Scorpion underswitch: Animal move fitness

Holdtræning opvarmning: Mobilitet, balance og puls inspiration

Af Marina Aagaard, MFT

Bedre træning? Opvarmning klargør kroppen fysisk og mentalt,
forbedrer præstationen og mindske risikoen for overrivningsskader.

I holdtræning opvarmning handler det om at opnå en optimal træningsoplevelse:
Starter træningen rigtigt, er deltagerne bedre ‘tunet ind’ til den kommende træning.

Med tak til kursisterne på denne uges DGI Opvarmning inspiration kursus.
Efter input og spørgsmål: Opfølgning : – )

Holdtræning opvarmning inspiration Marina Aagaard blog fitness

Holdtræning opvarmning

Varighed: Cirka 7-10 minutter (55 minutters hold)

Indhold: Generel og specifik opvarmning

Generel: Bevægelse af de store muskelgrupper: Varme i kroppen
Specifik: Isolationsbevægelser for at klargøre led til aktiviteten.

Basisbevægelser

I stedet for at bruge de samme faste opvarmningsserier igen og igen,
kan man starte fra de rå basistrin og udvikle/afprøve andre muligheder.

  • Underkropsbevægelser: Bøjning, strækning og udadføring, indadføring, drejning.
    Basistrin: Gang, jog (hæltræk), skip, knæløft, kick, sprællemand, lunge.
  • Kropsbevægelser: Rygsøjle (holdning og core):
    Bøjning, strækning, sidebøjning højre og venstre, drejning højre og venstre.
  • Overkropsbevægelser: Arm-, skulder- og kropsbevægelser.
    Bøjning, strækning og udadføring, indadføring, drejning.

Holdtræning opvarmning variationer

(Hold) opvarmninger består typisk af de samme basisbevægelser.
Alligevel kan man variere opvarmningen, øvelserne, ved at ændre:

  • Musik/stil
    Der er utallige musikgenrer at vælge mellem.
    Musikken bør dog være i et moderat tempo, positiv og opløftende.
  • Gentagelser/sæt
    Et moderat antal, ikke for få ikke for mange: Motivationen skal i gang.
  • Hastighed/rytme
    Moderat tempo og ikke for komplekse rytmer til at starte med.
  • Rækkefølge
    Fra top til tå eller tå til top. Struktur beroliger, men variation kan fryde?
  • Sammensætninger
    Trin og øvelser kan sættes sammen på millioner af måder.
    I opvarmningen handler det især om, at det føles overskueligt og nemt.
  • Sammenkædninger (linking og transitions)
    Trin og øvelser kan kædes sammen med overgange, transitions, enten
    særlige bevægelser, der “ser ud af noget”, eller usynligt med de aktuelle øvelser.
  • Forflytning
    Bevægelse (i rummet), lineært eller i mønstre, eller op/ned i forskellige plan.
  • Retningsskift, drejning
    Man kan vende kroppen i forskellige retninger.
    I starten bør det være begrænset, deltagere og instruktør bør bevare kontakten.
  • Organisation, opstilling
    Man kan stå tilfældigt, fælles ustruktureret opstilling, i cirkel, på rækker eller linjer,
    i små grupper, eller hvad der er passende i forhold til træning, formål og målgruppe.

Holdtræning opvarmning eksempler (video)

Lange sekvenser (2-3 musiknumre) for at vise flere muligheder.
De fleste opvarmninger er kortere “i virkeligheden”.

Opvarmning 1

Opvarmning 2

Opvarmning 3

Bedre opvarmning (opvarmning varighed og indhold)

Rigtig god træningslyst

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Scorpion underswitch: Animal move fitness