En dag på farten: BLL-AMS-LIN

Milano magi: Mode og monumental arkitektur

Marina Aagaard, MFT

Milano. Ikke bare en italiensk storby.
Men “fashion capitol of the world”.
En storbyferie værd.

Man kan få billige flybilletter fra Danmark til Milano til under 2000 T/R.
Så kan man besøge Italiens næststørste by med 1,5 millioner indbyggere
– cirka 7 millioner i hele storbyområdet.

Og der er masser af overnatningsmuligheder. Men.
Man får hvad man betaler for. Vil man til Milano på budget,
havner man i udkanten af turistkortet.

Men. Det er ingen problem.

Det er spændende at bo i Milano, også et par stop fra centrum.

Man kan tage sporvognen eller metroen ind til domkirkepladsen, Duomo. En almindelig billet koster 1,50 Euro. Billigere end i Danmark.

Når man træder ud på domkirkepladsen ser man både domkirken, men også det ikoniske shoppingcenter.

Galleria Vittorio Emanuele II. Åbnet i 1877. Verdens muligvis flotteste arkade. Med luksusbutikker med suveræne (vindues)udstillinger: Prada, Gucci, Louis Vuitton, Versace, Armani med flere.

I gaderne omkring domkirken er der også pompøs arkitektur og eksklusive butikker.

Og så er der domkirken, Duomo di Milano: Den er ubeskriveligt smuk. Det er den største kirke i Italien, den femtestørste katedral i verden og den største gotiske kirke i verden. Den blev bygget mellem 1386 og 1577.

Milano_Duomo_Marina_Aagaard_blog_Travel_rejse Milano_Duomo_Marina_Aagaard_blog_Travel_rejse Milano_Duomo_Marina_Aagaard_blog_Travel_rejse Milano_Duomo_Marina_Aagaard_blog_Travel_rejseMan kan komme ind i kirken for 3 Euro, men man må belave sig på at stå i kø i mere end en time. Man kan også købe en Fast Track billet til 25 Euro. Med den springer man køen over (det vil sige, at man får plads i en kortere kø (!) med 20-30 minutters ventetid) og får adgang til taget, til Duomo museet og til klosteret, hvor man kan se Leonardo da Vincis ‘Den sidste nadver’.

Milano har som mange andre storbyer en Hop-On-Hop-Off busservice. Billetterne koster 22 Euro og de er et godt køb. De gælder til 3 linjer: Rød, blå og grøn, som dækker henholdsvis det historiske Milano, det moderne og sportens. Turene varer i sig selv 1-1½ time og busserne kører hver halve time, så man har tid, hvis man vil hoppe af og se nærmere på attraktionerne.

Hop-on-Hop-off_Milan_Marina_Aagaard_blog_Travel_rejse

Man kan nå meget på en dag i Milano, eksempelvis hovedbanegården (herunder), der er formidabel. Men det er bedst med flere dage!

Hop-on-Hop-off_Milan_Central_Trainstation_Marina_Aagaard_blog_Travel_rejse

På plus-siden. En spændende by med meget varieret arkitektur. Og noget af det bedste er gratis:
At se de super-elegante byboere cruise rundt i stilskabende outfits.
Maden er som den jo er i Italien … superb, så det er en ekstra attraktion.

På minus-siden. Der er mange turister. Selv uden for sæsonen skal man være klar til at stå tidligt op, hvis ikke man vil stå i kø.

Skønne dage i Milano.

Men det var ikke det jeg kom for.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Synes du indlæg er brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En dag på farten: BLL-AMS-LIN