Outdoor fitness på landet: Hvad må du (ikke)?

SUP og svømmedyr og sejlads på hav: Hvad må du (ikke)?

Af Marina Aagaard, MFT

Oplev mere på havet. Det siger Friluftsrådet. Det siger jeg også.
Der er fantastisk på og i havet, hvor du må meget, men ikke alt. Se her.

SUP_stand-up_paddle_boarding_hav_board_Marina_Aagaard_fitness_blog

Udendørs aktivitet er skønt alle steder. På havet er der en ekstra dimension, nemlig bølger og strømme; vandets fascinerende bevægelse, fra vuggende, blide krusninger over båd-rokkende bølgetoppe og bølgedale til en voldsom mur af vand.
Det sikrer masser af oplevelser, men kræver at man ved sejlads og andre aktiviteter på og i havet – og søer og vandløb – altid sørger for at sikkerheden er i orden (se nedenfor).

Sejlsport_Soefart_sejlads_Danmark_outdoor_fitness_udeliv_Marina_Aagaard_blog

Et hav af oplevelser

Danmark er en søfartsnation og vi er langt fremme med vandsport – både på motions- og eliteplan. Aktiviteter på havet omkring Danmark – og visse søer og vandløb – omfatter windsurfing, kitesurfing, sejlads, roning samt kano- og kajakroning og SUP, stand-up paddle boarding.

Friluftsliv til havs omfatter også action med motor; speedbåd (plus vandskiløb) og jetski sejlads. Uanset aktivitet bør du kende reglerne (find de relevante links nederst).

Hav_kajak_Aarhus_foto_Henrik_Elstrup_Marina_Aagaard_blog

Har du aldrig prøvet at sejle, ro eller padle, bør du give dig selv den oplevelse. Det er oplivende og på samme tid afstressende; naturoplevelser plus motion i perfekt forening.

Roning på cardiomaskinerne i fitnesscenteret kan give en fornemmelse for hvordan musklerne arbejder, men det er så langt fra fornemmelsen på vandet, at nysgerrige fitnessmotionister bør unde sig en smagsprøve på ”the real thing”, for at opleve alle sanseoplevelserne.

Mange klubber tilbyder prøvetimer eller mini-kurser. Uanset om du har tænkt dig at fortsætte med aktiviteten eller ej, er det en øjenåbner, som giver både fysisk træning og hjernegymnastik og forbedrer den generelle motivation; ”så har jeg prøvet det”.

SUP er blevet den hurtigst voksende vandsport på verdensplan og også i Danmark er stand up paddleboarding hurtigt blevet vildt populært – både blandt vandhunde og personlige trænere som bruger boardet til mange former for træning.

SUP_stand-up_paddle_boarding_natur_outdoor_fitness_Marina_Aagaard_blog

Oplev mere på havet

På havet har du som udgangspunkt lov til at færdes frit, så længe du overholder sejladsforskrifterne. De gælder for alle fartøjer på vandet – også robåde, kanoer og kajakker og diverse boards. Før du kaster dig ud i friluftsliv på – og i – havet:

  • Vær opmærksom på, at stat, politi og kommune kan regulere muligheden for at sejle, surfe eller ro på havet.
  • Tjek derfor altid de lokale regler før, du begiver dig ud. Du kan finde mere information om lokale regler på de fleste kommuners hjemmesider.
  • Du kan se reglerne for sejlads i Natur- og vildtreservater her, hvor der fx kan være forbud
    mod sejlads i yngletiden, forbud mod surfing eller hurtig sejlads med motor.
  • Du må sejle på vandscooter, når der er mindst 300 meter til kysten.
    Du må selvfølgelig gerne sejle frem og tilbage fra 300 meter zonen, men det skal
    foregå vinkelret på kysten og med en hastighed på max 5 knob.
  • Du må ikke sejle i Natura 2000 områder, vildtreservater eller fredede områder.

hav_baad_vand_Danmark_outdoor_fitness_udeliv_Marina_Aagaard_blog

Landgang og ophold

  • Du må overnatte på offentligt ejede overnatningspladser.
  • Du må også overnatte på stranden, men ikke i telt.
    • Du må sove under et beskedent ly eller under åben himmel.
      Der skal være mindst 50 meter til ejerens beboelse, hvis stranden er privatejet.
  • Du lægge din båd uden motor op på stranden, hvis du vil gøre kortvarigt ophold.

Oplev mere på søer og vandløb

På søer og vandløb er der mulighed for at dyrke mange af de samme aktiviteter som på havet, men:

Sejlads med motor (herunder vandscooter) er som udgangspunkt ikke tilladt,
med mindre det fremgår af et lokalt vandløbsregulativ eller en lokal sejladsbekendtgørelse.

Der kan dog være forskellige regler for de enkelte søer, vandløb og båden, man vil ud med, fordi kommunerne kan fastsætte regler om adgang til at ro og sejle på offentligt ejede søer og vandløb. Tjek derfor altid de lokale regler, før du begiver dig ud på vandet.

