Dynamisk Squat Stretch: Fitness to go

Mallorca mad: Fraklip. Uden filter!

Af Marina Aagaard, MFT

Oops, I did it again …
Altså spiste maden før jeg fik den fotograferet.

Jeg er verdens bedste … til at spise.
Jeg var foodie længe inden konceptet blev opfundet.

Til gengæld er jeg måske verdens ringeste til at tage madfotos,
fordi maden tit er væk, før jeg husker det med foto.

Det sker, at maden er mere velsmagende end den er fotogen eller sund, også på ferie, så her er ‘fraklip’ – ikke nødvendigvis kiks (for nu at blive i madterminologien), men fotos af måltider der smagte godt, selvom de manglede en del ernærings- og look-mæssigt. Jeg har suppleret med enkelte ret fotogene måltider, som mine mobil snapshots ikke yder fuld retfærdighed.

Indtil videre har jeg ikke selv nørdet med food foto komposition, kameraindstilling, lys og filtre –
jeg nøjes med at savle over madbloggeres lækre madbilleder (se Food på Bloggers Delight).

På sidste uges Mallorca familietur var vi især på bøfrestauranter, som har en høj stjerne hos det meste af familien. Jeg spiser kød, men på flexitar-vis og mener at grønt præsenterer sig bedre end brunt.

Hvad spiser en sundhedsformidler med en rigtig uddannelse i sundhed inklusive kost og ernæring? Det er ikke altid kønt! Her er sandheden: Fraklippene …

Mad

Vi bor igen i år i feriebyen Cala d’Or. Et stort et antal gæster fra især England betyder mange restauranter, der minder mistænkeligt meget om hinanden. Sidste år var madkvaliteten historisk lav. I år bor vi i den anden ende af byen og her er restauranterne bedre, men konceptet er det samme: Masser af spareribs, T-bone steaks og filet mignon. Samt kartofler i alle varianter; pommes frites, kartoffelbåde, bagte kartofler, kartoffelmos mere mere.

Første aften tjekker vi ind i Meatclub. Som navnet siger en restaurant for carnivorer, kødspisere. I det varme vejr har jeg meget lidt lyst til kød, så valget falder på tunsteak. O.k. men godt jeg havde bestilt salat (ingen foto).

Anden aften besøger vi Fernando Cafe og det gør vi også et par dage efter. For det er velsmagende, men grøntsagerne er få. På Mallorca bestiller man side dishes; kulhydrater, grøntsager og saucer ved siden af, men en smule pynt skader vel ikke? Jeg burde have vidst, at min ret ville se omtrent sådan ud, blegere end bleggul med små sorte prikker. Ikke synderligt appetitligt, men når jeg ser ordet trøffel, går jeg helt i trøffelsvin-indstilling og bestiller straks; denne dag ravioli med trøffel.

Før pasta-trekanterne får jeg min yndlings forfriskende sommersuppe, Gazpacho, spansk/andalusisk afkølet tomat (grøntsags) suppe. Her en hverdags-version med begrænset tilbehør, der er moslet sammen i en lille skål; 51 Marina point (som Parker går jeg ud fra 100 mulige).

Hvis man teoretisk antager, at servitricen havde smidt skålen med blandet grønt på gulvet uden at komme med en ny portion, så dette foto i stedet er af min mors tallerken, ville point være 39.

Det er jo ferie, så dessert skal der være. Jeg vælger en sponge cake (lidt tør) med mandler, mandelis og mandelsplitter. Men hvad laver det tivoli-krymmel på den lækre is? En gåde …

Fernando Cafe revisited et par dage senere. En velsmagende rejesalat troner på en avocado omringet af minimalistisk pynt plus pæne striber. Dernæst en thai kylling ret; den ser ikke ud af meget, men den er lige tilpas og krydret, så det kan smages.

En afstikker til Palma. Her spiser vi som vanligt nær foden af katedralen; på restauranten på hjørnet. Cappuccino Grand Cafe. Maden er velsmagende, men priserne er røget endnu en tand opad, så der begynder at være et vist misforhold mellem maden og prisen.

