de er også sunde:

Det er velkendt, at mennesker, som spiser mange gulerødder,
har en nedsat risiko for at få kræft. 

(Videnskab.dk)

Der er forsket en del i kostens virkning på sundheden. Ikke bare rotteforsøg, men også befolkningsundersøgelser og patientforsøg. I mange tilfælde har grøntsager eksempelvis gulerødder vist sig at forebygge eller lindre sygdom.

En nyere danske undersøgelse (2017) viste, at gulerødder har vist sig at være endnu sundere end man vidste i forvejen og potentielt kan anvendes i forebyggelse af (nogen) kræftformer.

Stoffer fra gulerødder reducerer forstadier
til kræft med helt op til 83 procent.

(SDU og OUH forsøg)

Det er forskning, der kan motivere til at spise flere grøntsager,
nærmere bestemt flere gulerødder, der smager skønt:

Spis 3-4 friske gulerødder om dagen; hele, snittet eller revet. 
Varier også med friskpressede gulerødder; super juice.

En lille advarsel: Som med alt andet: Start med måde.
Begynd ikke fra den ene dag til den anden med at spise ekstra mange gulerødder.
Det kan udløse en allergisk reaktion, så man pludselig ikke kan spise dem!

Øg mængden lidt ad gangen og varierer tilberedningsmetoden.

God appetit!

P.s.: Desværre er gulerodskage (som smager skønt!), selv i ‘sund’ udgave, ikke sådan for alvor
sund – undtagen mentalt som nydelsesmiddel ved festlige lejligheder!

Sundhed_Kost_Carrot_Juice_Marina_Aagaard_blog_fitness_wellness


Gulerødder

  • Gulerødder er en af de mest udbredte grøntsager verden over.
  • Farvede gulerødder, især de orange og gule, har et højt indhold af såkaldte karotenoider, en stor gruppe af organiske nærings- og farvestoffer.
  • Karotenoider er kendt for deres effekt som antioxidanter og som såkaldt provitamin A, det vil sige forstadie til vitamin A.
  • β-karoten er den største kilde til vitamin A (retinol) i kroppen, og guleroden er en af de vigtigste kilder til provitamin A.
  • Befolkningsundersøgelser har vist, at jo mere α- og β-karoten, man har i blodet, jo mindre er risikoen for at udvikle kræft.

Gulerødder mod kræft

Fra nyhedsbrev #85 (2017):

Det danske forsøg viste, at gulerødder effektivt forebygger udbredelsen af tarmkræft hos rotter.

I mange år har man antaget at gulerødder potentielt kan virke mod kræft (hos mennesker).
Forsøget viste, at falcarinol og falcarindiol forebygger kræft i pattedyr.

“Resultaterne er overraskende entydige. De viser, at forsvarsstofferne falcarinol og falcarindiol, som findes i gulerødder er i stand til at reducere antallet af svulster i rotternes tarme med helt op til 83 procent. Vores forsøg viser også, at en sådan effekt kan opnås ved daglig indtagelse af 3-4 gulerødder”.
(Postdoc Morten Kobæk-Larsen, Klinisk Institut, SDU og OUH).

De virksomme stoffer falcarinol og falcarindiol findes også i andre beslægtede grøntsager og urter som knoldselleri, bladselleri, persille og pastinak, og i velkendte medicinplanter som ginsengrødder.

“Vi har siden 2003 haft resultater fra laboratorieforsøg på menneskeceller og dyr, der klart har indikeret, at stofferne falcarinol og falcarindiol kan forebygge udviklingen af kræft, og det er derfor opløftende endelig at få det bekræftet.”
(Prof. Lars Porskjær Christensen fra SDU Biotechnology)

“Resultaterne giver også helt nye perspektiver i vores produktion af grøntsager. Dyrker vi for eksempel de rigtige sorter af gulerødder? Hvilke sorter af gulerødder har den højeste koncentration af falcarinol og falcarindiol. Derudover kan man også begynde at tænke på at fremstille fødevareprodukter, som juice eller smoothies med et naturligt højt indhold af falcarinol og falcarindiol.”
(Prof. Lars Porskjær Christensen fra SDU Biotechnology)

Foreløbig mangler der viden om de aktive mekanismer bag resultaterne, men mens vi venter på mere nyt, kan det ikke skade at spise gulerødder.


Læs mere:

SDU: Gulerødder forebygger udviklingen af tarmkræft

Videnskab.dk: Gulerødder forebygger og hæmmer …

American Institute for Cancer Research: Carrots

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Synes du indlæg er brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NEPA (NEAT): Bevæg dig. Bevar dig.