Du kan læse mere om regler og de store søer på OplevMere: Her er hovedreglerne:

For dig der ror eller sejler:

  • Du må ro og sejle med små fartøjer uden motor på vandløb og søer, som har flere bredejere.
    Men din sejlads må ikke være til gene for vandløbet eller for andres jagt eller fiskeri.
    Det er en forudsætning, at du kan komme lovligt frem til søen eller vandløbet.
  • Du må kun sejle på et vandløb eller en sø, som har en enkelt ejer,
    hvis du har fået lov af ejeren.
    Det kan fx være en konkret tilladelse eller et skilt, der giver en generel tilladelse.
    Naturstyrelsen har åbnet op for sejlads og roning på flere af dens søer.

Landgang og ophold

  • Du må gerne gå i land på offentligt ejede arealer, men brug så vidt muligt anlagte ophalingspladser.
    På privatejede arealer må du kun gå i land med ejeres tilladelse.
    Du må dog gerne gå i land på privatejede udyrkede bræmmer, hvis de grænser op til arealer
    (både private og offentligt ejede), hvor det er tilladt for at færdes.
  • Du må overnatte på offentligt ejede overnatningspladser.
  • Du må bade i alle offentligt ejede søer, med mindre der er skiltet imod det.
    Det er altid på eget ansvar. Læs om mere badesøer på Naturstyrelsens hjemmeside.

For dig der færdes til fods:

  • Du må færdes til fods på bræmmer langs vandløb og søer, hvis de støder op til udyrkede arealer, hvor det er lovligt at færdes.
  • Du må færdes frit på alle offentligt ejede søer og vandløb i skove eller på udyrkede arealer, når der er is på vandet, medmindre kommunen, politi eller skiltning forbyder det.
  • Du må fx skøjte, kælke, stå på ski mv. Men husk at tjekke, om kommunen eller politikredsen har opsat forbud, før du begiver dig ud.

Sikkerhed først

Som svømmer og sejler-for-sjov-og-selfies med luftmadrasser og badedyr inklusive en pink flamingo skal man følge De 5 baderåd:

De 5 baderåd

1. Lær at svømme
2. Gå aldrig alene i vandet
3. Læs vinden og vandet
4. Lær stranden at kende
5. Slip ikke børnene af syne

Som sejler – uanset fartøj inklusive SUP boards – skal man følge de gældende råd:

De 5 sejlråd

1. Lær at sejle [og SUP’e – tag et kursus]
2. Hold dit grej i orden
3. Planlæg din tur
4. Hav en livline til land
5. Brug vesten

hav_baad_vand_Danmark_outdoor_fitness_udeliv_Marina_Aagaard_blog

Gå i vandet

Ingen båd eller bræt? Svømning giver også skønne sanseoplevelser og alsidig motion: Du træner muskler, styrkeudholdenhed og smidighed, og kredsløb. At blive båret oppe af vandet, så man føler sig næsten vægtløs, er alle tiders fornemmelse.

Aktuelt hitter havsvømning, blandt andet som del af forhindringsløb, ekstremløb, forhindringsløb og triatlon. Og det er aldrig for sent at gå i gang: Kan du ikke svømme eller er du bange for vandet, kan du – også som voksen – deltage i svømmeundervisning.
At kunne svømme giver en generel følelse af tryghed.

hav_svoemning_bade_vand_Danmark_outdoor_fitness_udeliv_Marina_Aagaard_blog

Vandmotion

Er du ikke til svømning, så er vandjogging eller vandaerobic en anden mulighed. Er du for eksempel løber og har en skade, kan løb i vandet være eminent som genoptræning: Vandet yder modstand, hvilket beskytter leddene og øger energiforbruget.

I stedet for ’kun’ at løbe i vandet kan du også lave varierede bevægelser, hvilket er princippet på vandgymnastik og vandaerobid hold som nogle har oplevet på ferieresorts. Jog, spark, hop, twist med mere i vandet med skiftende kombinationer og hastigheder: Det er sjovt og giver en intensiv træning samtidig med.

Se eksempel på vandaerobic øvelser her (vist fra badebroen):

Læs og se mere:

Oplev mere på havet

Oplev mere på søer og vandløb

Respekt for vand: De fem baderåd

Falck: Førstehjælp: Baderåd

Respekt for vand: Sejl sikkert

Søsport: Stand-Up-Paddle er sjovt, men ikke ufarligt

De internationale søvejsregler

Regler for sejlads i visse danske farvande

Regler for sejlbåde og motorbåde

Regler for speedbåde

Søfartsstyrelsen – Fritidssejler

Søsportens sikkerhedsråd

Tryg sejlads

Dansk Sejlunion

Geodatastyrelsen – Fritidssejlads

Kend din træningsform: SUP

Visit Denmark

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Synes du indlæg er brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outdoor fitness på landet: Hvad må du (ikke)?