Vi har før fået udmærkede sandwiches og det var også min plan denne gang. “Desværre” havde de en ret … urimeligt usunde gnocchi … med trøffel (trufa). Klappen gik ned og jeg bestilte uden at tænke mig om. Måltidet var trods den delikate trøffelsmag lidt for kulhydrattungt og lidt for grøntssagslet (0); fremadrettet må jeg være lidt sundere på ferien.
Forretten var en gulerods-juice, der gjorde godt i heden.

Retur i feriehus-området: Ved Cala d’Or Marina ligger der flere fine restauranter. En dag gør vi et frokost-kup: Mageløst lækker mad ; havde fortjent en bedre fotografering og komposition; 3-retters menu, fisk, kylling og pæretærte, på Michelin-anbefalede Port Petit, Cala d’Or Marina … til 20 Euro! Tiptop valuta for pengene og en appetizer oveni.

Så er vi igen på steak restaurant. Denne gang A Taste of Texas i Cala d’Or City. Vi ‘varmer op’ og lægger ud med en rødvin, vi kender fra tidligere: AN/2. Den er go’.

Spisekortet er tæt besat med stege og bøffer i alle afskygninger. Ikke noget for mig i varmen, mens min bedre halvdel som så ofte før sætter tænderne i en velvoksen T-bone steak, mens jeg satser på tikka masala (kylling).

Almindeligt-mad-i-sovs-look, meget lidt instragrammable og med de hvideste ris, jeg har smagt i  årevis, men smagen behager og kødet er fint. Jeg er på forkant og har bestilt en side dish, en lille salat. Den viser sig at være dejligt frisk og kæmpestor, så der er til to.

I dag vælger Henrik og jeg restaurant; grundet (facadens menukort) udsigtens faldt valget på La Scala i Cala d’Or Marina; de store lystyachter og sejlbåde er et flot syn. Menuen ved indgangen så i mine øjne interessant ud. Men et skuffet familiemedlem bemærker, “vi skal lige finde noget, som vi ved, hvad er ….”. Det finder alle heldigvis ud af, betjeningen er i top, og alle er enige om, retterne er lækre og tilfredsstillende variation til de sædvanlige turistmenuer.

Appetizer: Mini-tunsandwich, ostebolle, agurk/løg/oliven.
Forret: Courgette blomster med farseret reje og grønt-mix.
Hovedret: Lokal Bonito fiskeret (som tun), spidskål og kartoffelmos.
Dessert: Pistacie creme brulée; en dessert favorit; denne var dog sukret x 2.

Fedtet frokost

På en køretur, kom vi forbi en lille restaurant i Valldemossa. Her fik jeg denne ret, der trak (kød) fyldt aubergine ned på et andet plan. De store, tunge, olierede kartofler er lokal tradition, men ikke lige min livret i sommervarmen. Mod min vilje: Madspild … med mindre der er en lille omnivor, altædende gris i baghaven.

Gedeost med tomatsyltetøj smagte til gengæld, men skuffede visuelt!

Gigant grønt (og rødt)

Eftersom mange restaurant måltider har et afslappet forhold til Y-tallerkenen og rådet om 600 gram grønt per dag, måtte jeg supplere med ekstra grønt i vores feriehus. Det var ikke svært.
De lokale supermarkeder bugnede af frugt og grønt … i overstørrelse. Hver dag spiste jeg bl.a. kæmpetomater, bananer og vandmelon.

Her ses to indkøbte kolossale peberfrugter ved siden af et stort æg. Mmmm.

Sukkerchok slik

Slik? Så er man også selv ude om det! Det er jeg ikke …
Spiste ingen slik på ferien, fik i forvejen rigelig sukker gennem is, dessert og alkohol!
Men måtte smile ved synet af disse slik varianter i den lokale SPAR købmand:
Sjov ide (til slik og kageentusiaster) omend i en kluntet udførelse og med krymmel?

Sushi og sandwich.

Velbekomme.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Synes du indlæg er brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dynamisk Squat Stretch: Fitness to go