LEGO House arkitektur: BIG fun med klodser

LEGO House: World class for store og små

Af Marina Aagaard, MFT

25 millioner LEGO klodser på ét sted. Behøver du flere grunde?
LEGO House er Billund lingo for lær, leg og le.
Ikke klar til leg i dag? St
art med at se huset og fan-zonen.

En gråvejrsdag var jeg på besøg i LEGO House – Home of the Brick – især for at se bygningen,
men jeg blev fanget af lege-stemningen. Huset er cool, men emmer af varme og entusiasme.
Overalt er der legende voksne og børn i alle aldre fra hele verden – omkring og i klodserne!

LEGO House Billund Denmark Marina Aagaard blog travel

LEGO House

Huset, der blev grundlagt i 2017 har over 250.000 betalende gæster om året; familier, skolebørn, LEGO-ansatte og naturligvis AFOL’s, Adult Fans of LEGO.

Leg udvikler helt nødvendige kompetencer, som børn har behov for
– såsom kreativitet, samarbejde og evnen til at løse problemer.
Kjeld Kirk Kristiansen, LEGO ejer

Måske bedre end LEGOLAND?!

LEGOLAND er fedt, men i LEGO House er kreativiteten i højsædet på en helt anden måde.
Huset er tegnet af arkitektfirmaet BIG, Bjarke Ingels Group, og består af 21 “klodser” stablet oven på hinanden. Facaden er dækket af hvide tegl, som giver illusionen af, at hele den 12.000 kvm store bygning er bygget af LEGO klodser.

LEGO_House_Billund_Denmark_Marina_Aagaard_blog_travel

Det hele er top instagrammable, men for ikke at lave for stor en spoiler,
er her bare enkelte snapshots.

I den store, åbne stueetage LEGO Square på 2000 kvm. er der tre restauranter, en LEGO butik, et konferencerum og et garderobeområde med skabe og toiletter. Restauranterne er henholdvis en gourmetrestaurant, en “Mini chef” restaurant med et særligt LEGO-bestillingssystem og en snack-bar Brickazino, hvor jeg fik en lækker juice, smoothie og panini.
Hele dette område – og legeterrasserne udenpå bygningen – er gratis.

Entreen for at komme ind i LEGO oplevelsesområdet er 229 DKK for både børn (3-12 år) og voksne (13+) og det inkluderer:
Mulighed for fri leg hele dagen i fire oplevelseszoner, udstillingsbesøg i et galleri med LEGO kreationer skabt af fans og en flot historieudstilling.

Fan-galleriet er stort, lyst og elegant med en udstilling af værker lavet af fans verden over.
Her er bare en lille speciel smagsprøve: Tre LEGO Faberge æg.

LEGO_House_Billund_Denmark_Marina_Aagaard_blog_travelKælderen er super cool. En biograf med stole og fatboys til at smide sig i.
Film om historien, reklamer og designerne; der er “glade i låget”.

LEGO_House_Billund_Denmark_Marina_Aagaard_blog_travelHistorieafdelingen med LEGO varemærkets udvikling er ligesom biografen mørk og elegant designet med tekst, billeder, kreationer og animationer.

Man kan, måske især som (halv)voksen bruge meget lang tid i kælderen – og dedikerede fans vil sikkert sukke længe over montrerne med 200 af de mest ikoniske LEGO æsker.

Her under et af de mange displays: I LOVE LEGO bricks

LEGO_House_Billund_Denmark_Marina_Aagaard_blog_travelDe øverste etager fungerer som oplevelseszoner og er baseret på fire forskellige farver, der hver især repræsenterer et aspekt ved leg og læring. Hver zone består af et antal aktiviteter; heldigvis ikke for mange, for man kan blive ved og ved hvert sted.

Rød zone

Kreativitet. Her går alt op i en højere enhed: Det er ren og skær hjernefitness, når hjernen møder de farvestrålende LEGO-klodser.
Her er ganske enkelt kaskader af klodser i LEGO Brick Builder og LEGO DUPLO® Builder og i Creative Lab bliver der sat rød-hvid turbo på ens kreativitet.

LEGO_House_Billund_Denmark_Marina_Aagaard_blog_travel

Grøn zone

Det sociale: Leg lærer os at være gode til at kommunikere og opbygge sociale færdigheder, så vi bedre kan sætte os ind i andres behov og følelser. Her kan man instruere en film i Story Lab, betragte og overraskes over de detaljerede verdener i World Explorer eller bygge sin egen yndlings LEGO® minifigur i Character Creator.

LEGO_House_Billund_Denmark_Marina_Aagaard_blog_travelLEGO_House_Billund_Denmark_Marina_Aagaard_blog_travelGul zone

Det emotionelle. At forstå vores følelser, sætte ord på dem og ikke mindst være herre over dem, hvilket hjælper med til at opbygge selvtillid og tage kloge(re) beslutninger. Det kan man også øve med leg. I det gule område kan man træne sine følelsesmæssige kompetencer.
Her kan man bygge havdyr i Fish Designer som derefter kan svømme rundt i et animeret akvarium, sjovt! Man kan sætte gang i tingene med (kryb) Critter Creator eller finde fred og ro i Flower Artist, et LEGO blomster og sommerfugle univers.

LEGO_House_Billund_Denmark_Marina_Aagaard_blog_travelLEGO_House_Billund_Denmark_Marina_Aagaard_blog_travel

Blå zone

Kognition. Vores logiske sans og kognitive kompetencer, som vi bruger til at forstå verden omkring os: Med de kompetencer kan vi løse komplekse problemer, huske ting og lære nyt.
Zonen er super cool med mulighed for programmering af robotter i Robo Lab, design af en by i City Architect, eller konstruktion af køretøjer, der udfordrer tyngdeloven i Test Driver.

LEGO_House_Billund_Denmark_Marina_Aagaard_blog_travel LEGO_House_Billund_Denmark_Marina_Aagaard_blog_travel

Tip:

Besøg LEGO House.

Tjek tider og bestil billetter på hjemmesiden, så er der rabat.

Det er også muligt at købe en kombibillet til både LEGOLAND og LEGO House
(gyldig i 6 dage før eller efter besøget i LEGO House). Pakkeprisen er 469 DKK per person.

LEGO House er ikke kun for børnefamilier, det er også for par og singler.
Og uanset hvem man er, så er det rigtig smart at afsætte hele dagen til besøget.

Regn ikke med at du har tid til at besøge LEGOLAND samme dag –
med mindre du laver en Marina Aagaard klassiker: Munden-lidt-for-fuld …

God efterårsferie snart.

Læs mere:

LEGOHouse.com

LEGO.com

LEGO House: BIG fun med klodser

LEGO House: Top 10 Highlights Spoiler

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LEGO House arkitektur: BIG fun med klodser